Frit valg i ældreplejen afhænger af postnummeret

I 50 af landets 98 kommuner har de ældre ikke et reelt frit valg mellem et offentligt og et privat plejeboligtilbud. På tværs af de 50 kommuner svarer det til, at ca. 15.000 plejehjemsbeboere har begrænset valgfrihed. Det svarer til 34 pct. af alle plejehjemsbeboere i Danmark.

I praksis kan adgangen til en privat plejebolig dog også være begrænset i mange af de øvrige 48 kommuner, da de private aktører typisk kun dækker en mindre del af kapaciteten. Kun i 12 kommuner udgør de private plejeboliger over 20 pct. af de samlede plejeboliger i kommunen.

Således findes der på landsplan flere end 40.000 offentlige plejeboliger, mens antallet af private plejeboliger udgør omkring 3.700. Dermed udgør de private plejeboliger blot omkring 9 pct. af de samlede plejeboliger.

Den geografiske fordeling viser desuden, at muligheden for at vælge en privat plejebolig typisk er større i de jyske kommuner, mens de fynske og sjællandske kommuner oftest kun kan tilbyde en plads på et offentligt plejehjem. Der findes dog enkelte undtagelser, idet kommuner som Solrød (44 pct.), Greve (44 pct.) og Gribskov (71 pct.) får dækket meget høje andele af deres plejeboligbehov via samarbejde med private aktører.

For ældre i eget hjem er der også store forskelle på, om man som borger er sikret adgang til et frit valg mellem en kommunal eller privat leverandør af pleje. I knap hver fjerde kommune har borgere, der er visiteret til helhedspleje efter ældreloven eller personlige pleje efter serviceloven, således ikke mulighed for at vælge andet end den kommunale leverandør.¹ Det svarer til, at flere end 11.000 hjemmehjælpsmodtagere kun havde mulighed for at vælge den kommunale hjemmepleje. Det svarer til ca. 15 pct. af alle hjemmehjælpsmodtagere i Danmark.

Den geografiske fordeling viser her, at der særligt på Fyn og i det syd- og vestjyske er udfordringer med manglende valgmuligheder for ældre, der har behov for pleje i eget hjem.

Sådan har vi gjort 

Plejehjem

Opgørelsen over plejehjem baseret på et udtræk fra Plejehjemsoversigten.dk, der er foretaget i marts 2026. Plejehjemsoversigtens formål er at give overblik over alle plejehjem, plejecentre og friplejeboliger målrettet ældre samt understøtte det frie valg af plejehjem. Oversigten administreres af Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af løbende indberetninger fra kommunerne.  DI har gennemgået oplysningerne om de enkelte plejehjem for fejl og mangler, der så vidt muligt er korrigeret og udfyldt.

De enkelte plejehjem er herefter opdelt i offentlige og private plejehjem efter følgende definition. Til offentlige plejehjem regnes:

• Kommunale plejehjem
• Selvejende plejehjem, der har driftsoverenskomst med en kommune ²  

Til private plejehjem regnes:

• Friplejehjem (enten privatejede eller selvejende uden driftsoverenskomst)
• Kommunale plejehjem, hvor driften er konkurrenceudsat og overladt til en privat aktør via en udbudsproces

De kommunale plejehjem dækker i realiteten både a) de moderne selvstændige plejeboliger opført efter almenboligloven, hvor kommunerne leverer pleje fra tilknyttede servicearealer og b) de ældre kommunale plejehjem opført efter servicelovens § 192, der har karakter af institutioner hvor beboeren ikke er egentlig lejer. Sidstnævnte form er gradvist udfaset.

Hjemmepleje

Opgørelsen af leverandører af hjemmepleje er baseret på en gennemgang af kommunernes hjemmesider i marts 2026. Specifikt er det undersøgt, om kommunen har godkendt private leverandører af helhedspleje efter ældreloven og personlig pleje efter serviceloven. I enkelte tilfælde har det været uklart, om en leverandør af personlig pleje efter serviceloven også/endnu er blevet godkendt som leverandør af helhedspleje efter ældreloven. DI har også været i dialog med flere af kommunerne med henblik på en afklaring heraf.

Ældreloven og serviceloven forpligter kommunerne til at sikre, at borgere, der visiteres til helhedspleje, personlige pleje mv. har mulighed for at vælge blandt mindst to leverandører, hvoraf den ene kan være kommunen selv. Kommunen kan tilvejebringe det frie valg gennem en godkendelsesmodel, en udbudsmodel eller fritvalgsbeviser.

Kommuner vælger typisk sidstnævnte model som en tilbagefaldsmulighed, hvis det endnu ikke er lykkes at indgå egentlige aftaler med leverandører via godkendelses- eller udbudsmodellen. Erfaringerne viser således også, at fritvalgsbeviserne typisk kun benyttes i meget lavt omfang, bl.a. fordi det stiller store krav til borgerne om selv at finde en leverandør på markedet. På den baggrund vurderer DI, at et reelt frit valg af hjemmepleje forudsætter, at kommunerne har indgået aftale med mindst én privat leverandør efter enten udbuds- eller godkendelsesmodellen.

Fodnoter

¹ Adgangen til frit valg af hjemmepleje betyder i denne sammenhæng, at kommunen har indgået aftale med mindst én privat leverandør efter enten godkendelsesmodellen eller udbudsmodellen. Reglerne for kommunernes tilvejebringelse af det frie valg er uddybet i metodeafsnittet nederst.  

² Selvejende plejehjem på driftsoverenskomster er defineret som offentlige plejehjem, da de er underlagt en kontrol, der svarer til kommunens kontrol med egne plejeboliger, og dermed har begrænsede muligheder for at adskille sig.