23.03.22 OPS Nyheder

Stigende priser og forsyningsusikkerhed: Behov for tilpasning i offentlige kontrakter

Stigende priser og usikkerhed i forsyningskæden udfordrer lige nu mange virksomheder. Leverandører til det offentlige kan opleve at handle med ”låste” priser, som ikke følger den stigende udvikling. DI kommer med anbefalinger til, hvordan situationen kan løses i samarbejde med offentlige ordregivere.

Ruslands invasion af Ukraine udfordrer virksomheder på tværs af brancher med stigende råvare- og energipriser samt en usikkerhed i forsyningskæden grundet materialemangel. Særligt virksomheder, der har en igangværende kontrakt med det offentlige, kan være udfordret af ”låste priser”, som ikke følger den stigende prisudvikling.

Situationen efterlader både offentlige ordregivere og private tilbudsgivere med stor usikkerhed. Såfremt usikkerheden ikke håndteres i de enkelte kontrakter, kan det i værste fald være medvirkende til konkurser og tab af arbejdspladser.

Prisindeks

Nogle offentlige kontrakter indeholder prisreguleringsmekanismer, som anvender Danmarks Statistiks prisindekser. Udfordringen er dog ofte, at det valgte prisindeks ikke afspejler den korrelerende prisudvikling i den specifikke kontrakt.

Det samlede producent- og importprisindeks for varer er pr. februar 2022 steget med 33 pct. i forhold til samme måned sidste år1. Det har derfor stor betydning, hvilket indeks der anvendes, og hvor ofte der reguleres.

Anbefalinger

DI kommer med anbefalinger til, hvordan man som leverandør til det offentlige, kan tage hensyn til varierende prisudvikling i eksisterende kontrakter samt kommende udbud.

DI har været i dialog med Erhvervsministeriet, der i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, har udarbejdet et notat, som belyser mulighederne for prisjusteringer i offentlige kontrakter.

Eksisterende aftaler

DI opfordrer leverandører til at gå i dialog med offentlige indkøbere og finde fleksible løsninger på de eksisterende aftaler. For igangværende kontrakter uden prisreguleringsmekanismer, kan der være begrænsede muligheder for at foretage ændringer. Der er dog to juridiske muligheder i udbudsloven.

  1. Udbudslovens § 181: Udbudsloven giver mulighed for at foretage ændringer, når ændringerne er nødvendige for gennemførelsen af kontrakten, og når det ikke er muligt med anvendelse af en anden leverandør. Dette kan eksempelvis være en løsning, hvis et eksisterende produkt eller materiale ikke længere kan skaffes, og man dermed er nødt til at erstatte det med et andet lignende produkt eller materiale.

  2. Udbudslovens § 183: Ligeledes er der rum for ændringer i § 183, når behovet for ændringen ikke har kunnet forudses af en påpasselig ordregiver, og hvis kontraktens overordnede karakter ikke ændres. For en mere detaljeret beskrivelse, henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens notat.

For både § 181 og § 183 gælder det, at værdien af supplerende leverancer eller værdien af ændringen ikke må overstige 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt. 

Kommende udbud

DI anbefaler, at leverandører og offentlige udbydere går i dialog om fremtidige aftaler, så der indbygges prisreguleringsmekanismer, der kan tage højde for markante prisstigninger.

  1. Ændringsklausul: Det er muligt gennem udbudslovens § 179 at foretage ændringer i løbet af kontraktens levetid, når ændringerne er ”forudset i udbudsmaterialet i klare, præcise og entydige klausuler”. Klausulerne skal ”fastsætte omfanget og arten af eventuelle ændringer eller ændringsmuligheder og betingelserne for deres anvendelse, og må ikke ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter”.

  2. Prisindeks: I nogle kontrakter kan det være oplagt med en regulering efter nettoprisindekset, hvor der i andre kontrakter med en volatil prisudvikling kan være et behov for en mere specifik løsning såsom producentindekset. Derfor er det vigtigt, at markedet inddrages til at kvalificere den model, som passer bedst til kontraktens genstand. En møbelkontrakt består oftest af møbler med blandede materialer så som stål, træ og tekstil. Her kan det være oplagt at anvende producentindeks og delindeks for hhv. træ-, tekstil- og stålindeks.

  3. Prisregulering: Derudover er det vigtigt at indsætte en fast og jævnlig periode for prisregulering i løbet af kontrakten. Indekseringen kan ske løbende eller i passende intervaller. Som minimum anbefales en årlig prisregulering, mens det kan være nødvendigt med regulering oftere afhængigt af kontraktens genstand. Det kan også være hensigtsmæssigt at anvende tålegrænser, der er med til at minimere risiko. Ved volatile indeks, kan der indsættes tålegrænser på +/- X %, så prisreguleringen ikke stiger eller falder mere eller mindre end et aftalt niveau.

 

Kontakt

For yderligere information eller spørgsmål, kontakt venligst:

Alexandra Thempler
Konsulent, Offentlig-Privat og Velfærdspolitik
(+45) 5218 5918
altl@di.dk

 

Noter

NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat - Danmarks Statistik (dst.dk)

Relateret indhold