Friplejeboliger er populære som aldrig før – men for mange ældre er det slet ikke en valgmulighed
Til trods for at antallet af ældre, der bor i plejeboliger, gennem de seneste ti år har været omtrent uændret, har der været en kraftig vækst i tilslutningen til friplejeboliger. Nye tal viser, at særligt de ældste borgere foretrækker et privat alternativ til de kommunale plejeboliger.
Siden 2003 har ældre, der bliver visiteret til en plejebolig, frit kunne vælge en friplejebolig som alternativ til de kommunale plejeboliger. Mens det samlede antal ældre, der er indskrevet i plejeboliger overordnet set ikke har ændret sig i løbet af de seneste ti år, har der været en kraftig stigning i de ældres tilslutning til friplejeboliger. Siden 2010 er antallet af ældre, der har tilvalgt en friplejebolig, steget med over 1000 personer fra 436 til 1510 personer.
Stigningen fortsætter fra 2020 til 2021, selvom det samlede antal indskrevne i plejeboliger falder. Samlet set udgør friplejeboliger dog fortsat en begrænset andel af det samlede plejetilbud til de ældre. I 2021 er andelen af indskrevne på friplejeboliger 3,8 pct., hvilket er 2,7 procentpoint højere end i 2010. Mens det i 2010 i højere grad var de yngre ældre (de 65-79-årige), som var indskrevet i en friplejebolig, er det nu fortrinsvist de ældste aldersgrupper (de 80+ årige).
Brugen af friplejeboliger er særligt udbredte i de midt- og nordjyske kommuner. Her er der flere kommuner, hvor op mod 22 pct. af de indskrevne har valgt en friplejebolig. I Viborg Kommune er 22,8 procent af de samlede plejeboligbeboere indskrevet på en friplejebolig. Derimod er der generelt ikke mange kommuner på Sjælland, hvor ældre har bosat sig i en friplejebolig. Der findes dog enkelte undtagelser i f.eks. kommuner som Gribskov og Frederikssund. I disse to kommuner, er der i løbet af de senere år blevet etableret nye friplejeboliger.1
Man kunne fristes til at tro, at tendensen på Sjælland skyldes en generel aversion blandt borgerne mod private alternativer til kommunens plejeboliger. Dog kan det i højere grad forklares ved at borgerne simpelthen ikke har valgmuligheden. De geografiske forskelle i antallet af indskrevne i en friplejebolig kan nemlig skyldes, at der langt fra altid findes private alternativer til de kommunale plejeboliger i de enkelte kommuner, hvorved mange ældre i praksis ikke har mulighed for at flytte i en friplejebolig i hverken deres egen eller en af de omkringliggende kommuner. I 55 ud af 98 kommuner findes der således ingen alternativer til de kommunale plejehjem2, og der er typisk flere valgmuligheder på plejeboligområdet i de nord- og midtjyske kommuner end for kommunerne på Sjælland.3
Metode
Datagrundlaget for denne analyse kommer fra Danmarks Statistiks tabel RESI01, som angiver antal indskrevne i pleje- og ældreboliger på kommuneniveau, aldersfordelt og efter foranstaltningsart. Til denne analyse, er der følgende foranstaltningsarter benyttet:
- Plejehjem
- Plejeboliger fortrinsvist til ældre
- Friplejeboliger
For aldersgruppen 65 år og opefter.
Analysen er bragt i Magasinet Pleje og på Kommunefokus.dk d. 4. januar 2021. Læs artiklen her.
