Hjemmehjælp: Få kommuner skaber gode betingelser for et informeret leverandørvalg

Manglende information svækker ældre borgeres mulighed for at vælge den rette leverandør af hjemmehjælp, som matcher deres behov. Det er eksempelvis kun ni kommuner, der inden for de seneste to år har offentliggjort en opdateret brugertilfredshedsundersøgelse, som gør det muligt at sammenligne kvaliteten på tværs af både kommunale og private leverandører.

Desuden er det kun to af de kommuner, der har gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, der har gjort den let tilgængelig ved at offentliggøre den på samme underside som de øvrige oplysninger om visitation til hjemmehjælp og leverandørvalg. Gennemførte brugertilfredshedsundersøgelser for andre kommuner kan således kun understøtte beslutningen om leverandørvalg for borgere, som aktivt søger efter oplysninger om brugertilfredshed og lykkes med at finde dem på undersider til hjemmesiden, der ikke umiddelbart har at gøre med hjemmehjælp i øvrigt.

Ud over offentliggørelsen af brugertilfredshedsundersøgelser for de forskellige leverandører, har Moberg et al. peget på yderligere tre kriterier for en tilstrækkelig tilvejebringelse af information til borgerne om det frie valg, jf. nedenstående tabel.¹ Tilsammen giver en kodning af de fire kriterier således et billede af kommunernes overordnede evner til at tilvejebringe et informeret frit valg i hjemmehjælpen.²

Kommunernes oplysninger om borgernes rettigheder inden for leverandørvalget er generelt mangelfuldt. Langt de fleste kommuner oplyser om retten til frit at kunne vælge blandt de godkendte leverandører, men det er de færreste, der eksplicit slår fast, at dette valg ikke er forbundet med ekstra omkostninger eller at leverandørerne skal leve op til samme kvalitetsstandarder som kommunens hjemmepleje.

Resultaterne af kodningen viser overordnet, at informationsniveauet begrænser sig til et minimum: Langt de fleste kommuner oplyser helt overordnet om retten til frit valg og nævner oftest valgmulighederne i form af de godkendte leverandører. Til gengæld er det meget få, der får slået fast at private ikke koster ekstra eller skal leve op til kvalitetskrav, og det er også meget få kommuner, der har offentliggjort  anvendelige brugertilfredshedsundersøgelser.

Analysens resultater viser derfor samlet set, at det er de færreste kommuner, der har et højt informationsniveau målt på summen af de fire opstillede indikatorer. Omtrent 85 pct. af kommunerne ligger i den lave ende af skalaen med en score på mellem 0 og 3, mens ingen kommuner lever op til samtlige kriterier for at opnå den maksimale score på 6.

Ser man på den geografiske fordeling af kommunernes informationsniveauer, er det muligt at spore en svag tendens til, at kommunerne i hovedstadsområdet og på det øvrige Sjælland generelt ligger på et højere niveau end de øvrige kommuner på den samlede skala. Disse områder har et gennemsnitligt informationsniveau på hhv. 2,93 og 2,47.³

Metode

Til denne analyse er udvalgt fire indikatorer, der tilsammen skal give et billede på, hvorvidt og i hvilken udstrækning den enkelte kommune stiller tilstrækkelig information  til rådighed for den visiterede ældre borger, således at der kan træffes et informeret frit valg af hjemmehjælpsleverandør.

Indikatorerne er udvalgt med inspirationen fra Moberg et al. (2016). ”User choice in Swedish eldercare – conditions for informed choice and enhanced service quality.” Nedenstående indikatorer afspejler kun et mindre udsnit af kriterier, som kommunerne kan forventes at leve op til i forbindelse med vejledning af de ældre i valget af leverandør. F.eks. er kommunerne efter serviceloven allerede i dag eksplicit forpligtede til, enten gennem samtaler, pjecer eller på deres hjemmeside, at vejlede borgerne i, hvilke godkendte leverandører af hjemmehjælp, de kan vælge imellem.⁴

Moberg et al. (2016) peger på en lang række yderligere og mere omfattende kriterier for oplysninger, som kommunerne kunne vælge at stille til rådighed for i højere grad at understøtte borgernes beslutningstagning.⁷ De udvalgte indikatorer skal således betragtes som udtryk for et minimumsniveau af information, som kommunerne kan forventes at stille til rådighed.

Kodning af informationsniveau
For hver overordnet parameter angives den mulige variation i pointtildelingen ift. kodning af de enkelte indikatorer. For to ud af fire indikatorer tages der blot udgangspunkt i en binær konstatering, mens der for indikatorerne vedr. vejledning i rettigheder samt  brugertilfredshed  tildeles 1-2 point afhængigt af opfyldelse af kriterierne for tillægspoint. Kodningen er foretaget i december 2020 og januar 2021.

Empirisk grundlag
Vurderingen af kommunernes vejledende informationsniveau vedr. valg af hjemmehjælpsleverandør tager udgangspunkt i kommunernes underside vedr. visitation og valg af leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje på deres hjemmeside. Kodning af indikatoren vedr. oplysninger om valgmuligheder er kun foretaget for kommuner, der enten via godkendelses- eller udbudsmodellen har minimum ét privat alternativ til kommunen inden for enten personlig eller pleje. 

Kommuner, der udelukkende tilvejebringer det frie valg af hjemmehjælp vha. fritvalgsbeviser eller som på kodningstidspunktet ikke havde nogle godkendte private leverandører, indgår således ikke i analysen af dette kriterie eller den samlede skala. Disse kommuner indgår imidlertid fortsat i analyserne af de øvrige indikatorer, da de fortsat kan forventes at oplyse om vilkårene for det frie valg eller brugertilfredsheden af den kommunale hjemmepleje.

Endelig er eventuelle brugertilfredshedsundersøgelser undersøgt ved at søge kommunernes øvrige hjemmeside i tilfælde af, at disse ikke fremgår af undersiden vedrørende hjemmehjælp.

I analysens bilag er det undersøgt, om det relativt højere informationsniveau i hovedstadsområdet og på Sjælland kan forklares ved, at der generelt findes et højere antal leverandører blandt kommunerne i disse områder. Hverken antallet af leverandører til praktisk hjælp eller personlig pleje ser dog ud til at hænge sammen med informationsniveauet. Bilagene kan tilgås ved at hente den samlede analyse via linket til højre. 

Analysen er omtalt i Magasinet Pleje d. 1. juni 2021. Læs artiklen her. 

Noter

1. Med inspiration fra Moberg, L. et al. (2016, 284). User choice in Swedish eldercare – conditions for informed choice and enhanced service quality. Journal of European Social Policy, vol. 26(3): 291-295
2. For en uddybning af valget af indikatorer samt kodningen heraf henvises til analysens metodeafsnit.
3. Fordelingen af kommunernes samlede vurderinger er ligeledes illustreret på et danmarkskort (se analysens bilag).
4. Rambøll (2019, 5). Inspirationskatalog om information til borgere om frit leverandørvalg af hjemmepleje.
5. Dette element bliver fremhævet hos Rambøll (2019, 10). Inspirationskatalog om information til borgere om frit leverandørvalg af hjemmepleje.
6. Hvis ikke det fremgår af hjemmesiden, hvornår oplysningerne sidst er opdaterede, tildeles scoren ”0”.
7. Eksempelvis objektive mål for plejepersonalets kompetencer i form af uddannelsesgrader, kontinuitet ift. brug af faste plejere for hver borger eller opsætning af et interaktivt værktøj på hjemmesiden, hvorefter den ældre let kan sammenligne mulige leverandører på tværs af selvvalgte relevante kriterier (Moberg et al. 2016: 287).