Ældrereform: DI bekymret for, at lovforslag ikke indfrier ambitioner om frit valg

DI har netop afgivet høringssvar til fire lovforslag, der er en del af den kommende reform på ældreområdet: udkast til en ny ældrelov, lov om lokalplejehjem, lov om ældretilsyn samt en ændring af friplejeboligloven.

Ældrereformen sigter mod en styrkelse af det frie valg og mere offentlig-privat samarbejde på ældreområdet. Det er initiativer, som DI længe har efterspurgt, og som er helt nødvendige for at sikre en ældrepleje af høj kvalitet og med valgmuligheder for de borgere, det hele drejer sig om.

Dele af de konkrete lovforslag giver dog også anledning til væsentlige bekymringer hos DI. Det gælder i særdeleshed de bestemmelser, der risikerer at skævvride markedet og skabe ulige konkurrencevilkår mellem offentlige og private aktører.

Ny ældrelov styrker frit valg, men mangler fokus på plejehjem og velfærdsteknologi

Den politiske aftale om ældrereformen rummer mange positive elementer. Initiativer som fair og lige afregning af private leverandører samt udvidelse af det frie valg til genoptræning og rehabiliteringsydelser er kærkomne. Indførelsen af den såkaldte "helhedspleje" kan skabe øget fleksibilitet for medarbejderne, mere selvbestemmelse for borgerne og et øget fokus på forebyggelse.  

DI så dog gerne, at udkastet til den nye ældrelov tog endnu flere skridt i retning af mere selvbestemmelse for borgeren, navnlig på plejehjemsområdet. En gennemgang af landets plejehjem, foretaget af DI, har vist, at halvdelen af landets kommuner slet ikke tilbyder frit valg mellem forskellige typer af plejehjemstilbud.

Forslaget om at inkludere tøjvask i den samlede helhedspleje vækker særlig bekymring hos DI.
Hvis private leverandører pålægges at levere tøjvask for at blive godkendt som leverandører af helhedspleje, vil de øgede omkostninger og administrative byrder sandsynligvis føre til mere brugerbetaling for borgerne. Derudover vil det belaste det social- og sundhedsfaglige personale og trække ressourcer væk fra kerneopgaverne – dette i en tid, hvor der allerede er mangel på varme hænder.

I høringssvaret til den nye ældrelov efterlyser DI desuden et specifikt fokus på de juridiske barrierer, der hæmmer brugen af velfærdsteknologiske løsninger på ældreområdet. Velfærdsteknologi har potentiale til at skabe bedre arbejdsmiljø, styrke borgernes livskvalitet og frigive tid for medarbejderne til mere omsorg og pleje. Derfor er det afgørende, at de juridiske hindringer, der fungerer som en stopklods for udbredelsen af især tryghedsskabende teknologi, fjernes.

Endelig roser DI udsigterne til udvidelse af plejeoversigten, så borgerne får bedre mulighed for at sammenligne de enkelte plejehjem og leverandører af hjemmepleje på forskellige kvalitetsparametre. DI anbefaler dog en klar handlingsplanplan for udviklingen og implementeringen af nye kvalitetsindikatorer i ældreplejen.

Mere økonomisk ligestilling i friplejeboligloven, men gensidig efterregulering vil skabe voldsom usikkerhed

Den politiske aftale om ældrereformen har som målsætning, at der skal etableres 3.000 ikke-offentlige plejeboliger frem mod 2030. Derfor finder DI det positivt, at forslaget til ændringen af friplejeboligloven vil sikre mere økonomisk ligestilling mellem offentlige og private operatører. Den justerer desuden vilkårene for finansiering af friplejeboliger, så det bliver lettere at etablere friplejehjem i områder med lavere ejendomsværdier.  

DI retter dog alvorlig kritik mod indførelsen af gensidig efterregulering (§32, stk. 4). Selvom det kan opfattes som et forsøg på at skabe mere ligestilling mellem kommunale plejehjem og friplejehjem, risikerer bestemmelsen at få store konsekvenser for friplejeboligleverandører. Kommunerne har langt bedre forudsætninger for løbende at genberegne afregningspriser, hvilket giver dem en fordel over for private leverandører. Det vil pålægge både operatører og investorer store økonomiske risici og gøre det mindre attraktivt at investere i og drive friplejehjem.  At gøre efterreguleringen gensidig vil med andre ord blive direkte kontraproduktivt i forhold til målsætningen om flere ikke-offentlige plejeboliger. I høringssvaret skitserer DI en række ændringsforslag, der kan begrænse skadevirkningerne ved forslaget.

Der er brug for mere offentlig-privat samarbejde, ikke flere plejehjemsmodeller

DI stiller sig grundlæggende uforstående over for behovet for en ny plejehjemsmodel i form af ’lokalplejehjem’. Målet om mere frihed og flere forskellige plejehjemstilbud kan bedst opnås ved at etablere flere friplejehjem og sende driften af kommunale plejehjem i udbud – ikke ved at oprette en ny plejehjemsmodel.

I høringssvaret til lov om lokalplejehjem udtrykker DI desuden bekymring for, at lokalplejehjemmene vil få ulige konkurrencefordele i forhold til private aktører på grund af deres kobling til kommunerne. Hensigten med ældrereformen er, at lokalplejehjemmene ikke må gøre det mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem. Det ser dog ud til at blive konsekvensen, hvis særligt bestemmelsen om, at lokalplejehjem kan modtage løbende kapitalindskud fra kommunerne, bliver en realitet. Det vil nemlig give lokalplejehjemmene store økonomiske fordele i forhold til private aktører.

DI anbefaler derfor, at lokalplejehjem drives på samme takstfinansierede vilkår som friplejehjem for at undgå en skævvridning af konkurrencen.

Uafhængigt ældretilsyn skal fokusere på kvalitetsindikatorer  

Der er behov for mere ensartede kvalitetsvurderinger på tværs af kommuner, så kvaliteten af alle plejeenheder, både offentlige og private, kan sammenlignes på de samme mål og krav.

Derfor er DI generelt positivt indstillet over for indførelsen af et fælleskommunalt ældretilsyn, som foreslået i udkastet til lov om ældretilsyn. Udover at øge gennemsigtigheden vil det skabe mere armslængde mellem tilsyn og de enkelte kommuner og reducere de administrative byrder, når tilsynsopgaverne samles under én fælleskommunal enhed. At tilsynet bliver risikobaseret sikrer, at ressourcerne fokuseres der, hvor kvaliteten er mest truet.

DI finder dog først og fremmest, at det havde været mere hensigtsmæssigt med et samlet og uafhængigt statsligt tilsyn på ældreområdet, så tilsynet ikke har relation til driften af plejeenheder i egen organisation.