Har du spørgsmål til offentlig-private samarbejde? Find svar i listen over oftest stillede spørgsmål
En række undersøgelser viser, at konkurrence om de offentlige opgaver ofte giver anledning til at frigøre økonomiske midler. De frigjorte midler kan eksempelvis bruges til at øge serviceniveauet, sænke skatterne eller prioritere andre områder.
Gevinsterne er især dokumenteret i forbindelse med tekniske opgaver, hvor der er foretaget flest undersøgelser. I tilknytning hertil finder dansk forskning om konkurrenceudsættelse på vejvedligeholdelsesområdet, at de frigjorte økonomiske midler er opnået uden tegn på serviceforringelser .
Se her for en mere uddybende redegørelse for eksisterende undersøgelser af potentialet ved konkurrence om offentlige opgaver.
Den offentlige sektor er ordregiver og fastsætter i udbudsmaterialet, hvordan de private leverandører skal konkurrere om opgaven, og hvad de skal konkurrere på. Typisk er det ønskede kvalitetsniveau fastsat politisk, hvorefter de private leverandører alene konkurrerer om at kunne udføre opgaven billigst. Såfremt kontrakten overholdes, vil kvaliteten dermed kun forringes i de situationer, hvor det besluttes politisk at sænke serviceniveauet. I de situationer, hvor en leverandør ikke lever op til en indgået aftale, skal dette naturligvis være reguleret i kontrakten mellem partnerne.
Virksomhederne ønsker generelt at konkurrere om at kunne levere den højeste kvalitet inden for de økonomiske rammer. Det er desuden netop, når konkurrencen handler om kvaliteten, at virksomhederne bedst får mulighed for at bringe deres kompetencer i spil og med innovation og nytænkning udvikle bedre velfærdsløsninger.
Se konkrete eksempler med fokus på kvalitetsudvikling under gode eksempler.
Med udgangspunkt i best practice i kommunerne viser DI’s beregninger, at konkurrenceudsættelsen kan øges til 42 pct. ved at udbyde opgaver, som andre kommuner allerede har udbudt.
Kommunerne konkurrenceudsætter i dag i gennemsnit 26,9 pct. af de udbudsegnede opgaver, hvilket dækker over en variation fra mindre end 20 pct. til mere end 50 pct.
Inden for eksempelvis de tekniske opgaver er variationen i kommunernes konkurrenceudsættelse endnu større med et spænd på mere end 65 procentpoint.
Se mere her.
Ifølge en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har hverken geografi, kommunens størrelse eller andre forhold udefra en stor betydning for, hvor mange opgaver kommunerne sender i udbud.
Se analysen her.
Resultaterne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver bakket op af en DI-analyse, der viser, at kommunerne i gennemsnit modtager omtrent samme antal tilbud i forbindelse med udbud af offentlige opgaver. Samlet set vidner det om, at de private virksomheder byder på opgaver i hele landet.
Se analysen her.
Langt de fleste virksomheder, der vinder offentlige udbud, er omfattet af en overenskomst forhandlet af arbejdsmarkedets parter. Overenskomsten sikrer medarbejdernes løn og ansættelsesvilkår.
De relativt få virksomheder, der ikke er omfattet af en overenskomst, vælger som regel at følge en af de gældende overenskomster alligevel. Ofte er det også et krav fra ordregivers side.
Private virksomheder kan kun overleve, hvis der er efterspørgsel efter deres produkter og services. De har således et grundlæggende incitament til at levere det, som efterspørges. Inden for velfærdsområderne (fritvalgsområderne) konkurreres typisk på kvalitet, og det er tilfredsheden blandt borgerne, der fører til, at de private aktører vælges til af flere borgere.
Forskningsrapporten ”Kvalitet på offentlige og private plejecentre i Danmark”, december 2016 viser eksempelvis, at private plejehjem er bedre end de kommunale plejehjem til at give en personlig og borgerorienteret service.
KORA og Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde udgav i 2015 en analyse, der viser, at samarbejde med private leverandører bidrager til at udvikle velfærdsydelserne. Det sker blandt andet med velfærdsteknologi og bedre medarbejderorganisering.
I Danmark har vi en lang tradition for, at private aktører er en del af vores sundheds- og velfærdskapacitet. Tandlæger, praktiserende læger, medicinalvirksomheder, fertilitetsklinikker, daginstitutioner, genoptræning og mange flere er med til at løfte vigtige og vitale opgaver. Det drager vi alle sammen nytte af.
46 pct. af de kontrakter, som offentlige ordregivende myndigheder sender i udbud, bliver vundet af små virksomheder. Det viser en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2017
Udbudsloven, der trådte i kraft i 2016, indeholder en række bestemmelser, som netop skal gøre det lettere for SMV’er at blive leverandør til det offentlige. Eksempelvis er offentlige ordregivende myndigheder med udbudsloven blev forpligtet til at vurdere, om en udbudt kontrakt med fordel kan opdeles i mindre bidder, så adgangen for SMV’er bliver lettere.
Der er både gevinster og omkostninger for såvel offentlige, ordregivende myndigheder som tilbudsgivende virksomheder i forbindelse med at gennemføre og afgive tilbud i en udbudsproces.
Uanset omfanget af transaktionsomkostninger overstiger gevinsterne ved langt størsteparten af de gennemførte udbud dog de transaktionsomkostninger, der er forbundet med udbuddet for den offentlige, ordregivende myndighed. Det konkluderede en undersøgelse fra Udbudsrådet fra 2011.
Fælles for mange udbudsegnede opgaver er, at det er serviceydelser, som leveres af et personale, der er tilstede i kommunen. Det gælder eksempelvis rengøring, affaldsindsamling eller opgaver inden for vej og park. Den virksomhed, som er ansvarlig for at løse en kommunes rengøringsopgave e.l., vil derfor typisk benytte medarbejdere, som er bosiddende lokalt. Arbejdspladser forsvinder dermed ikke ud af kommunen, selvom en opgave sendes i udbud.
Kommunerne fører tilsyn med opgaveløsningen, uagtet om deres egne medarbejdere eller private udfører en konkret driftsopgave. Kommunal egenproduktion kræver ressourcer til et overordnet ledelsesfokus og løbende opfølgning, som kan overføres til kontraktopfølgning- og samarbejdsfunktioner, hvis opgaven lægges hos private leverandører.
I debatten om offentlig-privat samarbejde er der en udbredt begrebsforvirring, hvor en række begreber som konkurrenceudsættelse, privatisering og udlicitering bruges i flæng og desværre også ofte forkert.
DI anbefaler, at flere opgaver konkurrenceudsættes, så private virksomheder får mulighed for at byde på dem – og løse dem, hvis det er mest fordelagtigt for den offentlige myndighed.
Den private virksomhed skal derefter i en periode – på vegne af den offentlige myndighed – udføre en given skattefinansieret opgave, eksempelvis rengøring eller logistikopgaver. Det er således den offentlige myndighed, der finansierer opgaven og fastsætter kvalitetsniveauet, selvom man godt kan få et andet indtryk i medierne.
De kommuner, der konkurrenceudsætter mest inden for velfærdsområderne, konkurrenceudsætter typisk relativt få opgaver inden for de tekniske områder. Der er generelt en betydelig variation i konkurrenceudsættelsen på tværs af kommunerne inden for de enkelte områder, hvilket indikerer et potentiale.
En kortlægning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser desuden, at variationen i kommunernes konkurrenceudsættelse ikke er systematisk, og at den ikke kan forklares med eksempelvis geografi, kommunestørrelse eller borgmesterens politiske tilhørsforhold.
Der er således ikke noget, der tyder på, at alle kommunerne arbejder strategisk med konkurrenceudsættelse af de udbudsegnede opgaver på tværs af kommunernes opgaveområder.
Offentlige ordregivende myndigheder kan sikre sig selv et fleksibelt samarbejde med private virksomheder, når de eksempelvis baserer deres udbud på funktionskrav, og når de indarbejder ændringsmekanismer i deres kontrakt.
Funktionskrav sætter fokus på, hvilket resultat der skal leveres og ikke, hvordan resultater konkret skal tilvejebringes. Eksempelvis fastlægger et funktionskrav i et udbud af grøn vedligehold, at græsset maksimalt skal være 7 cm højt uden at specificere, hvornår eller hvordan græsset skal slås. Funktionskrav giver således virksomhederne metodefrihed og mulighed for at introducere ny teknologi i opgaveløsningen undervejs i kontraktperioden.
Ændringsmekanismer opsætter spilleregler for, hvordan den offentlige part og leverandøren kan udvikle opgaveløsningen løbende. Eksempelvis, hvis serviceniveauet skal tilpasses i en rengøringskontrakt, eller hvis et nyt modul udvikles i tilknytning til en IT-kontrakt. Det er dog vigtigt, at den offentlige part har husket at indføre ændringsmuligheder i sin kontrakt indledningsvist, da udbudsreglerne sætter begrænsninger for løbende udbygning af en kontrakt mellem en offentlig part og en leverandør.