De sjællandske kommuner viser stor interesse for friplejehjem
Budgetaftalerne i de sjællandske kommuner viser en meget klar tendens. Mange kommuner gør sig overvejelser om friplejehjem, og nogle har allerede planer herom.
De 98 kommuners budgetaftaler for 2022 blev indgået i sidste kvartal af 2021 og afpejler, hvad de enkelte kommuner vil fokusere på i indeværende budgetår.
DI’s gennemgang af aftaleteksterne viser, at kommunerne har et fokus på og prioriterer offentligt-privat samarbejde – både når det gælder udbud og indkøb. Kommunernes budgetaftaler indikerer to helt overordnede tendenser på landsplan: henholdsvis et fokus på grønne indkøb samt en interesse for friplejehjem.
Herunder følger en oversigt over udvalgte kommuners initiativer, der vedrører offentligt-privat samarbejde, i de sjællandske budgetaftaler:
Lejre
Kommunen vil arbejde videre med den ambitiøse klimaplan og den nye indkøbspolitik fra 2021, som indebærer, at indkøb skal være grønne.
Nye plejeboliger skal etableres i Hvalsø de kommende år. I denne forbindelse er aftaleparterne enige om, at afdække fordele og ulemper ved at etablere boligerne og plejecenteret som friplejehjem med henblik på politisk stillingtagen i 2022.
Læs hele aftaleteksten her.
Odsherred
Fordele og ulemper ved oprettelse af friplejehjem i Odsherred afdækkes.
Læs hele aftaleteksten her.
Ringsted
Da det er nødvendigt at udbygge plejeboligkapaciteten, er der i 2022 planlagt en proces mod beslutning om, hvordan kapaciteten skal udbygges herunder placering, hvem skal bygge (f.eks. kommunen, privat, boligselskab), hvem skal levere den daglige drift. Der er afsat 500.000 kr. til ekstern rådgivning.
I sommeren 2022 sendes Stationsområdeprojektet i udbud.
Udlejning af ejendomme administreres og drives af DAB. Aftalen omkring DAB’s ydelser skal opdateres og sendes i udbud.
Læs hele aftaleteksten her.
Roskilde
Planlægningen af et nyt plejecenter på Astersgrunden igangsættes i 2022. Som led i processen vedrørende det nye plejecenter på Astersgrunden skal der ske en afklaring af den fremtidige driftsform, herunder om det er kommunen selv eller andre aktører, eksempelvis almene, fondsejede eller private, som skal opføre og drive plejecentret.
Læs hele aftaleteksten her.
Slagelse
Kommunen investerer 1,089 mio. kr. i 2022 og 0,5 mio. kr. herefter i velfærdsteknologi.
Læs hele aftaleteksten her.
Solrød
Aftalepaterne er enige om, at muligheden for opførelsen af et friplejehjem i Havdrup skal undersøges nærmere.
Læs hele aftaleteksten her.
Vordingborg
Der er forventning om, at der bliver etableret et friplejehjem med 60 boliger på Sydhavnen i Vordingborg. Der er et ønske om, at administrationen følger udviklingen tæt, og indgår i et tæt samarbejde og dialog med Diakonhjemmene, som skal drive det nye friplejehjem, for at mindske eventuelle negative konsekvenser for området.
Læs hele aftaleteksten her.