Klare gevinster ved offentlig-privat samarbejde om administrationsopgaver

I gennemsnit blev 21,5 pct. af de udbudsegnede opgaver på administrationsområdet løst i samarbejde med private leverandører i 2020. Der er dog betydelige forskelle på kommunernes villighed til at inddrage private virksomheder i opgaveløsningen på området.

Kommunerne har mulighed for at inddrage private virksomheder i  en lang række forskellige typer driftsopgaver på administrationsområdet¹. Det gælder eksempelvis facility management og kantinedrift i administrative bygninger, it- og rådgivningsydelser, kompetenceudvikling samt lønadministration.²

Ved at samarbejde med private leverandører har en række kommuner eksempelvis formået at integrere ny teknologi, der har optimeret opgaveløsningen og frigjort medarbejderressourcer inden for administrative funktioner som fakturahåndtering, aktindsigtsanmodninger og borgerhenvendelser.³

Forskningscentret VIVE dokumenterer i en undersøgelse⁴ fra 2020, at kommunerne generelt kan reducere deres udgifter til administration ved at øge graden af konkurrenceudsættelse på området.⁵

Overordnet set har det offentlig-private samarbejde på administrationsområdet dog været stillestående de seneste 10 år, endda med et fald på ca. 1,7 procentpoint fra 2017 til 2018. Et fald, der ikke er blevet rettet op på siden.

Den store variation på tværs af kommunerne tyder dog på, at det er muligt at vende udviklingen, så potentialet for økonomiske gevinster realiseres. Erfaringer fra de 10 førende kommuner på administrationsområdet viser, at samarbejdsniveauet generelt kan løftes til 27,5 pct.⁶

Løftes det offentlig-private samarbejde til 27,5 pct., vil administrative opgaver for yderligere 2,7 mia. kr. kunne sendes i udbud.  Tager man udgangspunkt i VIVE’s ”bedste bud” på de økonomiske konsekvenser af konkurrenceudsættelse på administrationsområdet, kan kommunerne gennemsnitligt spare ca. 12,5 kr. pr. borger om året, når det offentlig-private-samarbejde⁷ på administrationsområdet hæves med 1 pct. point. Ved brug af en mere skalérbar tilgang fra samme udgivelse vurderer DI⁸, at kommunerne kan se frem til besparelser på sammenlagt 550 mio. kr. ved løft til best practice.

Metode

Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører, samt kommunernes egne vundne bud. I denne analyse betragtes IKU’en for hovedkonto 6 i den kommunale kontoplan, som primært vedrører udgifter til central administration.

Dansk Industri definerer best practice på administrationsområdet som gennemsnittet af de ti kommuner, der samlet set har den højeste grad af udbudte opgaver (IKU) på hovedkonto 6.⁹ I 2020 lyder best practice således på 27,5 pct.

De omtalte konklusioner fra VIVE er baseret på statistiske analyser af regnskabs- og baggrundsdata for alle 98 kommuner i perioden 2007-2018. Specifikt analyserer VIVE sammenhængen mellem ændringer i IKU for hovedkonto 6 og efterfølgende ændringer i de samlede nettodriftsudgifter til central administration pr. indbygger. På tværs af en række forskellige statistiske metoder konkluderer VIVE, at de kommunale udgifter til administration reduceres, når graden af konkurrenceudsættelse på området stiger.  

Bilag

Eksempler på offentlig-privat samarbejde på administrationsområdet

• Silkeborg Kommune har samarbejdet med virksomheden Dataproces om at digitalisere og automatisere arbejdsprocesserne vedr. aktindsigtsanmodninger, hvilket har reduceret sagsbehandlingstiden. Læs mere her.
• 23 kommuner har i samarbejde med virksomheden Kaunt automatiseret bogføringen vha. kunstig intelligens, så medarbejderne skal bruge mindre tid på manuelle arbejdsgange. Læs mere her.
• Odder Kommune har investeret i en eDistributionsløsning fra PostNord, der vha. machine learning-teknologi automatisk kan fordele indgående henvendelser til den rette modtager i organisationen. Læs mere her.
• Kolding Kommune har samarbejdet med rådgivningsvirksomheden Implement om implementering af RPA-teknologi med henblik på automatisering af manuelle arbejdsgange. Læs mere her.
• 36 kommuner har implementeret chatbotten MUNI fra IBM Watson, som vha. machine learning-teknologi kan svare på borgernes spørgsmål om fx bestilling af pas. Læs mere her. Endvidere har Roskilde Kommune samarbejdet med rådgivningsvirksomheden Deloitte om implementering af tilpasning af en chatbot. Læs om samarbejdet her.

Analysen er omtalt på Kommunefokus.dk d. 25. marts 2022. Læs artiklen her. 

Noter

1. Defineret ved udgifter til opgaver, der konteres på hovedkonto 6 i den kommunale kontoplan.
2. VIVE (2020, 25). Økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse på det kommunale administrationsområde
3. Se bilag for en oversigt over eksempler
4. Undersøgelsens fremgangsmåde og resultater uddybes i metodeafsnittet.
5. VIVE (2020). Økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse på det kommunale administrationsområde
6. For definition af best practice for konkurrenceudsættelse af administrative opgaver, se metodeafsnittet.
7. Målt ved Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU). Se metodeafsnittet for definition af IKU.
8. Her antages den marginale effekt af højere konkurrenceudsættelse at være skalauafhængig.
9. DI (2021). Metode i DI’s potentialeberegninger.