Grønne kompetencer hos offentlige indkøbere skal styrkes
Bæredygtighed og klima bliver i stigende grad vigtige konkurrenceparametre i både kommunerne og statens indkøb. Men når indkøbs- og udbudsafdelingerne ikke kan gennemskue de grønne tilbud, forhales den grønne omstilling.
Grønne indkøb er centralt for en succesfuld grøn omstilling, da virksomheder imødekommer efterspørgslen efter grønne løsninger ved blandt andet at omstille og tilpasse sig de offentlige udbud. Både for regeringen og i EU er grønne indkøb og udbud i højsædet. DI’s nylige gennemgang af kommunernes budgetaftaler for 2022 indikerer ligeledes et øget fokus på grønne indkøb og udbud.
Gode intentioner er ikke altid nok
Det fornyede fokus på klima og grøn omstilling danner grobund for innovation; nye, bæredygtige teknologier og løsninger opstår som følge heraf. Med disse innovationer og teknologier er en ny terminologi dog også opstået – CO2-reduktion, DGNB-certificering, klimakompensation, miljømærker mv. er alle udtryk for en udvidet og kompliceret grøn lingo, som kræver specialiserede grønne kompetencer at forstå. Disse grønne kompetencer opnås ikke fra den ene dag til den anden, hvorfor de offentlige udbudsjurister ofte farer vild i junglen og dermed køber ind eller tildeler udbud på et inkompetent grundlag.
I 2015 opnåede KLS PurePrint, et af Danmarks største trykkerier, som ét ud af tre trykkerier globalt, en af verdens skrappeste miljøcertificeringer, Cradle-to-Cradle. Men det er tilsyneladende ikke altid tilstrækkeligt. Trykkerivirksomheden har flere gange oplevet, at de offentlige udbudsjurister arbejder for mekanisk. I grønne udbud er der ikke kutyme for, at jurister, der arbejder med udbudskontrakter, inddrager relevante eksterne rådgivere med grønne kompetencer. Kasper Larsen, Kommerciel Direktør i KLS PurePrint, mener, at det er et udtryk for manglende respekt for grøn faglighed: ”Man sætter jo ikke en forsker i bæredygtighed til at udarbejde en udbudskontrakt. Hvorfor skal en jurist så vurdere grønne teknologier?”
KLS PurePrint har tidligere tabt grønne udbud, selvom de havde det grønneste tilbud. Årsagen kan meget vel være, at udbudsjuristen simpelthen mangler kompetencer til at vurdere grønne tilbud. En anden plausibel forklaring kan også være, at pris i sidste ende vejer tungere end bæredygtighed – selvom mange indkøbsafdelinger bryster sig af det modsatte.
Virksomheder savner grøn efterspørgsel
Flere af DI’s medlemmer oplever, at deres grønne produkter og ydelser ikke efterspørges i den offentlige sektor. Selvom regeringen og kommunerne hævder, at klimaet har højeste prioritet, og at bæredygtighed og miljø er vigtige konkurrenceparametre i offentlige indkøb, er det ofte en gratis omgang. Kasper Larsen, Kommerciel Direktør i KLS PurePrint, oplever, ”[at] der ikke tænkes cirkulært i udbuddene, og ofte fokuseres der på anskaffelsespris i stedet for hele produktets levetid, som også inkluderer brugsfasen og efterlevetiden.”
Kompetenceløft og fælles målestok er nøglen
For at imødekomme den grønne omstilling og undgå misforståelser og inkompetence, når det offentlige køber ind, er opkvalificering og kompetenceløft nødvendigt, mener Jakob Scharff, branchedirektør i DI. Helt konkret anbefaler DI tre indsatser, der skal forbedre de grønne offentlige indkøb. Det er derudover vigtigt, at regeringen sætter fokus på initiativer til at styrke kompetencer og vejledningsindsatser for offentlige indkøbere.
Der findes allerede et kursus udbudt af IKA (Foreningen af offentlige indkøbere), som giver en certificering i offentlige bæredygtige indkøb. Men DI ser gerne en ECTS-baseret uddannelse og et samlet løft på tværs af hele den offentlige sektor. ”Der skal være fokus på, at terminologien er forståelig – at vi taler det samme sprog – og dermed en strømlinet forståelse med en ensartet målestok i forhold til krav til miljø- og klimatilbud fra markedet,” siger Jakob Scharff og afslutter: ”Det er helt afgørende for en succesfuld grøn omstilling, at de offentlige udbudsjurister har tilstrækkeligt grønne kompetencer.”
