Frikommuner rimer ikke på ensretning, Astrid Krag

Regeringen har med ældreminister Astrid Krag i spidsen for alvor fået øjnene op for de potentielle gevinster ved overgå til mindre, selvstyrende teams i hjemmeplejen. Inspirationen til modellen hentes hos den private hollandske virksomhed Buurtzorg, som også i danske forsøgsordninger har vist lovende takter i form af lavere sygefravær og højere borgeroplevet kvalitet.

Men borgmestre og rådmænd i Esbjerg, Aarhus, Vejle, Aalborg og Odense rammer hovedet på sømmet, når de i DK-Nyt advarer ministeren mod at tro, at udfordringerne i ældreplejen kan fixes ved at tvinge én bestemt organisationsform nedover alle kommuner, når de nye frikommuneforsøg ruller ud af startblokkene.

For hvis vi både skal sætte medarbejdere, borgere og leverandører fri i ældreplejen, så kræver det netop, at man fra centralt, politisk hold afholder sig fra at diktere organiseringen ovenfra. Ellers risikerer vi blot, at vi med den ene hånd fjerner ressourcekrævende procesregler og dokumentationskrav og med den anden indfører rigide og ensrettede krav til, om et hjemmeplejeteam fremover skal bestå af ti, elleve eller tolv SOSU’er. Erfaringerne med selvstyrende teams rummer med garanti vigtige indsigter for kvalitetsudviklingen. Men det er naivt at forestille sig, at de skulle være svaret alle steder i landet på eller på alle de udfordringer, der måtte opstå i fremtiden.

Kære Astrid Krag: Hvis vi reelt skal lykkes med at nedbringe bureaukratiet, så må vi for alt i verden undgå at lægge alle vores æg i én kurv. Tværtimod skal vi udvise tillid til, at medarbejdere og leverandører – både kommunale og private – selv kan udvikle lokale løsninger sammen med borgerne. For når vi giver plads til forskellige tilgange, så sikrer vi optimale forudsætninger for innovation og kvalitetsudvikling – og hvem ved, måske vi finder på en model, der fungerer endnu bedre end Buurtzorg?

Indlægget er bragt i DK NYT d. 2. marts 2022. Læs det her.