Behov for flere plejeboliger frem mod 2030 – Friplejehjem er en del af løsningen

I fravær af større strukturelle ændringer i, hvordan borgere visiteres til en plejebolig, skal kommunerne foretage betydelige investeringer i at udvide kapaciteten på området.

Tager man udgangspunkt i Kommunernes Landsforenings regneværktøj ”Plejeboligmodellen”¹, vil der være behov for yderligere 5.000 plejeboliger i 2030, når der tages højde for sund aldring.

Dermed vil kommunerne ifølge beregningen i gennemsnit kunne forvente et øget behov for plejeboliger på 12 pct. i 2030 i forhold til i dag. Fremskrivningen viser dog, at der er store forskelle fra kommune til kommune.

Sjællandske kommuner som Brøndby og Solrød vil således have behov for at øge kapaciteten med henholdsvis 40,3 pct. og 41,8 pct. i 2030. 

Det skønnede behov på 5.000 plejeboliger er beregnet ud fra en forudsætning om, at en borger med en bestemt sundhedstilstand visiteres på samme måde i hele perioden. Hvis kommunernes visitation ændres, så flere eller færre visiteres til en plejebolig, vil plejeboligbehovet naturligvis også ændres.

Da ikke alle plejeboliger nødvendigvis befinder sig dér, hvor efterspørgslen særligt øges, og da der kan forekomme overgangsperioder, hvor boligerne ikke udnyttes, vil ventelisterne i praksis være endnu længere.

Hvis behovet ikke bliver imødekommet i form af opførsel af flere plejeboliger, fremskrives det at 6.700 vil stå på venteliste til en plejebolig i 2030 – med en gennemsnitlig ventetid på 4,5 måned.

Udsigterne til lange ventelister skal ses i lyset af, at der allerede i dag forekommer lange ventetider på plejeboliger i flere kommuner. Mens kommunerne i 2020 i gennemsnit kunne tilbyde visiterede borgere en plejebolig inden for godt 27 dage, lyder ventetiden på over 40 dage i hele 22 kommuner. Samtidig var der i 2020 i alt seks kommuner, som i gennemsnit ikke kunne leve op til garantien om, at borgeren skal tilbydes en plejebolig senest to måneder efter visitation.

Det stigende antal ældre, der har brug for en plejebolig, medfører derfor et betydeligt behov for nye investeringer i en større kapacitet.

Opførelse af plejeboliger vil dermed lægge et stort pres på kommunernes anlægsbudgetter, der også skal dække nybyg og vedligeholdelse af bygninger på andre velfærdsområder som skoler og dagtilbud samt anlæg og vedligeholdelse af veje, cykelstier og fortove.

Friplejehjem kan være en del af løsningen på det stigende plejeboligbehov i kommunerne og lette presset på anlægsbudgetterne. Her er det private aktører, der har ansvaret for alle etableringsomkostninger i forbindelse med opførelse af plejehjemmet, og som efterfølgende også står for at drive det i henhold til kommunernes egne takster. Det betyder, at kommunen hverken har udgifter til anlæg, grundkapitalindskud eller løbende vedligeholdelse, og at den heller ikke bærer risiko i forbindelse med eventuel tomgangsleje, såfremt behovet viser sig at være mindre end først antaget.²

Friplejeboliger kan samtidig være med til at imødekomme borgernes stigende forventninger til graden af selvbestemmelse og individuel tilpasning i forbindelse med valget af plejeboliger³. De nyeste tal viser således også, at de ældre i stigende grad gør brug af det frie valg og søger mod friplejeboligerne, men at det fortsat er et mindretal af kommunerne, der reelt kan tilbyde private alternativer på området⁴. Mange kommuner har derfor gode muligheder for i højere grad at samarbejde med private om at imødekommende det stigende behov for flere plejeboliger, og derigennem også sikre flere valgmuligheder til borgerne. 

Metode

KL’s plejeboligmodel 2021

Beregningerne af behovet for yderligere plejeboliger i 2030 er baseret på KL’s plejeboligmodel. Modellen er et prognoseværktøj, som kan bruges til fremskrivning af den enkelte kommunes behov for plejeboliger baseret på befolkningssammensætningen og de aktuelle dækningsgrader. Modellen er senest opdateret i juni 2021.

Til brug for denne analyse er der ikke foretaget ændringer i modellens standard-forudsætninger. Læs mere om KL’s plejeboligmodel på KL’s dertilhørende hjemmeside.    

Sund aldring

Sund aldring bruges normalt som udtryk for, at sundhedstilstanden blandt personer i en given aldersgruppe bedres over tid. En 80-årig i 2050 forventes således at leve længere og have et bedre helbred end en 80-årig i dag, og herved ventes en 80-årig i 2050 også at have et lavere træk på helbredsrelaterede offentlige udgifter som f.eks. hospitaler, medicin, plejehjem og hjemmepleje end en 80-årig har i dag.

I KL’s plejeboligmodel kan der korrigeres for en art sund aldring ved at korrigere de aldersbetingede behovsgrader ud i tid med den gennemsnitlige ændring i behovsgraderne i perioden 2013-2019. Udviklingen peger på, at behovsgraden  for ældre over 75 år har været faldende, mens den har været stigende for yngre ældre. Når der tages højde for effekterne af sund aldring forudsættes det således, at den gennemsnitlige årlige forbedring af sundhedstilstanden på landsplan fra 2013-2019 fortsætter i samme tempo frem mod 2030.

Analysen er omtalt i Altinget d. 4. april 2022. Læs artiklen her.

Analysen er desuden omtalt i OPS Indsigt d. 4. april 2022.  

Noter

1. For en uddybende præsentation af modellen, se metodeafsnittet.
2. DI (2021). Økonomiske konsekvenser ved etablering af friplejehjem.
3. DI (2019). Forsker: Brug for private investeringer i plejeboliger.
4. DI (2021). Friplejeboliger er populære som aldrig før – men for mange ældre er det slet ikke en valgmulighed.