OPS Analyser

Geografisk nærliggende kommuner afregner private leverandører meget forskelligt

Kommunernes afregning af private leverandører af hjemmehjælpsydelser varierer ─ selv for kommuner i samme region. Geografisk findes den største variation i Region Sjælland med næsten 200 kr. i 2020-priser.

Kommunerne skal afregne leverandører af hjemmehjælpsydelser ens med udgangspunkt i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, kommunen har til at levere en tilsvarende ydelse. Men afregningspriser af private leverandører til den personlige pleje er meget forskellig, selvom man ser på geografisk nærliggende kommuner.

Som det fremgår af ovenstående figur, er der stor variation i kommunernes afregningspriser – også inden for hver region. De gennemsnitlige timepriser er 411 kr. i 2020-priser med en maksimums- og minimumspris for private leverandører i samme ydelse på henholdsvis 312 til 537 kr.

Den højeste variation findes i Region Sjælland, her er forskellen mellem den kommune, som betaler henholdsvis mindst og mest for en times personlig pleje fra private leverandører næsten 200 kr. Den mindste forskel findes i Region Syddanmark, hvor forskellen på tværs af kommunerne er på 143 kr.

Metode

Inden for hjemmehjælpen arbejder man med to forskellige kategorier for ydelser. Henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. Den personlige pleje omhandler assistance i forbindelse med personlig hygiejne, bad, hårvask af- og påklædning m.v.

Kommunernes tilvejebringelse af frit valg på hjemmehjælpsområdet
I forbindelse med kommunernes tilvejebringelse af det frie valg på hjemmehjælp, kan der benyttes flere modeller.1 Nedenstående tabel præsenterer disse modeller.

I denne analyse er der fokuseret på kommuner, der benytter sig af godkendelsesmodellen. Under godkendelsesmodellen afregnes de godkendte private leverandører til en fast timepris på baggrund af de af kommunen årligt opgjorte gennemsnitlige, langsigtede kommunale omkostninger ved at producere og levere den tilsvarende ydelse.

I et internationalt perspektiv har den danske godkendelsesmodel paralleller til et voucher-marked2 – i dette tilfælde, hvor den offentlige myndighed selv fastsætter servicestandarder og godkender leverandøren.

Kommunernes timepriser
Kommunernes timepriser danner grundlaget for kommunernes afregning med private leverandører. Timepriserne skal være beregnet, så de afspejler de gennemsnitlige, langsigtede kommunale omkostninger ved at producere og levere den tilsvarende ydelse.3 Dette inkluderer både de direkte og indirekte omkostninger.4 Priserne har den fordel at være opgjort efter standardiserede retningslinjer og omkostningsprincipper.

Modsat har timepriserne den ulempe, at de måles med udgangspunkt i 2020 – altså for ét år, og dermed ikke tager højde for eventuelle efterreguleringer. Dette kan have betydning for analysens resultater, fordi timepriserne for 2020 kan være ekstraordinære høje eller lavt sat i forhold til tidligere års timepriser. Undersøgelsen kan dermed ikke sige noget om udviklingen i timepriserne over tid.5

Dataindsamling af timepriserne
I slutningen af 2019 og i starten af 2020 udsendte DI en mail med forespørgsel om kommunernes afregningspriser for personlig pleje og praktisk hjælp for private leverandører. For at sikre den bedst mulige sammenlignelighed er timepriserne for de forskellige ydelser baseret på kommunernes angivelse af ”bekvem tid”6 for hverdage eksklusive moms.

Af de 64 kommuner, der benytter godkendelsesmodellen, har 56 kommuner besvaret DI’s henvendelse. Dette svarer til en svarprocent på 88 pct.

Den konkrete formulering på henholdsvis udsendelses- og påmindelsesmails kan rekvireres ved henvendelse til petk@di.dk.

Beregning af timepriser
Nogle kommuner besvarede henvendelsen med priser for 2019, mens andre besvarede henvendelsen med priser for 2020. I analysen er 2019-priserne omregnet til 2020-priser med udgangspunkt i KL’s prisfremskrivning.7

Håndtering af distriktsopdelte kommuner
Visse kommuner har distriktsopdelte priser for ydelserne på hjemmehjælp. Det har ikke været muligt at få indsigt i, hvilke distrikter i de pågældende kommuner, som har højere eller lavere antal hjemmehjælpsmodtagere. Derfor benyttes et simpelt gennemsnit for alle distrikterne i de respektive kommuner, som timepris for de pågældende kommuner.

Noter

  1. For yderligere specifikation af modellerne – se eksempelvis Quartz & Co (2014).
  2. Savas (1987). Privatization: The Key to Better Government. Chatham, NJ: Chatham House Publishers, Inc.
  3. Foged, S.K. & Houlberg, K. (2013, 12). Frit valg under godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet 2008-2013: Effekter på de kommunale timepriser.
  4. Ved direkte omkostninger forstås omkostninger, der kan henføres direkte til ydelsen – eksempelvis råvarer, løn, køb af materialer m.v.
    Indirekte omkostninger vedrører overheadomkostninger som andel af fællesomkostninger til lokaler, it, administration samt finansielle forhold som afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (Socialstyrelsen & KL, 2007. Fælles pjece - om prisfastsættelse på ældreområdet).
  5. En sådan analyse findes eksempelvis i Foged, S.K. & Houlberg, K. (2013). Frit valg under godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet 2008-2013: Effekter på de kommunale timepriser.
  6. Typisk i tidsrummene (7-15, 8-16 eller lignende).
  7. Prisfremskrivningen kan findes her.

Relateret