Kommunerne kan øge konkurrenceudsættelsen med over 40 mia. kr.

Gennem de seneste fire år har der været en svag stigning i den samlede andel af opgaver, som kommunerne sender i udbud. Det viser udviklingen i Indika-toren for konkurrenceudsættelse (IKU), der måler forholdet mellem kommu-nernes udgifter til konkurrenceudsatte opgaver overfor den samlede værdi af udbudsegnede opgaver.

Fremgangen i konkurrenceudsættelsen siden 2020 svarer til, at det i 2024 var 4,7 mia. kr. (2024-priser) flere opgaver, der blev løst via offentlig-privat samarbejde. Konkurrenceudsættelse og offentlig-privat samarbejde kan f.eks. bidrage til en billigere opgaveløsning, højere kvalitet eller lavere klima- og miljøaftryk, fordi kommunerne får afdækket, om opgaverne kan løses mere ef-fektivt i samspil med private aktører.¹  

Der er imidlertid store forskelle på, hvor stor en andel af opgaverne, de enkelte kommuner vælger at løse i samspil med private virksomheder. IKU svinger mellem ca. 20 og ca. 40 pct., hvilket peger på et uforløst potentiale for øget offentlig-privat samarbejde.

Se hvor meget de enkelte kommuner konkurrenceudsatte i hhv. 2023 og 2024 i analysens bilag.

Klik her for at se analyser af hver kommunes konkurrenceudsættelse fordelt på opgaveområder i 2024.

Potentialet er også tydeligt, når man opgør IKU på kommunernes forskellige opgaveområder. Stort set alle kommuner kan finde områder, hvor de kan øge konkurrenceudsættelsen ved at søge inspiration hos de ti kommuner, der inden for de enkelte opgaveområder formår at løse flest opgave via offentlig-privat samarbejde. Særligt inden for de tekniske opgaver (byudvikling samt trafik og infrastruktur) er der potentiale for at opnå en høj grad af konkurrenceudsættelse ved at se mod top 10-kommunerne.

Potentialet for øget offentlig-privat samarbejde skal dog også ses i lyset af, hvor meget de enkelte opgaveområder fylder i kr. og ører. De sociale opgaver i form af bl.a. dagtilbud og ældrepleje (hovedkonto 5) udgør knap 60 pct. af de samlede kommunale budgetter, mens graden af offentlig-privat samarbejde er relativt lav (27,1 pct., målt ved IKU). Her vil selv mindre løft i konkurrenceudsættelsen (IKU) have stor betydning målt i kontraktværdien. Hvis kommunerne øgede konkurrenceudsættelsen med 5 procentpoint på hovedkonto 5, ville det svare til yderligere offentlig-privat samarbejde for 8,15 mia. kr. En tilsvarende stigning på hovedkonto 2 svarer blot til 643 mio. kr. Nedenstående figur sammenholder IKU og de enkelte opgaveområders andel af kommunernes samlede budgetter.

Sådan defineres kommunernes opgaveområder

IKU kan opdeles efter kommunernes opgaveområder i henhold til forskellige hovedkonti i den kommunale kontoplan. Nedenfor følger en oversigt over, hvilke typer af udbudsegnede opgaver, der hører til de forskellige områder.

Byudvikling (hovedkonto 0)

Denne hovedkonto består hovedsageligt af tekniske opgaver som naturbeskyttelse, kirkegårde, redningsberedskab og faste ejendomme. Det er funktioner som stadion og fritidsanlæg, grønne områder, boliger til flygtninge og miljøtilsyn, der er blandt de største poster. 

Trafik og infrastruktur (hovedkonto 2)

Denne hovedkonto består hovedsageligt af tekniske opgaver som kollektiv trafik, havne og kommunale veje. Det er posterne vintertjeneste, vejvedligeholdelse, busdrift, parkering og driftsbygninger, der er blandt de største poster.

Undervisning og kultur (Hovedkonto 3)

På denne hovedkonto ligger folkeskolen, ungdomsuddannelser og kulturel virksomhed. Det er funktioner som drift og administration af folkeskolen og ungdomsuddannelser, biblioteker og museer, der er blandt de største poster. De udbudsegnede opgaver på hovedkontoen har overvejende karakter af støttefunktioner. På folkeskoleområdet er det eksempelvis ikke undervisning, der kan konkurrenceudsættes, men derimod støttefunktioner som rengøring og ejendomsservice.

Sundhed (Hovedkonto 4)

På denne hovedkonto ligger de kommunale sundhedsudgifter. Det er funktioner som genoptræning, tandpleje og sundhedsfremme, der er blandt de største poster.

Sociale opgaver (Hovedkonto 5)

På denne hovedkonto ligger aktivering, dagtilbud, ældrepleje og tilbud til udlændinge samt unge og voksne med særlige behov.

Administration (Hovedkonto 6)

Hovedkonto 6 består overvejende af støttefunktioner inden for kommunernes centrale administration.

Formår kommunerne at øge konkurrenceudsættelsen på alle områder sva-rende til best practice, ville virksomhederne få adgang til at byde på ekstra opgaver svarende til 41,1 mia. kr. Det ville løfte IKU på landsplan fra 27,9 pct. til 42 pct.

Sådan har vi gjort

Kommunernes samarbejde med private virksomheder bliver i denne analyse målt ved Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU). IKU måler andelen af udbudsegnede driftsopgaver, som er konkurrenceudsat af kommunen. Det er altså kommunernes køb af tjenesteydelser hos private leverandører samt opgaver, kommunen selv har vundet via en markedsprøvning, der opgøres som andel af de samlede bruttodriftsudgifter til udbudsegnede opgaver. Udbudsegnet betyder i denne sammenhæng, at private leverandører må varetage opgaven.

IKU udregnes således som andelen af de kommunale bruttodriftsudgifter til opgaver, der må varetages af de private, som faktisk er konkurrenceudsat.

Til at beregne kommunernes køb af opgaver hos private leverandører benyttes følgende: Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på art 4.5 og 4.9 på hovedkonto 0 og 2-6. Art 4.0 på hoved-konto 4 og 5 samt på funktion 3.22.06, 3.22.07 (grp. 999 og grp. 003), 3.22.08 og 3.38.78 (grp. 001). Art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35. Art 5.9 på positivlistens funktioner (beskrevet senere).

Til at beregne de samlede kommunale bruttodriftsudgifter benyttes følgende definition fra Sundheds- og Indenrigsministeriet: Bruttodriftsudgifter (ekskl. på de undtagne funktioner beskrevet senere) på hovedart 1-4 (ekskl. art 4.6 og 4.7) på hovedkonto 0 og 2- 6. Art 4.7 og 7.7 på hovedfunktion 5.28 og 5.38. Art 5.9 på funktion 2.32.31, 2.32.33 og 2.32.35. Art 5.9 på po-sitivlistens funktioner (beskrevet senere).

De undtagne funktioner (og grupperinger) er: 3.22.01 (hovedart 1), 3.41.80, 4.62.81, 5.28.24, 6.42.40-6.42.43, 6.45.59 (kun art 4.0), 6.48.61 og 5.28.22, dr. 1, grp. 007, og 6.45.51, dr. 1, grp. 003.

Positivlistens funktioner omfatter følgende funktioner: 0.32.31, 0.32.35, 3.22.08, 3.22.10, 3.22.12, 3.22.18, 3.35.60, 3.35.63-3.35.64, 3.38.74, 4.62.82, 4.62.88-4.62.90, 5.25.19, 5.38.58-5.38.59, 5.46.60, 5.68.90 (grp. 005-006), 5.72.99 og 6.48.67 (grp. 001).

Kommunernes egne vundne bud indebærer, at kommunens eget kontrolbud vurderes som det bedst egnede i forbindelse med et udbud, hvorved opgaven fortsat løses in-house. Værdien af de egenvunde bud oplyses af kommunerne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og tillægges tælleren for IKU i de enkelte kommuner på hovedkontoniveau, hvorved IKU bliver højere for de pågældende kommuner.

Se tal for de enkelte kommuners konkurrenceudsættelse i 2023 og 2024 i analysens bilag her.