OPS Analyser

Stort behov for flere børnehaver og vuggestuer frem mod 2030

Frem mod 2030 kommer der mere end 50.000 flere børn i alderen 0-5 år, og det skaber behov for flere pladser i daginstitutionerne. Private børnehaver og vuggestuer kan bidrage med at give familierne et varieret udbud og samtidig afhjælpe presset på de kommunale daginstitutioner og anlægsbudgetter.

Den aktuelle befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forudsiger en stigning på godt 50.000 børn frem mod 2030. Det svarer til en stigning på knap 14 procent i forhold til 2021. Med mange flere børn i kommunerne, følger et øget pres på kapaciteten hos daginstitutionerne.

I 10 kommuner vil der kunne forventes en stigning på over 20 procent. Det gælder særligt de større byer og omkringliggende kommuner. Her vil der altså være brug for fokuseret planlægning af fremtidens daginstitutioner frem mod 2030.

Blandt kommunerne med de højeste fremskrivninger er der forventede stigninger på op til knap 29 procent i forhold til niveauet i 2021. For nogle kommuner vil det altså betyde flere tusinder børn, hvortil der må forventes at være et behov for næsten tilsvarende pladser i kommunens daginstitutioner.

Frit valg på dagpasningsområdet

I 2005 blev det frie valg på dagpasningsområdet indført, og dermed har forældrene mulighed for at vælge en institution uden for det kommunale system, hvis de ønsker det. Det frie valg har til formål at øge fleksibiliteten, kvaliteten og variationen af de daginstitutioner, som forældrene kan vælge i mellem og sikre, at flest muligt kan få et delvist skattefinansieret tilbud i overensstemmelse med deres ønsker og behov.

Forskellige typer af daginstitutioner
Der findes hovedsageligt tre typer af daginstitutioner: kommunale, selvejende og private. De selvejende daginstitutioner drives på driftsoverenskomst i regi af de kommunalt fastsatte regler. De er derfor reelt underlagt den samme styring som de almindelige kommunale daginstitutioner, der indgår i det kommunale system.

Fordele ved private daginstitutioner
De private børnehaver og vuggestuer står uden for det kommunale system og har som et ikke-kommunalt alternativ friere rammer og bedre muligheder for at tilbyde et differentieret tilbud end de kommunale og selvejende institutioner på driftsoverenskomst. Da de private børnehaver og vuggestuer, som både kan være privatejede og selvejende, ikke er en del af det kommunale system, betyder det også, at kommunerne ikke skal finansiere anlægsudgifterne.

Aftale om afvikling af privatejede børnehaver og vuggestuer
I december 2020 blev et flertal i Folketinget enige om, at der fremover kun skal være kommunale og selvejende institutioner. Det vil således fremover ikke længere være muligt at oprette privatejede børnehaver og vuggestuer, og de eksisterende skal omdannes til selvejende eller reguleres med lov, så institutionerne de facto bliver selvejende.

Private daginstitutioner har begrænset markedsandel

De private børnehaver og vuggestuer udgør kun knap 15 procent af det samlede antal på 3.849 daginstitutioner målt på enhedsniveau i 2020.1 Det dækker bl.a. over, at der fortsat er kommuner uden et privat alternativ til kommunens institutioner. I 2020 er der 5 kommuner uden private daginstitutioner målt på enhedsniveau.2

Større privat andel på forældrebestyrelsesniveau
På forældrebestyrelsesniveau er andelen højere. Her er knap 24 procent af daginstitutionerne private ud af et samlet antal på 2.337 institutioner. Da der kan være flere enheder under én forældrebestyrelse, vil antallet af institutioner på enhedsniveau være højere end for forældrebestyrelser. Det er udtryk for, at de kommunale institutioner generelt er større og omfatter flere matrikler.

Metode

FRKM21
Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik under en række forudsætninger vedrørende det fremtidige forløb af fertilitet, dødelighed og nettoindvandring. I denne analyse benyttes kun fremskrivningen for aldersgruppen 0-5 årige for hele landet og fordelt på kommunerne.

BOERN4
Tabellen angiver antal af institutioner opdelt på ejerskabsform og pasningstilbud. I denne analyse er pasningstilbuddene ’Daginstitution på forældrebestyrelses niveau’ og ’Daginstitution på enheds niveau’ og ejerskabsformen ’Kommunal’, ’Selvejende’ og ’Privat’ valgt. Selvejende daginstitutioner er etableret efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3, hvor det bl.a. er et krav, at der indgås driftsoverenskomst med kommunen. Private daginstitutioner etableret efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5 har ikke driftsoverenskomst med kommunen.

Analysen er omtalt i JP Aarhus d. 9. august 2021. Læs artiklen her.

Noter

  1. Danmarks Statistik, tabel BOERN4.
  2. De 5 kommuner uden privat daginstitution er: Herlev, Ishøj, Vallensbæk, Fanø og Læsø. Information hentet fra Danmarks Statistik, tabel BOERN4
Peter Thingholm Kristoffersen
Lars Bech-Jørgensen
Skrevet af:

Peter Thingholm Kristoffersen Lars Bech-Jørgensen

Relateret indhold