Status for offentlig konkurrence 2021: SMV’erne vinder færre udbud
DI’s gennemgang af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige rapport om den offentlige konkurrence indikerer, at de små og mellemstore virksomheder vinder en mindre andel af de offentlige kontrakter end året forinden. Udviklingen vidner om behovet for at sikre bedre adgang for SMV’erne til de offentlige udbud, mener Jakob Scharff
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager hvert år pulsen på den offentlige konkurrence med udgivelse af rapporten ”Status for offentlig konkurrence.”
DI’s gennemgang af rapporten vidner overordnet om, at den offentlige konkurrence i Danmark er uændret – der er få nye tendenser og udsving at spore i rapporten. Det mest iøjnefaldende i rapporten er dog, at SMV’erne vinder betydeligt færre udbud.
Behov for større fokus på SMV’ernes udfordringer
De små og mellemstore virksomheder er trods deres begrænsede størrelse meget vigtige for dansk erhvervsliv. De har dog spillet en mindre rolle i de offentlige udbud i 2020, end de gjorde i 2019.
SMV’erne vandt betydeligt færre offentlig udbud i 2020 sammenlignet med året forinden. Andelen af SMV’er som vandt offentlige kontrakter er fra 2019-2020 faldet med seks procentpoint. I 2019 vandt SMV’erne 36,9 procent af de offentlige kontrakter, mens de blot vandt 30,9 pct. af de offentlige kontrakter i 2020. Branchedirektør i DI, Jakob Scharff er bekymret over udviklingen:
- Det er bekymrende, at det tilsyneladende går den forkerte vej med at sikre udbud, som er tilgængelige for SMV’erne. For en mindre virksomhed kan det være vanskeligt at finde tid og midler til den ofte ressourcetunge og bureaukratiske udbudsproces. Derfor har vi i DI kæmpet for at styrke SMV’ernes adgang til de offentlige kontrakter i forbindelse med den igangværende revision af udbudsloven, siger Jakob Scharff.
Læs også: DI: Skuffende lovforslag til ændring af udbudsloven
Knap hvert fjerde udbud annulleres fortsat
Rapporten viser samtidig, at antallet af udbud, der bliver annulleret fortsat ligger på et meget højt niveau, idet knap hvert fjerde udbud bliver annulleret. Selvom tre ud af fire af de annullerede udbud gennemføres, leder annullationer og genudbud til høje transaktionsomkostninger for både ordre- og tilbudsgivere.
Jakob Scharff finder det utilfredsstillende, at niveauet af annullerede udbud fortsat ligger på det samme høje niveau. ”Det er meget, når 25 procent af de offentlige udbud annulleres. Det er jo ikke uden konsekvenser bare at trykke ”reset” og udbyde en opgave på ny. Virksomheder afholder omkostninger i forbindelse med udbudsproceduren i form af både tid og ressourcer brugt på at tilrettelægge og afgive tilbud. Hvis udbuddet efterfølgende ikke bliver genudbudt efter en annullation, har det været et stort spild for virksomheden,” siger han.
Flere fleksible udbudsformer
En af de mere positive udviklinger i rapporten er den lille stigning i brugen af fleksible udbudsformer. I 2015 blev knap 11 procent af alle udbud udbudt med en fleksibel udbudsprocedure, og i 2020 er tallet steget til knap 22 procent. De fleksible udbudsprocedurer dækker over procedurerne ”udbud med forhandling”, ”konkurrencepræget dialog” og ”innovationspartnerskab”, som alle indeholder muligheden for dialog mellem ordre- og tilbudsgiver. ”Udbud med forhandling” er den mest anvendte af de nævnte.
”Vi har gennem flere år sat fokus på at få styrket anvendelsen og vejledningen i de fleksible udbudsformer, som kan sikre en tættere dialog i udbudsprocessen og give virksomhederne bedre muligheder for at byde ind med innovative løsninger. Derfor er det glædeligt at se, at de fleksible udbudsprocedurer vinder frem blandt ordregiverne, siger Jakob Scharff.
Læs rapporten her.
