Tilskud til private dagtilbud svinger med op mod 90.000 kr. pr. barn om året

Pengene fra det offentlige skal følge det enkelte barn, når deres forældre vælger en privat børnehave eller vuggestue. Men i praksis varierer tilskuddene kraftigt og uforklarligt fra kommune til kommune, hvilke tyder på, at de ikke altid fastsættes korrekt.

Dagtilbudslovens §36-38 slår fast, at forældre der vælger en privat børnehave eller vuggestue til deres børn, får det samme økonomiske tilskud som forældre, der vælger et kommunalt eller selvejende tilbud. Der er dog stor variation i de faktiske samlede tilskud, som kommunerne har fastsat over for de private tilbud.

Samlet set lyder variationen på op til 7.434 kr. per måned for et vuggestuebarn og 4.140 kr. pr. måned for et børnehavebarn. Alt afhængigt af bopælskommune kan det samlede offentlige tilskud altså svinge med hhv. knap 90.000 kr. for et vuggestuebarn og 50.000 kr. for et børnehavebarn i løbet af et år, hvis man vælger et privat dagtilbud.¹

Fakta: Tilskud til pasning af børn i private dagtilbud

Kommunerne skal give tre typer af tilskud til børn i privatejede børnehaver og vuggestuer:

Administrationstilskuddet, som skal dække administrationsrelaterede udgifter til løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand svarende til de gennemsnitlige udgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud (selvejende eller udliciteret) i kommunen.

Bygningstilskuddet, som skal dække de ejendomsrelaterede udgifter, der ikke indgår i driftstilskuddet, svarende til de gennemsnitlige udgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud (selvejende eller udliciteret) i kommunen.

Driftstilskuddet, som skal dække udgifter forbundet med den daglige drift af institutionen på samme vilkår og serviceniveau som i et alderssvarende tilbud i kommunen.

Kilde: Dagtilbudslovens §36-38

Bygningstilskud

Særligt for bygningstilskuddet finder man væsentlige udsving fra den ene kommune til den anden. Mens nogle kommuner har fastsat tilskud på mindre end 50 kr. pr. barn pr. måned, ligger andre på mere end 1.000 kr. Den kraftige variation rejser spørgsmålstegn ved, om tilskuddene i de ekstreme tilfælde er fastsat korrekt, således at de dækker alle relevante ejendomsrelaterede udgifter, herunder til forsikringer, visse former for vedligeholdelser samt om- og nybygninger.²

De ejendomsrelaterede udgifter vil naturligvis være påvirket af de aktuelle leje- og boligomkostninger i kommunen, hvilket kan variere meget. Derfor ses det også forventeligt, at tilskuddene er højere i kommuner som Gentofte, København og Frederiksberg, hvor boligpriserne er høje. Det er dog svært at se en generel tendens til, at kommuner med høje ejendomsudgifter også har høje bygningstilskud (se Bilag 1). Her observeres kun en svag sammenhæng, som i høj grad er drevet af Københavns Kommune.³

Administrationstilskud

Variationen i administrationstilskud er mindre end for bygningstilskud, men fortsat betragteligt. For vuggestuebørn svinger tilskuddet mellem 93 kr. og 367 kr. pr. måned, mens tilskuddet til børnehavebørn ligger mellem 45 kr. og 267 kr. afhængigt af kommunen.

En mulig forklaring på forskellen kunne være, at nogle kommuner har lavere administrationsudgifter end andre og derfor også har fastsat et lavere administrationstilskud overfor private dagtilbud Dette lader dog ikke til at være tilfældet, da der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem kommunernes udgifter til decentral administration og ledelse på dagtilbudsområdet og de fastsatte administrationstilskud over for private dagtilbud (se Bilag 2).⁴

Driftstilskud

Der findes ligeledes en vis variation i de fastsatte driftstilskud, som svinger med ca. 7.000 kr. pr. vuggestuebarn og 2.500 kr. pr. børnehavebarn. Jf. Dagtilbudsloven bør kommunernes egne omkostninger forbundet med drift af dagtilbud være den altovervejende drivkraft for fastsættelsen af driftstilskud over for private dagtilbud. Her ses også en klarere tendens til, at kommuner med højere driftsudgifter på dagtilbudsområdet giver højere driftstilskud til private børnehaver og vuggestuer (se Bilag 3). Der er dog ikke tale om en stærk sammenhæng, og for en del kommuner ses en klar afvigelse mellem udgifts- og tilskudsniveauet.

Gennemgangen peger altså på en betydelig variation i kommunernes tilskud til private dagtilbud, som ikke konsekvent kan forklares ud fra kommunernes forskellige udgiftsniveauer.

I tilfælde hvor tilskuddet fastsættes for lavt, undermineres de private daginstitutioners mulighed for at etablere og drive deres tilbud på fair og lige vilkår, hvilket dermed i sidste ende kan begrænse forældrenes valgmuligheder. Derf0r har DI udarbejdet et notat, der gennemgår de udgifter, der bør medregnes i fastsættelsen af de tre tilskud samt de væsentligste kilder til fejl i beregningsgrundlaget. Læs notatet her.

Metode

Datagrundlaget for denne analyse stammer fra Børne- og Undervisningsministerens svar på spørgsmål fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg (2021-22 BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 62). Svaret indeholder en oversigt over kommunernes beregnede drifts-, administrations- og bygningstilskud til børn i private dagtilbud (for hhv. 0-2-årige og 3 år til skolestart) for 2022.

Tilskuddene er beregnet på baggrund af kommunernes årlige indberetninger om budgetterede pladser, takster og tilskud på dagtilbudsområdet til Indenrigs- og Boligministeriet. Alle tilskud afspejler det årlige tilskud delt med 12 for at opgøre det månedlige tilskud.

Hvis en kommune hverken har selvejende eller udliciterede daginstitutioner, beregnes tilskuddene på baggrund af en procentdel af de budgetterede bruttodriftsudgifter for et aldersvarende dagtilbud i kommunen for en fuldtidsplads. Dette kaldes tilbagefaldsreglen. Der er i udvalgsvaret for alle kommuner beregnet vejledende bygnings- og administrationstilskud efter tilbagefaldsreglen. Der antages i denne analyse, at dette er gældende for kommuner, hvor der er angivet samme størrelse tilskud både uden og med tilbagefaldsreglen.

De kommunale nettodriftsudgifter for dagtilbud pr. barn (0-5 årige) 2022 er beregnet gennem kommunernes budgetter, som er offentliggjort gennem Danmarks Statistik. For følgende funktioner er der udtrukket nettodriftsudgifter:

- 5.25.10 Fælles formål (dagtilbud til børn og unge)

- 5.25.11 Dagplejer

- 5.25.13 Tværgående institutioner

- 5.25.14 Daginstitutioner

Antallet af 0-5 årige er ligeledes hentet gennem Danmarks Statistik og er et gennemsnit for antallet igennem 2022.

De kommunale nettodriftsudgifter forbundet med decentral ledelse og administration i relation til dagtilbud er ligeledes hentet gennem kommunernes budgetter ved brug af art ’200’ for samme funktioner, som beskrevet ovenfor. Dette nøgletal er på samme vis angivet pr. 0-5 årige.

Bilag 1: Sammenhæng mellem ejendomsudgifter og bygningstilskud pr. kommune

Bilag 2: Sammenhæng mellem administrationsudgifter og administrationstilskud pr. kommune

Bilag 3: Sammenhæng mellem driftsudgifter og driftstilskud pr. kommune

Analysen er omtalt i Børns Hverdag d. 6. marts 2023. Læs artiklen her.

Noter

Se faktaboksen midt på siden for en uddybning af tilskuddene.
Vejledning om dagtilbud m.v. (VEJ nr. 9109 af 27/02/2015).
R² falder fra 0,23 til 0,17, hvis Københavns Kommune tages ud af figuren.
I denne opgørelse er det imidlertid ikke muligt at tage højde for forskelle i fordelingen mellem hhv. centrale og decentrale udgifter til ledelse og administration. Man bør dog fortsat kunne forvente en vis korrelation.