Ekstraordinære prisstigninger lægger pres på leverandører til den offentlige sektor
En rundspørge fra DI viser, at ca. halvdelen af leverandørerne til den offentlige sektor er ramt af ekstraordinære prisstigninger og mangel på råvarer. Størstedelen af disse virksomheder anser de eksisterende muligheder for pris-regulering i deres aftaler med det offentlige for at være utilstrækkelige.
Ruslands invasion af Ukraine har udløst omfattende prisstigninger samt mangel på råvarer og andre produktionsinput, hvilket går hårdt udover de virksomheder, der leverer til den offentlige sektor.
Ca. halvdelen af de adspurgte leverandører til det offentlige oplever, at priserne på råvarer og andre produktionsinput er steget kraftigt som konsekvens af krigen i Ukraine, mens en tredjedel angiver, at de leveres med forsinkelser. Særligt virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen, fremstillingsindustrien og transportbranchen angiver, at de er ramt af de stigende priser.
For mange af de leverandører er der dog ingen mulighed for prisregulering i kontraktperioden med det offentlige, imens andre ikke finder de eksisterende muligheder for prisregulering tilstrækkelige. Således står mange virksomheder i en situation, hvor prisstigningerne medfører uforholdsmæssigt store omkostninger i forbindelse med efterlevelsen af deres kontraktlige forpligtelser med den offentlige sektor.
Undersøgelsen indikerer således, at det blot er knap en tredjedel af leverandørerne til det offentlige, der vurderer, at der i deres nuværende aftaler med det offentlige i tilstrækkelig grad tages højde for de prisstigninger, der ses i markedet.
Der kan samtidig spores en tendens til, at jo oftere kontrakterne giver mulighed for prisregulering, desto mere vurderer virksomhederne, at de er i stand til at imødekomme udfordringerne på en tilstrækkelig facon. Besvarelserne i undersøgelsen indikerer, at tre ud af fire af de berørte leverandører finder det tilstrækkeligt, såfremt der er mulighed for prisregulering mere end én gang årligt, mens det kun er tilfældet for omtrent en fjerdedel af de berørte leverandører, hvis kontrakterne giver mulighed for prisregulering sjældnere end én gang årligt.
Blandt samtlige virksomheder, der har angivet at de leverer til det offentlige, er det kun hver tiende, der har mulighed for prisregulering oftere end én gang om året i disse kontrakter.
Når virksomhederne i bred udstrækning ikke anser mulighederne for prisreguleringen i offentlige kontrakter for tilstrækkelige, kan det også skyldes, at reguleringsmekanismen ikke nødvendigvis afspejler prisudviklingen på de råvarer og produktionsinput, som virksomhederne køber ind. Dette kan være tilfældet i kontrakter, der eksempelvis tager udgangspunkt i nettoprisindekset frem for et mere præcist producentindeks1.
Endelig kan de manglende eller forsinkede råvarer- og materialeleverancer få betydning for virksomhedernes muligheder for at overholde deres kontraktlige forpligtelser over for den offentlige sektor. Omtrent hver femte leverandør angiver i den forbindelse, at eventuel manglende efterlevelse får direkte konsekvenser i form af sanktionering.
DI har udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan offentlige ordregivere og leverandører kan samarbejde om at adressere udfordringerne med stigende priser og usikkerhed i forsyningskæden – både i eksisterende aftaler og i forbindelse med udformningen af kommende udbud. Læs dem her.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ligeledes udarbejdet et notat, der beskriver mulighederne for prisjusteringer i offentlige kontrakter2.
Analysen er omtalt i Børsen samt i MedWatch d. 12. april 2022.
Noter
Fakta om undersøgelsen
Analysen er baseret på en rundspørge hos DI’s medlemskreds om virksomhedernes udfordringer som følge krigen i Ukraine, der blev gennemført fra d. 28. til d. 29. marts 2022.
I alt besvarede 786 medlemsvirksomheder rundspørgen. I denne analyse tages der udgangspunkt i de 193 respondenter, der har angivet, at de enten har eksisterende eller kommende aftaler om at levere til den offentlige sektor i form af staten, regionerne eller kommunerne.
