06.10.21 OPS Nyheder

R og DI foreslår regnskabsreform: Kommunerne skal investere totaløkonomisk

Det er nødvendigt at holde fast i budgetdisciplinen i kommunerne, men vi skal tænke og investere mere langsigtet med fokus på totalomkostningerne – ligesom man gør i det private erhvervsliv. Der er behov for regnskabsreform i kommunerne, skriver Martin Lidegaard (MF, R) og Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

Foto: Colourbox

Det er et grundprincip, at den offentlige sektor skal udøve forsvarlig økonomisk forvaltning.

Det betyder, at de mere end 1.000 milliarder kroner, der opkræves i skat hvert år, skal bruges så effektivt som muligt i overensstemmelse med de politisk besluttede prioriteringer. Altså noget så gammeldags som almindelig økonomisk ansvarlighed.

Det er, de fleste vel enige om, et godt princip, og vi tror da også, at både politikere og ansatte i den offentlige sektor hver dag forsøger at efterleve det.

Spørgsmålet er, om de har de rette redskaber til rådighed? Vores svar er nej – den letteste og mest simple investering i dag er ikke altid den smarteste og billigste i fremtiden.

Kvalitet og energirigtige løsninger fravælges

Styringen af den offentlige økonomi har historisk set været baseret på en bogholderitankegang med fokus på, hvornår de konkrete udgifter har været afholdt med fokus på det enkelte finanslovsår.

Det gør det let at kontrollere, om der er sammenhæng mellem de budgetterede udgifter og de faktisk afholdte. Og det er vigtigt.

Men omvendt er denne tilgang ikke velegnet til at understøtte en totaløkonomisk tilgang til investeringer – det vil sige, at man ved eksempelvis opførslen af en ny skole kun kigger på her-og-nu-omkostningerne og ikke på de langsigtede udgifter, der er i forbindelse med vedligehold gennem skolebygningens levetid.

Det giver ofte kun en kortsigtet politisk gevinst, når man køber billigt uden at have blik for omkostninger til for eksempel energi, varme og vedligehold de kommende år.

I eksemplet med skolen vil der – især med et presset anlægsbudget – være et politisk incitament til at vælge de materialer, der medfører de lavest muligt byggeomkostninger, selvom det vil betyde, at der skal bruges flere penge på opvarmning og vedligeholdelse i bygningens levetid.

Med andre ord gør økonomistyringen og regnskabssystemet, at man ofte fravælger eksempelvis kvalitetsprodukter og energirigtige løsninger, der er typisk lidt dyrere på kort sigt. Både den økonomiske og den grønne regning for den beslutning er ofte ukendt og kommer først flere år ude i fremtiden.

Kommunerne styrer efter kortsigtede etårige hensyn

Erkendelsen af denne udfordring er ikke ny. For knap 20 år siden startede en proces med at indføre omkostningsbaserede regnskabssystemer med det formål at øge effektiviteten med en klogere ressourceanvendelse og en større gennemsigtighed om, hvad det koster at udføre opgaverne.

Det kan lyde meget teknisk, men når afskrivninger og forrentning af investeringerne er synlige i budgetter og regnskaber, bliver det nemmere og mere enkelt at foretage totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med investeringer. Tilsvarende bliver det også mere synligt, hvis gevinsten ikke viser sig at stå mål med investeringen.

Sagt på en anden måde var der et ønske om en mere langsigtet driftsøkonomisk tænkning, som det kendes fra private virksomheder. Men det blev kun indført delvist i staten og regionerne – ikke i kommunerne.

Kommunerne er derfor stadig styret efter kortsigtede, etårige hensyn til, hvornår regningen bliver betalt, fremfor om det er den økonomisk bedste langsigtede løsning.

Og det er den primære årsag til, at kommunerne har oparbejdet et stort vedligeholdelsesefterslæb og i mange tilfælde ikke i tide får investeret i eksempelvis klimasikring, indeklima og energioptimering. Det skal vi lave om på.

Behov for regnskabsreform i kommunerne

Kommunerne har altså ikke de rette redskaber til let og nemt at vælge den totaløkonomisk bedste løsning.

Det er nødvendigt med et flerårigt perspektiv på de økonomiske investeringer i kommunerne. Og det er, uanset om det gælder investeringer i velfærden eller den grønne omstilling.

Derfor er der behov for, at vi nu får gennemført noget så knastørt som en regnskabsreform, der desværre blev sat på pause i midten af 00'erne og aldrig genoptaget.

En regnskabsreform i kommunerne gennemføres ikke med et fingerknips. Det tager tid at både forberede og gennemføre. Og det vil betyde, at tingene skal gøres anderledes i kommunerne.

Det er selvfølgelig nødvendigt at holde fast i, at budgetdisciplinen fastholdes, men vi tror på, at det er nødvendigt, at vi tænker og investerer mere langsigtet med fokus på totalomkostningerne – ligesom man gør i det private erhvervsliv.

Indlægget er skrevet af Martin Lidegaard (MF, R) og Emil Fanikke Kiær, politisk direktør i DI. Det er bragt i Altinget d. 5. oktober 2021. Læs det her

Relateret indhold