Det offentlig-private samarbejde i regionerne falder

Det offentlige-private samarbejde i landets fem regioner har været aftagende i løbet af de sidste par år, målt ved forholdet af udbudte driftsopgaver og udbudsegnede opgaver. I 2019 lå det samlede niveau på 18,3 pct., hvilket er 2,7 procentpoint lavere end i 2010 og det laveste siden 2007.

Når tendensen er nedadgående kan det enten skyldes, at størrelsen af regionernes udbudsegnede opgaver er steget i kroner og øre, at regionerne hjemtager flere opgaver fra private aktører, eller en kombination af de to.

Når regionerne vælger at hjemtage opgaver, kan det være en dyr beslutning. Der kan være store omkostninger forbundet med processen og selve opgaveløsningen kan fremadrettet medføre merudgifter. 

Eksempel på hjemtagelse: Region Midtjylland
Et eksempel på fordyrende beslutninger er en potentiel hjemtagelse i Region Midtjyllands rengørings- og serviceopgaver på Aarhus Universitetshospital. En beregning fra december 2020 viste, at hjemtagelse vil medføre en årlig merudgift på 13,4 mio. kr.¹ De penge skal findes andre steder i sygehusets budget.

Særligt højt samarbejde inden for regional udvikling
Samarbejdet med private virksomheder om driftsopgaverne kan opdeles i fire opgaveområder. Her er det tydeligt, at regionerne særligt samarbejder med private om opgaver forbundet med ’regional udvikling’. Det er opgaver som vedrører kollektiv trafik, kulturel virksomhed, erhvervsudvikling, miljø m.m.

I den anden ende finder man samarbejdet om opgaver forbundet med ’sundhed’, der bl.a. vedrører opgaver inden for sundhedsvæsenet og sygesikringen, som tilmed er den klart største post i regnskaberne med bruttodriftsudgifter svarende til knap 94 pct. af regionernes budgetter.² På sundhedsområdet konkurrenceudsættes kun 16,1 pct.

Summen af opgaver, der løses i offentlig-privat samarbejde kan øges med omkring 3,3 mia. kr. alene ved at løfte andelen af udbudte opgaver for regionerne samlet set til niveauet for best practice. Best practice er for regionerne beregnet ved den højeste RIKU inden for hver hovedkonto. Ved indfrielse af dette, vil den samlede RIKU løftes til 21,6 pct., som er 3,3 procentpoint højere end det nuværende niveau i 2019.

Sundhedsopgaver for 80,9 mia. kr. udsættes ikke for konkurrence
Der er klart størst potentiale for yderligere offentlig-privat samarbejde inden for de sundhedsrelaterede opgaver i kroner og øre givet hovedkontoens størrelse. Samlet er der opgaver for 80,9 mia. kr., hvor der ikke er blevet skabt klarhed over, hvorvidt opgaven kunne løses mere effektivt og i høj kvalitet gennem de private hospitaler og klinikker.

Det fremgår af regnskaberne, at denne potentielle opgavemængde er bredt fordelt ud på de fem regioner. Region Hovedstaden har med sin andel af udbudte opgaver på 13,6 pct. det laveste vurderede offentlig-private samarbejde. Region Hovedstaden har samlet sundhedsrelaterede opgaver for 29,2 mia. kr., der kunne samarbejdes med private virksomheder om at løse. Region Sjælland er med sine 19 pct. derimod den region, der samarbejder mest med private, men har dog stadig opgaver for 9,5 mia. kr., der i dag ikke samarbejdes om.

Ved at lade private aktører byde ind på løsning af opgaver som rengøring, kantinedrift mv., får regionerne ikke blot mulighed for at reducere driftsomkostningerne. De har også mulighed for at invitere eksperter og fagpersoner ind til dialog og dermed hæve kvaliteten eller bibeholde en allerede høj kvalitet til færre penge. På den måde kan regionerne forbedre den borgernære velfærd og prioritere flere varme hænder i sundhedsvæsenet.

Metode

Regionernes konkurrenceudsættelse bliver målt ved Regional Indikator for Konkurrenceudsættelse (RIKU), som er fastsat af Social- og Indenrigsministeriet. RIKU’en beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og regionernes egne vundne bud.

Der er i 2019 ikke observeret egne vundne bud hos nogle af de fem regioner.

Definition af best practice
Best practice angiver den højeste RIKU for den pågældende hovedkonto. Den samlede best practice svarer til den samlede RIKU på landsplan, som opnås ved at samtlige regioner konkurrenceudsætter tilsvarende best practice inden for alle fire hovedkonti.

Analysen er omtalt i MedWatch d. 29. marts 2021. Læs artiklen her.

Noter

1. Læs Region Midtjyllands notat bag beregningerne her. 
2. I 2019 er der udbudsegnede driftsopgaver vedrørende ’Sundhed’ svarende til 96,4 mia. kr.