Stigende forskelle i kommunernes afregnings-priser

Ifølge reglerne skal kommunerne afregne private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje med udgangspunkt i deres egne langsigtede omkostninger ved selv at levere den samme ydelse.¹

Til trods for dette varierer kommunernes afregningspriser med flere hundrede kroner, hvilket bl.a. har givet udslag i, at flere leverandører har valgt at opsige deres samarbejde med kommunerne.²

Baggrunden for de forskellige afregningspriser ser heller ikke ud til at have begrundelse i kommunerens forskellighed (målt i form af socioøkonomisk indeks, antal ældre pr. 1.000 indbyggere eller den geografiske størrelse eller beliggenhed).³

Praktisk hjælp

Inden for hjemmehjælpen arbejder man med to forskellige katego-rier for ydelser, henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. Den praktiske hjælp omhandler ydelser som støvsugning, rengøring, strygning af tøj m.v.

Selvom den praktiske hjælp kan ses som en relativ standardiseret ydelse, er der stadig store afregningsmæssige forskelle kommunerne imellem – og dette spænd er steget fra 2020 til 2021.

DI’s opgørelse viser, at forskellene mellem den laveste og højeste afregningspris nu har rundet 240 kr. – det svarer til en stigning i variationen på ca. 9 pct. på blot et år.

Selv hvis man sammenligner kommuner inden for samme geografiske område er forskellene betydelige. Særligt blandt de østdanske kommuner på Sjælland og i Hovedstadsområdet er der stor afstand mellem højeste og laveste afregningspris.

Blandt de sydjyske kommuner er forskellene tilmed vokset yderligere siden sidste år. Omvendt er de lokale forskelle nedbragt i de øvrige landsdele.

Personlig pleje

Inden for hjemmehjælpen arbejder man med to forskellige kategorier for ydelser, henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. Den personlige pleje omhandler assistance i forbindelse med personlig hygiejne, bad, hårvask af- og påklædning m.v.

Den gennemsnitlige afregningspris er steget fra 411 kr. i 2020 til ca. 428 kr. i 2021. Der er nu knap 250 kr. i forskel på landets laveste og højeste takst.

Forskellen på kanp 250 kr. i afregningspriserne til private leverandører svarer til, at der er sket en stigning i forskellen på 10 pct.

Selv nærtliggende kommuner afregner de private leverandører af personlig pleje meget forskelligt. Variationen er størst i Midtjylland og Nordjylland, hvor forskellene mellem den laveste og højeste pris løber op i hhv. 212 kr. og 189 kr.

For fire ud af de seks landsdele er forskellene blevet større i forhold til sidste års opgørelse. Kun på Sjælland og Fyn er der i år et mindre spænd mellem den højeste og laveste kommunale afregningspris for private leverandører af personlig pleje.

På linje med sidste års opgørelse er det undersøgt, om variationen i kommunernes afregningspriser kan skyldes kommunernes forskellige vilkår og udgiftsbehov i form af socioøkonomiske faktorer, udgifter til ældre eller geografi. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Metode

I forbindelse med kommunernes tilvejebringelse af det frie valg på hjemmehjælp, kan der benyttes flere modeller.⁴ Nedenstående tabel præsenterer disse modeller.

I denne analyse er der fokuseret på kommuner, der benytter sig af godkendelsesmodellen. Under godkendelsesmodellen afregnes de godkendte private leverandører til en fast timepris på baggrund af de af kommunen årligt opgjorte gennemsnitlige, langsigtede kommunale omkostninger ved at producere og levere den tilsvarende ydelse.

I et internationalt perspektiv har den danske godkendelsesmodel paralleller til et voucher-marked⁵ – i dette tilfælde, hvor den offentlige myndighed selv fastsætter servicestandarder og godkender leverandøren.

Kommunernes timepriser
Kommunernes timepriser danner grundlaget for kommunernes afregning med private leverandører. Timepriserne skal være beregnet, så de afspejler de gennemsnitlige, langsigtede kommunale omkostninger ved at producere og levere den tilsvarende ydelse.⁶ Dette inkluderer både de direkte og indirekte omkostninger.⁷ Priserne har den fordel at være opgjort efter standardiserede retningslinjer og omkostningsprincipper.

Modsat har timepriserne den ulempe, at de måles med udgangspunkt i 2021 – altså for ét år, og dermed ikke tager højde for eventuelle efterreguleringer. Dette kan have betydning for analysens resultater, fordi timepriserne for 2021 kan være ekstraordinære høje eller lavt sat i forhold til tidligere års timepriser. I denne analyse har vi dog haft mulighed for at sammenligne udviklingen ift. en tilsvarende opgørelse af timepriserne i 2020.

Dataindsamling af timepriserne
I begyndelsen af 2021 udsendte DI en mail med forespørgsel om kommunernes afregningspriser for personlig pleje og praktisk hjælp for private leverandører. For at sikre den bedst mulige sammenlignelighed er timepriserne for de forskellige ydelser baseret på kommunernes angivelse af ”bekvem tid”⁸ for hverdage eksklusive moms.

Af de 62 kommuner, der benytter godkendelsesmodellen, har 57 kommuner besvaret DI’s henvendelse. Dette svarer til en svarprocent på 92 pct.

Den konkrete formulering på henholdsvis udsendelses- og påmindelsesmails kan rekvireres ved henvendelse til petk@di.dk.

Håndtering af distriktsopdelte kommuner
Visse kommuner har distriktsopdelte priser for ydelserne på hjemmehjælp. Det har ikke været muligt at få indsigt i, hvilke distrikter i de pågældende kommuner, som har højere eller lavere antal hjemmehjælpsmodtagere. Derfor benyttes et simpelt gennemsnit for alle distrikterne i de respektive kommuner, som timepris for de pågældende kommuner.

Analysen er omtalt i Altinget d. 7. september 2021. Læs artiklen her. 

Analysen er ligeledes omtalt i JP Aarhus d. 2. oktobre 2021. Læs artiklen her. 

Noter

1. Indenrigs- og Boligministeriets vejledning til omkostningskalkulation.
2. JydskeVestkysten (2021). To private plejefirmaer har opsagt deres kontrakter med kommunen.
3. Ikke fremvist i denne analyse, men kan indhentes ved henvendelse til analysens forfattere
4. For yderligere specifikation af modellerne – se eksempelvis Quartz & Co (2014).
5. Savas, E. (1987). Privatization: The Key to Better Government. Chatham, NJ: Chatham House Publishers, Inc.
6. Foged, S.K. & Houlberg, K. (2013, 12). Frit valg under godkendelsesmodellen på hjemmehjælpsområdet 2008-2013: Effekter på de kommunale timepriser.
7. Ved direkte omkostninger forstås omkostninger, der kan henføres direkte til ydelsen – eksempelvis råvarer, løn, køb af materialer m.v.
   Indirekte omkostninger vedrører overheadomkostninger som andel af fællesomkostninger til lokaler, it, administration samt finansielle forhold som afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (Socialstyrelsen & KL, 2007. Fælles pjece - om prisfastsættelse på ældreområdet).
8. Typisk i tidsrummene (7-15, 8-16 eller