To ud af tre danskere har det fint med at overlade offentlige opgaver til private

Der er ingen problemer ved at overlade offentlige opgaver til private aktører, så længe kvaliteten er i orden. Sådan lyder det fra knap to ud af danskere i en ny rundspørge, som Wilke har foretaget for DI.

Det er således 65 pct. af respondenterne, der har erklæret sig enige i udsagnet ”Det er fint for mig, at opgaverne i den offentlige sektor løses af private firmaer, hvis ellers kvaliteten er i orden”. Omvendt er det kun 19 pct., der er uenige eller meget uenige i udsagnet.

Selvom der er størst opbakning til offentlig-privat samarbejde blandt ansatte i den private sektor, findes der stadig en overvægt af positive svar blandt de offentligt ansatte.

Blandt de medarbejdere, der arbejder med de offentlige opgaver til daglig og som bliver berørt, hvis de konkurrenceudsættes, er det således kun en fjerdedel, der modsætter sig, at private leverandører bidrager til opgaveløsningen. Det samme billede gør sig gældende, når man betragter svarfordelingen blandt de forskellige medarbejdergrupper inden for den offentlige sektor.

Opgjort efter politisk overbevisning er der generelt størst opbakning til at offentlige opgaver varetages af private aktører blandt de blå partiers vælgere, hvor tre ud af fire ser positivt på offentlig-privat samarbejde. Blandt de røde partiers vælgere er der dog fortsat en klar overvægt på mere end 50 pct., der erklærer sig enige i udsagnet, over for blot 26 pct., der er uenige.

På tværs af den offentlige sektor er der gode muligheder for at lade private virksomheder byde ind på at løse flere opgaver. Øget konkurrenceudsættelse kan bidrage til en mere effektiv opgaveløsning, fordi private aktører får mulighed for at udfordre de eksisterende løsninger på både pris og kvalitet.

Samlet set er det mindre en tredjedel af opgaverne i den offentlige sektor, som i dag bliver markedsprøvet, og udviklingen har været relativt stillestående de seneste ti år. På kommunernes område alene vurderer DI, at der er potentiale for at løfte konkurrenceudsættelsen med 38,2 mia. kr.¹

Metode

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som Wilke har gennemført for Dansk Industri blandt 2.232 danskere, hvor de bl.a. er blevet spurgt, hvor enige eller uenige de er i forskellige udsagn. Svarene er blevet indsamlet i maj og juni måned 2022.

Udviklingen i konkurrenceudsættelsen i kommunerne og regionerne er opgjort ved hhv. Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) og Regional Indikator for Konkurrenceudsættelse (RIKU), der er defineret af Indenrigs- og Boligministeriet. Indikatorerne angiver hvor stor en andel af kommunernes og regionernes udbudsegnede opgaver, der er konkurrenceudsat og derfor enten varetages af en privat leverandør eller af den offentlige myndighed som følge af egne vundne bud. Det er Indenrigs- og Boligministeriet, der definerer hvilke opgaver, der er udbudsegnede².

Udviklingen i konkurrenceudsættelsen i staten opgøres af Økonomistyrelsen med udgangspunkt i regnskabstal, hvor indkøbte tjenesteydelser og tilknyttede varekøb sættes i forhold til de samlede driftsomkostninger³.

Analysen er omtalt på DKNyt d. 10. okotber 2022. Læs artiklen her. 

Noter

1. DI Analyse (2022). Kommunernes samarbejde med virksomhederne kan løftes med 38 mia. kr.
2. Indenrigs- og Boligministeriet. Konkurrenceudsættelse.
3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2022, s. 86). Status for offentlig konkurrence 2021.