Samarbejde med private virksomheder om kommunale opgaver: Stadig store potentialer

Introduktion
Kommunernes samarbejde med private virksomheder måles i denne analyse ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Indenrigs- og Boligministeriet. Indikatoren beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune opgjort i nettodriftsudgifter. De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og kommunernes egne vundne bud.

Fald i samarbejdet for tredje år i træk
Samarbejdet er for tredje år i træk faldet. I 2020 var der samarbejde med privat virksomheder i lidt over 26 procent af de udbudsegnede driftsopgaver¹, hvilket svarer til opgaver for omtrent 65 mia. kr. Bag dette landsgennemsnit gemmer sig en variation på hele 33,6 procentpoint. Forskellen mellem kommunen med det højeste og laveste niveau af samarbejde, målt på andelen af udbudte opgaver, er henholdsvis 51,3 og 17,7 procent.

Selvom der generelt er tilbagegang, er nogle kommuner langt fremme i deres samarbejde med private virksomheder om kommunale opgaver. Best practice angiver gennemsnittet for de ti kommuner med højest grad af udbudte opgaver inden for hver hovedkonto. I 2020 er den samlede best practice lidt over 41 procent. Hvis alle kommuner nåede samme niveau, viser DI’s beregninger, at samarbejdets værdi kunne øges med 37 mia. kr.

Kommunerne kan indhente gevinster for 5,6 mia. kr.
DI vurderer, at der generelt er et potentiale for at hente kvalitative og økonomiske gevinster ved øget konkurrenceudsættelse svarende til 10-15 procent af driftsudgifterne. Disse gevinster kan eksempelvis komme fra inddragelse af private aktører med særlig ekspertise, som frigiver stordriftsfordele eller anvendelse af ny teknologi.

Ligeledes kan gevinsterne findes ved nye, innovative, arbejdsformer til at løse de kommunale opgaver eller øget produktivitet ved at lade private virksomheder varetage opgaven². Ved løft af kommunernes nuværende niveau til best practice, vurderes det, at kommunerne samlet kunne finde yderligere gevinster på 3,7-5,6 mia. kr. til eksempelvis mere personale i daginstitutionerne, bedre tid til ældreplejen eller forbedre indeklimaet i folkeskolerne.

Særligt de tekniske opgaver har høj samarbejdsgrad
Kommunernes driftsopgaver kan karakteriseres som tre overordnede områder; de tekniske opgaver, støttefunktioner og borgernære velfærdsopgaver. Disse opdelinger tydeliggør potentialer gemt i de forskellige opgaveområder, hvor både det gennemsnitlige samarbejde og variationen heri er meget forskellig.

Det er på området for de tekniske opgaver, at samarbejdet med private virksomheder er størst. Her er i gennemsnit halvdelen af de udbudsegnede opgaver udbudt til konkurrence.³ Det er ligeledes her, hvor variationen blandt kommunerne er størst. Kommuneres samarbejde med private virksomheder om opgaver som byudvikling og infrastruktur spænder mellem 14,1 og 85,8 procent, svarende til en spredning på 71,7 procentpoint.

Best practice for de tekniske opgaver ligger på 77,6 procent. Kunne kommunerne lykkedes med at løfte samarbejdet til niveauet svarende til best practice, vil kommunerne samlet set kunne samarbejde med virksomhederne om yderligere opgaver svarende til lige under 6 mia. kr.

Mere fokuseret kan man betragte udvalgte opgavetyper inden for det tekniske område, som kan betegnes som vej- og park-området.⁴ Betragtes disse opgaver særskilt findes en endnu større spredning på 75,1 procentpoint, hvor landsgennemsnittet ligger på 45,1 procent af de udbudsegnede opgaver, som løses i samarbejde med private virksomheder.⁵ DI har en målsætning om 70 procents samarbejde om disse opgaver, hvilket vil betyde yderligere samarbejde om opgaver svarende til 2,7 mia. kr. Ved indfrielse af dette mål, kan kommunerne indhente op til 400 mio. kr. i gevinster.

I den anden ende af skalaen ligger samarbejdet om støttefunktioner, der eksempelvis består af opgaver så som rengøring, kantinedrift mv. og relaterer sig til undervisning, kultur samt administration⁶. Her er variationen blandt kommunerne relativt lavt med kun 23,8 procentpoint mellem kommunen med lavest og højeste grad af samarbejde.⁷

Derimod er landsgennemsnittet for disse opgaver omkring halvdelen af niveauet for de tekniske opgaver med kun 23,7 procent af de udbudsegnede opgaver konkurrenceudsat. Best practice for støttefunktioner på 34,7 procent er svarende til et potentiale for samarbejde om yderligere 8,1 mia. kr., som betyder estimerede gevinster mellem 800 mio. kr. til 1,2 mia. kr.

Omtrent en fjerdedel af de borgernære velfærdsydelser udbydes
De borgernære velfærdsopgaver⁸ udgøres af sundheds- og sociale opgaver. I 2020 var der offentlig-privat samarbejde for knap en fjerdedel af de udbudsegnede opgaver.⁹  Variationen er dog relativt stor med 51 procentpoints spredning mellem den kommune med henholdsvis laveste og højeste samarbejdsgrad.¹⁰ Dette skyldes blandt andet, at enkelte kommuner i særlig høj grad samarbejder med private virksomheder på dette område sammenholdt med resten af landets kommuner.

Kommunerne med det højeste niveau af samarbejde med private  inden for velfærdsopgaverne medfører en best practice på 39,4 procent. Ved at kommunerne samlet når dette niveau, vil mængden af de udbudte opgaver øges med 23 mia. kr., hvilket muliggør gevinster for op til 3,5 mia. kr.

Metode

Kommunerne med det højeste niveau af samarbejde med private  inden for velfærdsopgaverne medfører en best practice på 39,4 procent. Ved at kommunerne samlet når dette niveau, vil mængden af de udbudte opgaver øges med 23 mia. kr., hvilket muliggør gevinster for op til 3,5 mia. kr.

Vej- og park-området
Kommunerne med det højeste niveau af samarbejde med private  inden for velfærdsopgaverne medfører en best practice på 39,4 procent. Ved at kommunerne samlet når dette niveau, vil mængden af de udbudte opgaver øges med 23 mia. kr., hvilket muliggør gevinster for op til 3,5 mia. kr.

For uddybning af indikatoren samt specificering af de udvalgte funktioner, henvises der til DI Dansk Byggeris tekniske notat.

Besparelse på 10-15 pct. af udgifterne 
DI vurderer på baggrund af flere forskningsartikler og rapporter fra bl.a. Qvartz, EffektDoku og Udbudsportalen, at kommunerne kan opnå en bruttogevinst på 10-15 pct. af udgifterne ved at konkurrenceudsætte driftsopgaver, der ikke tidligere har været konkurrenceudsat. 

Denne antagelse bygger på eksisterende studier om økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse – læs mere herom i Dokumentation for potentiale ved konkurrenceudsættelse.

Noter

1. For definition af de udbudsegnede opgaver, henvises til metodeafsnittet.
2. Andersson, F. m.fl. (2019). Outsourcing Public Services: Contractibility, Cost, and Quality. CESifo Economic Studies Volume 65(4): 349–372.
3. De tekniske opgaver udgøres af bruttodriftsudgifter forbundet med byudvikling, trafik og infrastruktur (hovedkonto 0 og 2 i kommunernes regnskaber).
4. Vej- og park-området udgøres af forholdet mellem udbudte og udbudsegnede opgaver (ekskl. egne vundne bud) for udvalgte funktioner på hovedkonto 0 og 2. Se metodeafsnittet for nærmere beskrivelse.
5. Da kommunernes egne vundne bud ikke opgøres på lavere niveau end for hovedkonti, er der ikke muligt at medtage dem i vej- og park-områdets indikator.
6. Støttefunktioner udgøres af bruttodriftsudgifter forbundet med undervisning, kultur og administration (hovedkonto 3 og 6 i kommunernes regnskaber).
7. Den laveste grad af samarbejde om støttefunktioner ligger på 15,4 procent, mens den for den højeste er på 39,2 procent.
8. Velfærdsopgaverne udgøres af bruttodriftsudgifter forbundet med sundhed og sociale opgaver (hovedkonto 4 og 5 i kommunernes regnskaber).
9. IKU’en for de borgernære velfærdsopgaver er 24,2 procent i 2020.
10. Den laveste grad af samarbejde om velfærdsopgaver ligger på 10,6 procent, mens den for den højeste er på 61,6 procent.