Ny forskning kortlægger offentlige indkøb: Der skal købes langt mere grønt, hvis vi skal nå 2030-målet
Big-data forskning viser, at der er potentiale for flere og bedre grønne indkøb i den offentlige sektor. Virksomhederne kan kun levere de bæredygtige løsninger, hvis kommunerne og regionerne faktisk efterspørger dem, siger Jakob Scharff.
Foto: Colourbox
Hvert år indkøber det offentlige tjenesteydelser, varer og anlægsopgaver for over 400 milliarder kroner. Det svarer til over 14 procent af Danmarks samlede bruttonationalprodukt (BNP).
Og de offentlige indkøb udgør da heller ikke en ubetydelig del af det danske CO2-regnskab. I 2021 udledte de nemlig 16 mio. tons CO2-ækvivalenter1, hvilket var mere end udledningen fra de private husholdninger tilsammen2.
I et helt nyt forskningsprojekt3 har en gruppe af forskere sat sig for at kortlægge og analysere alle kommunale og regionale udbud henover en toårig periode fra 2021 til 2022. Deres analysemetoder har gjort det muligt at undersøge, om der er potentiale for at gøre mere for at nedbringe CO2-udledningen fra de offentlige indkøb, end der bliver gjort i dag. Nu er resultaterne klar, og svaret er entydigt: det er der.
Offentlige indkøb kan fremme den grønne omstilling mere, end de gør i dag
Ved hjælp af computerbaserede big-data metoder har forskerne analyseret over 50.000 kommunale og regionale udbudsdokumenter fordelt over 3.428 offentlige udbud i 2021 og 2022.
Studiet viser, at størstedelen af de offentlige udbud i Danmark ikke indeholder grønne elementer og konkluderer dermed, er der stadig er et uudnyttet potentiale i at bruge de offentlige indkøb mere aktivt til at fremme den grønne omstilling. Forskerne peger endda på, at det bliver svært for Danmark at nå 2030-målsætningen, hvis udledningen fra de offentlige indkøb ikke nedbringes.
Ifølge branchedirektør i DI, Jakob Scharff, er det en kærkommen påmindelse om vigtigheden i at det offentlige tænker mere grønt i deres indkøb:
”Kommunerne og regionernes indkøbsmuskler har enorm stor betydning for den private sektors muligheder for at investere i klima- og miljøvenlige løsninger, og for mange virksomheder er de offentlige aktører deres vigtigste samarbejdspartnere. Men det er klart, at virksomhederne kun kan levere de grønne løsninger, hvis kommunerne og regionerne faktisk efterspørger dem,” siger Jakob Scharff.
Kun et mindretal af udbud har grønne krav og tildelingskriterier
Forskerne peger på, at de offentlige ordregivere kan indtænke bæredygtighed i indkøb på to forskellige måder: gennem en efterspørgselsdrevet tilgang eller en udbudsdrevet tilgang.
En efterspørgselsdrevet tilgang indebærer at ordregiveren benytter mindstekrav i udbuddet, således at alle tilbudsgivere f.eks. skal opfylde et bestemt minimumskrav for klimavenlighed. En udbudsdrevet tilgang indebærer derimod, at ordregiverne benytter klima- og miljøvenlighed som et tildelingskriterie på linje med fx pris og kvalitet. På den måde kan de udvælge den virksomhed blandt tilbudsgiverne, som tilbyder den mest klimavenlige løsning.
En udbudsdrevet tilgang rummer, ifølge forskerne, et større potentiale for klimagevinster, fordi den giver virksomhederne mulighed for at konkurrere om at udvikle det mest bæredygtige tilbud. Omvendt kan den også være forbundet med høje transaktionsomkostninger for både de offentlige ordregivere og private aktører.
Forskernes analyser viser, at kommunerne og regionerne sjældent benytter en udbudsdrevet tilgang i deres offentlige indkøb. Grønne tildelingskriterier blev nemlig kun anvendt som konkurrenceparametre i 6 procent af de samtlige udbud, der blev gennemført i 2021 og 2022. Og selvom grønne mindstekrav benyttes oftere, er disse også kun at finde i lidt over en tredjedel af udbuddene.
”Det er problematisk, at vi ser så få udbud med grønne konkurrenceparametre. Det er helt afgørende, at virksomhederne får den rette tilskyndelse til at byde ind med nytænkning og innovative løsninger, hvis vi reelt skal nå i mål med den grønne omstillingen,” siger Jakob Scharff.
"Men tallene viser også, at der også er brug for flere grønne mindstekrav i de offentlige udbud. En tredjedel er langt fra tilstrækkeligt, så der helt generelt brug for en mere systematisk tilgang til grønne indkøb i den offentlige sektor.”
Noter
1 Energistyrelsen og Økonomistyrelsen
2 Danmarks Statistik
3 Helby Petersen, Ole; Lene Brogaard & Bjarke Lund Sørensen (2023): ”Offentlige indkøb kan skubbe på den grønne omstilling” i Administrativ Debat, 1. 19-23.
Fakta
Studiet af udført af Ole Helby Petersen, Lena Brogaard og Bjarke Lund Sørensen, Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.
Forskningsprojektet er baseret på machine-learning og Natural Language Processing og gennemført via en systematisk indsamling af udbuds- og kontraktmateriale for alle kommunale og regionale indkøb og udbud i perioden 2021-2022.
