OPS Analyser

Notat: Kommunernes indkøb

Kommunernes indkøb er steget med 6,5 mia. kr. på fem år. Særligt er det tjenesteydelserne, som øger værdien af kommunernes indkøb. Mens varekøbene er faldet med 700 mio. kr. målt i 2018-priser

Kommunerne er store indkøbere hos private virksomheder af forskellige karakter. Indkøbene er fra flere steder blevet udråbt som en mulig katalysator til at sætte turbo på bæredygtige løsninger og produkter1. Og fra 2014 til 2018 har værdien af indkøbene kun været stigende. Kommunernes indkøb beløb sig til 91 mia. kr. i 2014 og over 97 mia. kr. i 2018 målt i 2018-priser.

Stigningen fra 2014 til 2018 skyldes særligt, at kommunerne har købt ind for flere penge inden for tjenesteydelser. For mens varekøb har ligget nogenlunde konstant omkring 20 mia. kr. målt i 2018-priser, er tjenesteydelser steget fra knap 70 til 77 mia. kr. i observationsperioden.

Metode

Datagrundlaget for notatet er Statens og Kommunernes Indkøbsservice (forkortet SKI) opgørelse af indkøbene i kommunerne. Formålet med offentliggørelsen af kommunernes indkøbsdata er at give indsigt i kommunernes samlede indkøb af varer og tjenesteydelser i perioden 2014-2018. Hvert år indsender kommunerne en kopi af deres elektroniske fakturadata til SKI. Antallet af kommuner, der er tilsluttet, er vist i nedenstående tabel.

Kategorisering af data
For at kunne sammenligne kommunernes indkøb bruger SKI en underleverandør til at kategorisere data efter UNSPSC-klassifikationssystemet.

Hver af de over 300 millioner linjers indkøbsdata bliver kategoriseret og samlet i grupper – kaldet ”indkøbskategorier”. Navnene og inddelingen af ”indkøbskategorier” er udarbejdet af underleverandøren selv.

Der er i alt 7 indkøbskategori-niveauer. Som udgangspunkt er data relativt præcist kategoriseret på niveau 1 og 2 (de mest overordnede indkøbskategorier), mens de øvrige mere detaljerede indkøbskategorier bliver mere og mere usikre, jo længere ned i hierarkiet man kommer.2

Kategoriseringen er ikke bedre end den originale datakvalitet samt den algoritme, som afgør, om et givent indkøb passer i kategori A eller B. Eksempelvis hvis der står ”jf. aftale” på fakturaen, kan det være svært at kategorisere indkøbet i den rette gruppe. Ligeledes kan det være nemt for det menneskelige øje at se, at ”salattern” er et mejeriprodukt, men algoritmen kan kategorisere samme indkøb som ”frugt og grønt”.

Selvom datakvaliteten generelt er høj, anbefaler SKI, at man tager højde for disse usikkerheder i ens analyser og konklusioner.

Sammenligning over tid
Det kan være problematisk at opgøre udviklingen i indkøbskategorier over tid. Det skyldes bl.a. at antallet af kommuner, som indgår i opgørelsen, varierer fra år til år. Indkøbsdatasamarbejdet er nemlig frivilligt, og kommunerne vælger selv, om de vil deltage.3

Noter

  1. DI m.fl. (2020). Opråb: Udnyt klimapotentialet i den offentlige indkøbspung. Altinget Energi og Klima.
  2. Generelt er varekøb bedre kategoriseret end tjenesteydelser.
  3. Det anbefales at foretage sammenligninger over tid med udgangspunkt i indkøbskategori 1 eller 2. I dette notat er der taget udgangspunkt i indkøbskategori niveau 1.

Relateret