OPS Analyser

For tredje år i træk falder det offentlige-private samarbejde i kommunerne

Kommunernes regnskaber viser et fald i samarbejdet med private virksomheder. Samlet er der tale om et fald på 0,7 procentpoint siden toppunktet i 2017. Ud af en opgavemængde til 247 mia. kr., er det kun opgaver for omkring 64 mia. kr., der løses af private i dag.

Kommunernes samarbejde med private virksomheder – målt som Privat Leverandør Indikatoren (PLI) ‒ er nu for tredje år i træk faldet.1 Samarbejdet er tilbage på niveauet for 2014 og 2015 og udgør nu 26,2 pct. af de udbudsegnede opgaver.

Andelen på 26,2 procent dækker over opgaver for omkring 64,7 mia. kr., som i 2020 er blevet løst af private. Da der i alt er udbudsegnede driftsopgaver for 247 mia. kr., findes der fortsat et stort potentiale på omkring 182 mia. kr.2

I de udbudsegnede opgaver findes driftsopgaver som f.eks. vejvedligeholdelse, facility management hos kommunens bygninger, skoler mv. og tøjvask på plejecentre. Ved at udnytte de privates kompetencer, er det muligt at sænke driftsudgifterne og frigive ressourcer til andre områder.

Dette potentiale og dets gevinster har flere kommuner ønsket at indvinde. På trods af en generel tilbagegang er der fortsat mange kommuner, som ser fordelene ved offentlig-privat samarbejde og ligeledes har øget samarbejdet i 2020 i forhold til 2019. De 10 kommuner med den største positive udvikling er geografisk spredt og er ikke begrænset til de kommuner med det højeste niveau af samarbejde.

Metode

Det er altså kommunernes køb af tjenesteydelser hos private leverandører i forhold til de samlede kommunale bruttodriftsudgifter til opgaver, der må varetages af private leverandører.3

PLI viser dermed udliciteringsgraden (uden kommunernes egne vundne bud). Indikatoren er fastsat af Indenrigs- og Boligministeriet og beregnes på baggrund af de kommunale regnskaber fra Danmarks Statistik.

Beregning af PLI
PLI udregnes som forholdet mellem de herunder beskrevne bruttodriftsudgifter – og ganges med 100.

Kommunernes køb af ydelser hos private
Til at beregne kommunernes køb af opgaver hos private leverandører benyttes følgende: Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0 og 2-6. Art 4.0 på hovedkonto 4 og 5 samt på funktion 3.22.06, 3.22.07 (grp. 999 og grp. 003), 3.22.08 og 3.38.78 (grp. 001). Art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35. Art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).

Samlede bruttodriftsudgifter til opgaver, der må varetages af private
Til at beregne de samlede kommunale bruttodriftsudgifter benyttes følgende:

Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0 og 2-6. Art 4.7 og 7.7 på hovedfunktion 5.28 og 5.38. Art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35. Art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).

De undtagne funktioner er: 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 5.28.24, 6.42.40-6.42.43, 6.45.59 (kun art 4.0) og 6.48.61. Positivlistens funktioner omfatter følgende funktioner: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.08, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 4.62.82, 4.62.88-4.62.90, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.68.90 (grp. 005-006), 5.72.99 og 6.48.67 (grp. 001).

Analysen er omtalt i OPS-Indsigt d. 30. april 2021 samt på Emballagefokus.dk d. 3. maj 2021. 

Bilag

I tabellen nederst i den samlede analyse er Privat Leverandør Indikatoren for 2020 angivet for hver enkelt kommune. Ligeledes fremgår udviklingen fra 2019 til 2020. Hent analysen via knappen til højre. 

Noter

  1. Privat Leverandør Indikator (PLI) måler andelen af udbudsegnede driftsopgaver, som udføres af private virksomheder. For yderligere beskrivelse – se analysens metodeafsnit.
  2. Beløbene er i 2020-priser og opgjort ved kommunernes regnskaber for 2020.
  3. Houlberg, K. (2012, 12). Udvikling i konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner i forbindelse med kommunalreformen. KORA.

 

Relateret