Kommunernes samarbejde med virksomhederne kan løftes med 38 mia. kr.

For første gang i fire år kan der spores en fremgang i kommunernes samarbejde med private virksomheder målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU)¹, som stiger med 0,56 procentpoint fra 2020 til 2021. Data viser, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner konkurrenceudsætter. Den store variation kommunerne imellem indikerer, at der fortsat er potentiale for et styrket offentlig-privat samarbejde.

Samlet set konkurrenceudsatte kommunerne i 2021 opgaver for 69 mia. kr. ud af de 255 mia. kr., som Indenrigs- og Boligministeriet definerer som udbudsegnede. Hvis kommunerne løftede niveauet svarende til best practice, ville yderligere opgaver for 38,2 mia. kr. blive markedsprøvet.²

De borgernære velfærdsopgaver i form af bl.a. ældrepleje, dagpasning og sundhedsydelser udgør de mest udgiftstunge poster i kommunernes budgetter.³ Det er således også på disse opgaveområder, at der i kroner og ører er størst potentiale for at øge samarbejdet med virksomhederne.

I gennemsnit blev 25,9 pct. af disse typer opgaver udbudt i 2021. Et løft til best practice på det borgernære velfærdsområde vil indebære yderligere konkurrenceudsættelse for en værdi af 22,8 mia. kr.

Blandt de mest oplagt udbudsegnede opgaver i form af støttefunktioner⁴ som rengøring og it-administration og tekniske opgaver⁵ som vejvedligeholdelse findes dog også et betydeligt uforløst potentiale på hhv. 9,3 og 6,1 mia. kr.

De største forskelle kommunerne imellem findes i samarbejdet med private aktører om tekniske opgaver, der spænder mellem 16,8 % og 61,9 %. En spredning på knap 50 procentpoint vidner om, at mange kommuner har gode muligheder for at øge samspillet med virksomhederne ved at trække på erfaringerne fra andre kommuner.

Selvom de tekniske opgaver i kroner og ører kun udgør en mindre del af de kommunale budgetter, er der altså her muligt at opnå en meget høj grad af konkurrenceudsættelse. Der er desuden solid empirisk dokumentation for, at offentlig-privat samarbejde på netop dette område rummer et væsentligt potentiale for økonomiske gevinster og kvalitetsforbedringer.⁶

Kommunernes rammevilkår

Forskellige rammevilkår kunne potentielt begrænse den enkelte kommunes praktiske mulighed for at øge omfanget af offentlig-privat samarbejde. På tværs af Danmarks Statistiks kommunetyper⁷, der opdeler kommunerne efter sammenlignelig geografi og arbejdsmarkedsvilkår,  findes dog fortsat en betydelig variation i, kommuners inddragelse af private virksomheder i opgaveløsningen.

Samtlige kommuner har dermed mulighed for at søge inspiration til et løft i konkurrenceudsættelsen hos en kommune med sammenlignelige grundvilkår. Tilsvarende konkluderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en kortlægning fra 2017, at det overordnet set er vanskeligt at forklare variationen i IKU på tværs af kommunerne.⁸

De seneste 10 år har de tre kommuner, der har løftet samarbejdet med virksomhederne mest, været Gribskov Kommune, Rødovre Kommune og Brønderslev Kommune – hhv. en oplands-, land- og en hovedstadskommune. Disse tre kommuner har hver i sær løftet andelen af konkurrenceudsatte opgaver med ca. 10 procentpoint.

Borgmesterens politiske orientering

Selvom borgerlige byrådspolitikere generelt set er mere positivt stemt over for øget konkurrenceudsættelse⁹, kan der kun spores en mindre forskel på udviklingen i kommuner med hhv. røde og blå borgmestre henover den seneste valgperiode. Det betyder dog, at kommuner med blå borgmestre udvider forspringet, således at de i gennemsnit har en IKU på 28,0 pct., mens kommuner med røde borgmestre i gennemsnit konkurrenceudsætter 26,3 pct. af de udbudsegnede opgaver.

Dette betyder,  at der for en gennemsnitlig kommune med en rød borgmester er sket et faldt på 10,7 mio. kr. i omfanget af offentlig-privat samarbejdet, mens faldet i gennemsnit lyder på 8,6 mio. kr. i kommuner med blå borgmestre.¹⁰

Metode

Indikator for konkurrenceudsættelse 
Kommunernes samarbejde med private virksomheder måles i denne analyse ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Indenrigs- og Boligministeriet. Indikatoren beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune opgjort i nettodriftsudgifter. De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og kommunernes egne vundne bud.

Definition på best practice
DI definerer i denne analyse best practice som gennemsnittet for de ti kommuner, der inden for, hver hovedkonto konkurrenceudsætter den største andel af de udbudsegnede opgaver. Best practice svarer til, at kommunerne for hver hovedkonto når op på et niveau, der svarer til gennemsnittet for de ti kommuner, der konkurrenceudsætter mest.

Analysen er omtalt i DK Indkøb d. 11. august 2022. Læs artiklen her. 

Noter

1. Se metodeafsnittet for definition på Indikator for Konkurrenceudsættelse
2. Se metodeafsnittet for definitionen på best practice.
3. Hovedkonto 4 og 5 i den kommunale kontoplan.
4. Hovedkonto 3 og 6 i den kommunale kontoplan.
5. Hovedkonto 0 og 2 i den kommunale kontoplan.
6. Se fx Houlberg & Petersen (2015). Økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse på det kommunale vejområde, samt DI (2021). Dokumentation for potentiale ved konkurrenceudsættelse.
7. Læs mere om baggrunden for Danmarks Statistiks opdeling af kommunerne her.
8. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2017). Kortlægning af kommunernes arbejde med udbud.
9. DI Analyse (2021). De fleste kandidater til kommunalvalget prioriterer erhvervslivet højt.
10. Gennemsnitskommunen er her konstrueret som den gennemsnitlige konkurrenceudsatte opgaveværdi (tæller) som andel af den gennemsnitlige værdi af den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i kommunerne (nævner).