30.09.20 OPS Nyheder

Borgere og kommunekasserne fortjener klarhed over effekter og tilfredsheden med velfærdstilbud

Hvis kommunerne fandt fælles fodslag om at indsamle data på en systematisk måde, ville det være muligt at lære af andre kommuners forløb. På den måde ville det blive mere tydeligt, hvad der fungerer og ikke fungerer.

Jeg har med interesse læst Katrine Pinborgs artikel om Annette Willemoes Holst-Kristensens Ph.d., der har undersøgt Aalborg Kommunes rehabiliteringsforløb. Afhandlingen peger på, at kommunerne generelt ved meget lidt om den målbare effekt eller omkostningerne af basale genoptræningstilbud. Det er problematisk, fordi borgerne dermed kan blive tilbudt et forløb, der faktisk ikke har nogen målbar positiv effekt for borgerne i sidste ende. Afhandlingens konklusioner er ikke fjerne ift. andre velfærdsområder. Generelt har vi meget lidt viden om, hvilke tilbud, der giver resultater i sidste ende. Hvad end vi taler om daginstitutioner, ældrepleje eller plejehjem. En målsætning om at ændre dette, kan vi i DI kun bakke op om.

Nuvel, mange steder i det kommunale Danmark tales der om at tilbyde de mest effektfulde rehabiliteringstilbud. Men desværre stopper fokusset på også der. Som Annette Willemoes Holst-Kristensen selv udtaler: ”Der ikke nogen specificering af, hvad der menes med effekt. Jeg oplever, at kommuner snakker om effekt i den daglige dialog med borgerne, mens jeg som sundhedsøkonom snakker om den målbare effekt, der kan fortælle noget om omkostningseffektiviteten – altså hvorvidt det giver sundhed for pengene.”

Det er samme tendens, der gør sig gældende for stort set resten af velfærdsområderne på kommunalt plan. Der mangler sammenlignelige kvalitetsindikatorer og brugertilfredsmålinger på tværs af enheder og institutioner i ældreplejen, på socialområdet og på daginstitutionsområdet. Er forældrene tilfredse med  dagtilbud og er kvaliteten i orden? Vurderer ældre borgere og pårørende, at ældreplejen er tilfredsstillende eller niveauet af forebyggelige indlæggelser på et acceptabelt niveau? Sådanne spørgsmål findes der ikke svar på dag.

Det skal vi have ændret. Og forslagene ligger lige for. Annette Willemoes Holst-Kristensen peger selv på spørgeskemaundersøgelser som en mulig fremgangsmåde inden for rehabiliteringsområdet. Som repræsentant for private virksomheder inden for andre velfærdsområder kan jeg med sikkerhed sige, at en nuanceret spørgeramme på velfærdsområder som plejehjem, hjemmehjælp eller daginstitutioner er velkommen. Men det vigtigste i den henseende er, at kommunerne skal gøre det helhjertet – og gøre det ens i hele landet. Ellers bliver viden omkring rehabilitering og tilfredsheden med andre tilbud på velfærdsområderne aldrig andet end blot et ønske.

Hvis kommunerne fandt fælles fodslag om at indsamle data på en systematisk måde, ville det være muligt at sammenligne forskellige forløb – og lære af andre kommuners forløb. På den måde ville det blive mere tydeligt, hvad der fungerer og ikke fungerer på tværs af kommuner og forskellige metoder hos de respektive leverandører. For i dag fægtes der ofte i blinde. Det relevante spørgsmål er bare, nu da forskningen har talt, om det offentlige er klar til at tage fat på en sådan problemstilling og er åbne for at blive målt på deres indsatser – både hvis de er gode og mindre gode.

Indlægget er bragt i Kommunal Sundhed d. 29. september 2020. Det kan du læse her.

Relateret