Der er i øjeblikket problemer med vores login service. Derfor vil visse funktionaliteter ikke virke som forventet. Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.

OPS Analyser

Flere vej- og parkopgaver løses af private – men potentialet er langt større

Private leverandører løste 45,8 pct. af kommunernes vej- og parkopgaver i 2023, hvilket er en fremgang ift. året før. Potentialet for yderligere offentlig-privat samarbejde på området lyder dog på hele 3,7 mia. kr.

For første gang i fire år overlod kommunerne en større andel af deres vej- og parkopgaver til private aktører. I 2023 var det 45,8 pct. af opgaverne på området, som blev løst via offentlig-privat samarbejde. 

Der er dog store geografiske forskelle på, om kommunerne vælger at overlade vej- og parkopgaver som vejvedligehold og ukrudtsbekæmpelse til private aktører eller selv udføre dem. Blandt kommunerne i hovedstadsområdet løses mindre end en tredjedel af opgaverne vha. offentlig-privat samarbejde, mens tallet lyder på knap 60 pct. i gennemsnit hos de midt- og vestjyske kommuner.1

Der er ligeledes store forskelle på, hvilke typer af specifikke vej- og parkopgaver, der løses i offentlig-privat samarbejde. Mens største-delen af opgaverne inden for vejvedligehold løftes af private aktører, gælder det kun for en tredjedel af driften af grønne områder og naturlegepladser.

Tager man udgangspunkt i gennemsnittet af de ti kommuner, der er længst fremme ift. at inddrage private leverandører på vej- og parkområdet, er det generelt muligt at øge ydelserne fra private leverandører med ca. 3,7 mia. kr. årligt.2 

Ved en forventet gevinst på 10-15 pct. af driftsudgifterne vil et så-dant løft i offentlig-privat samarbejde på området frigive i størrel-sesordenen 370 til 560 mio. kr., der kan prioriteres til andre kom-munale serviceområder eller lavere kommuneskatter.3

Metode 

Vej- og parkområdet 

Analysen er baseret på DI Byggeris opgørelse af, hvilke driftsopgaver, der kan anføres som tekniske opgaver. Der er tale om følgende udvalgte funktioner inden for hovedkonto 0 og 2, som omhandler hhv. byudvikling, trafik og infrastruktur:

  • 0.28.20 Grønne områder og naturpladser

  • 0.32.31 Stadion og idrætsanlæg

  • 0.32.35 Andre fritidsfaciliteter

  • 0.35.40 Kirkegårde

  • 0.38.50 Naturforvaltningsprojekter

  • 0.38.53 Skove

  • 0.48.70 Fælles formål vedr. vandløbsvæsen

  • 0.48.71 Vedligeholdelse af vandløb

  • 0.48.72 Bidrag til andre for vedligeholdelsesarbejde m.v.

  • 2.22.01 Fælles formål (Transport og infrastruktur)

  • 2.22.03 Arbejder for fremmed regning

  • 2.22.05 Driftsbygninger- og pladser

  • 2.28.11 Vejvedligeholdelse m.v.

  • 2.28.12 Belægninger m.v.

  • 2.28.14 Vintertjeneste

  • 2.28.22 Vejanlæg

  • 2.28.23 Standardforbedringer af færdselsanlæg

Best Practice for vej- og parkområdet

Dansk Industri definerer generelt Best Practice som gennemsnittet af de 10 kommuner, der inden for hver hovedkonto har den højeste andel af offentlig-privat samarbejde.4 Da opgaverne inden for vej- og parkområdet fordeler sig på tværs af hovedkonto 0 og 2, er Best Practice i denne analyse defineret som gennemsnittet af de 10 kommuner, der har den højeste andel af offentlig-privat samarbejde på tværs af de konti, der indgår i ovennævnte definition på vej- og parkområdet.

Privat Leverandør Indikator

Omfanget af kommunernes samarbejde med private virksomhe-der opgøres i denne analyse ved Privat Leverandør Indikatoren (PLI), som er defineret af Sundheds- og Indenrigsministeriet. Indi-katoren beskriver andelen af kommunale opgaver, som løses af private leverandører i forhold til den samlede mængde udbudsegnede opgaver. I den konkrete analyse er Privat Leverandør Indika-toren beregnet med fokus på ovenstående definition af vej- og parkområdet. Det skal bemærkes, at kommunens egne vundne bud ikke indgår i indikatoren, da disse ikke opgøres på funktionsni-veau. Ved denne opgørelsesmetode er det derfor ikke muligt at tage højde for, at enkelte kommuner kan have udbudt opgaver på vej- og parkområdet, som de selv har vundet via kontrolbud. I disse tilfælde vil kommunerne have en højere grad af konkurrenceudsættelse på området, end hvad der fremgår af analysen.

Besparelse på 10-15 pct. af driftsudgifterne 

DI vurderer på baggrund af flere forskningsartikler og rapporter fra bl.a. Qvartz, EffektDoku og Udbudsportalen, at kommunerne kan opnå en bruttogevinst på 10-15 pct. af udgifterne ved at konkurrenceudsætte driftsopgaver, der ikke tidligere har været konkurrenceudsat.5

Fodnoter

1 Tal for alle 98 fremgår af bilag (download pdf) 

2 DI's definition på 'best practice' for PLI på vej- og parkområdet fremgår af metodeafsnittet. Denne definition vil tilsige, at Privat Leverandør Indikator på området kan hæves fra det nuværende niveau på ca. 45 til 78 pct. 

3 Antagelserne bag de forventede gevinster er uddybet i metodeafsnittet. 

DI (2021). Metode i DI's potentialeberegninger.

DI (2024). Dokumentation for potentiale ved konkurrenceudsættelse. 

Relateret indhold