Der er god inspiration til samarbejde med private uden for kommunegrænsen
Der er stor variation i kommunernes samarbejde med private virksomheder. Såfremt de kommuner, som ligger under landsgennemsnittet, øger samarbejdet til landsgennemsnittet, vil der potentielt være gevinster for kommunerne på 520 mio. kr.
Variationen blandt de danske kommuners samarbejde med private virksomheder er stor. Forskellen udgøres af et spænd mellem 18 og ca. 44 pct. konkurrenceudsættelse, målt som andel af de opgaver, som rent faktisk kan konkurrenceudsættes. I 2019 blev 26,5 pct. af de udbudsegnede driftsopgaver udbudt til konkurrence hos private virksomheder.
Såfremt en kommune vælger at lade en privat leverandør løse en driftsopgave, kan resultatet være en gevinst på driftsudgifterne på op til 15 procent.1 Dette skyldes i høj grad, at man ved at udbyde opgaver til private virksomheder kan bidrage til at skabe klarhed over den bedst mulige pris for løsningen af den pågældende opgave. Samtidig skabes der øget incitament til at øge effektiviteten i kommunerne, idet disse bliver udsat for konkurrence fra virksomhederne i den private sektor.
For kommunerne er potentialet stort. Eksempelvis har de 47 kommuner under landsgennemsnit et potentiale for yderligere udbudte kommunale opgaver svarende til knap 3,5 mia. kr., der potentielt vil kunne løses af private virksomheder, alene ved at løfte deres andel af udbudte opgaver til landsgennemsnittet. Såfremt det medfører de forventede gevinster, vil disse kommuner kunne hente gevinster for op til 520 mio. kr.
Kommunernes regnskaber udgøres af seks overordnede opgaveområder. Det er på området for de tekniske opgaver2, at samarbejdet med private virksomheder er størst.3
Dog er den store afstand mellem gennemsnittet for kommunerne og best practice vidne om en stor spredning i andelen af samarbejdet med private virksomheder om driftsopgaver blandt kommunerne.
Best practice giver et udtryk for den yderligere værdi, der opnås ved at kommunerne øger deres samarbejde med private virksomheder svarende til gennemsnittet for de ti bedste kommuner inden for hver hovedkonto. I 2019 ligger best practice-målet på 41,4 procent.
Det svarer til udbudte opgaver for yderligere 35,9 mia. kr. i forhold til det nuværende niveau. Denne potentielle forøgelse af samarbejdet med private virksomheder kan resultere i gevinster op til 5,4 mia. kr. hos kommunerne samlet set. Disse besparelser kunne derved bruges til borgernær velfærd så som bedre normeringer på dagsinstitutioner eller ældrepleje.
Metode
Kommunernes samarbejde med private virksomheder måles i denne analyse ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Social- og Indenrigsministeriet. IKU’en beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune opgjort i nettodriftsudgifter. De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og kommunernes egne vundne bud.
I Sorø Kommune er der for 2019 registreret en konteringsfejl på hovedkonto 4 omhandlende Sundhed, hvilket betyder, at kommunens IKU ikke er medtaget i denne hovedkonto men i den samlede IKU, jf. Social- og Indenrigsministeriets metode.
Besparelse på 10-15 pct. af udgifterne
DI vurderer på baggrund af flere forskningsartikler og rapporter fra bl.a. Qvartz, EffektDoku og Udbudsportalen, at kommunerne kan opnå en bruttogevinst på 10-15 pct. af udgifterne ved at konkurrenceudsætte driftsopgaver, der ikke tidligere har været konkurrenceudsat
Denne antagelse bygger på eksisterende studier om økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse – læs mere herom i Dokumentation for potentiale ved konkurrenceudsættelse.
Kommuner med konkurrenceudsættelse under landsgennemsnittet
Som nævnt er besparelsen beregnet med udgangspunkt i kommunerne, der i 2019 konkurrenceudsatte opgaver under landsgennemsnittet.
De berørte kommuner og deres IKU er præsenteret i den sidste tabel i den samlede analyse, der kan downloades i boksen til højre.
