Friplejeboliger er rasende populære: Antallet af borgere i friplejeboliger er mere end tredoblet de seneste ti år

Det seneste årti er antallet af indskrevne i friplejeboliger steget fra 436 i 2010 til 1.510 i 2021. Det svarer til mere end en tredobling, selvom der i perioden samlet set ikke har været væsentlige ændringer i antallet af ældre, der bor i en plejebolig. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri.

En stigning årligt på 2,7 procentpoint i hele perioden siden 2010, dækker dog over at friplejeboliger udgør en begrænset andel af plejeboligerne på 3,8 procent.

Branchedirektør i DI, Jakob Scharff mener, at det er en positiv udvikling, at flere ældre vælger en friplejebolig. Han ser det som et udtryk for, at flere ældre ønsker selvbestemmelse på plejeområdet og at flere ældre nu får deres ønske opfyldt.

- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at borgerne ønsker indflydelse på rammerne for deres ældreliv – også når det kommer til valget af plejebolig. Friplejehjem er med til at sikre flere valgmuligheder og et reelt alternativ til de kommunale plejeboliger. Derfor er det også mit indtryk, at borgernes efterspørgsel er endnu større end de få procent, som friplejeboliger samlet udgør i dag, siger han.

Friplejeboliger er særligt udbredt i Midt- og Nordjylland

Selvom alle borgere har ret at vælge en friplejebolig som alternativ til de kommunale plejeboliger, fordeler de indskrevne beboere sig ikke ligeligt i landets 98 kommuner. Det er særligt i de midt- og nordjyske kommuner, at friplejeboliger er udbredte. I Viborg Kommune er det eksempelvis hele 22,8 pct. af plejehjemsbeboerne, der har valgt en friplejebolig.

Ifølge Jakob Scharff skyldes de geografiske forskelle i høj grad, at der typisk findes langt flere private alternativer til de kommunale plejeboliger i de vestdanske kommuner. De seneste tal viser, at valgmuligheden kun eksisterer i mindre end halvdelen af landets kommuner.

- Selvom borgerne i stigende grad ser friplejeboliger som et attraktivt alternativ til de kommunale plejeboliger, så er det fortsat sådan, at mange enten må flytte kommune eller nøjes med de kommunale tilbud. Derfor er det også vores håb, at flere kommuner vil tage handsken op og række ud efter samarbejde med private, når der skal bygges flere plejeboliger. Muligheden for at gøre brug af det frie valg bør ikke afhænge af postnummeret, siger Jakob Scharff.

Private investeringer kan imødekomme stigende behov

Ifølge Jakob Scharff kan flere friplejeboliger også være en del af løsningen på det stigende behov for større kapacitet i ældreplejen frem mod 2030, som lægger pres på kommunernes anlægsbudgetter.

- Kommunerne står med en kæmpe udfordring, fordi der er behov for at investere i op imod 13.000 ekstra plejeboliger frem mod 2030. Det er vores forhåbning, at de nyvalgte kommunalpolitikere kan se idéen i at løse den udfordring i samspil med private – og derigennem også imødekomme borgernes ønsker om flere valgmuligheder, siger han.