Frederiksberg Kommune arbejder strategisk med konkurrenceudsættelse: "Målet er at teste, om borgerne kan få mere værdi for skattekronerne"
Frederiksberg Kommune har i mange år arbejdet strategisk og målrettet med konkurrenceudsættelse for at sikre, at borgerne får de bedste løsninger for deres skattekroner. Gennem et systematisk program og klare målsætninger formår kommunen at skabe mere værdi, innovation og effektivitet i opgaveløsningen.

”Frederiksberg Kommunes tilgang til konkurrenceudsættelse som et strategisk område går mange år tilbage. Man har længe arbejdet meget målrettet, også i forhold til Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU),” fortæller Kasper Ejvang Tipsmark, der er udbudschef i Frederiksberg Kommune.
Kommunens strategiske tilgang til konkurrenceudsættelse har bl.a. mundet ud i, at man har gennemført omfattende screeningsanalyser af samtlige områder for at identificere, hvor der kunne være potentiale for besparelser, effektiviseringer eller mere kvalitet for pengene. ”Målet har hele tiden været at teste, om borgerne kan få mere værdi for deres skattekroner,” uddyber Kasper Ejvang Tipsmark.
”Vi har opnået nogle rigtig fine økonomiske effekter i forhold til bl.a. det tekniske og det lønadministrative område. Men vi har jo også fokus på andre effekter, herunder at skabe flere valgmuligheder og innovation. Det her med at nytænke måden, opgaverne løses på - det er nogle af de kræfter, vi forsøger at aktivere ved at arbejde strategisk og systematisk med konkurrenceudsættelse.”
Et specifikt program for konkurrenceudsættelser
De seneste år har Frederiksberg Kommune arbejdet med et specifikt program for konkurrenceudsættelser, hvor målsætninger fastsættes og projekter udvælges. ”Her har man lagt de projekter ind, som man er blevet enige om skulle indgå i programmet, og som prognosticerer en vej til det måltal, som man godt kunne tænke sig at opnå,” forklarer Kasper Ejvang Tipsmark.
”Vi kigger ned i driften, ser på mulighederne for konkurrenceudsættelse og lægger nogle muligheder op for politikerne. Så er det op til dem at tage aktiv stilling til, hvad de vil arbejde videre med, og hvad de ikke ønsker at arbejde med.” Når mulighederne er afsøgt, står det altså de politiske partier frit for, om de ønsker, at det enkelte projekt skal konkurrenceudsættes eller ej. Arbejdet fra forvaltningens side er dermed at modne de projekter, der er udvalgt i programmet, klargøre dem til den endelige beslutning og eventuelt effektuere dem.
IKU-mål forpligter os som organisation
Frederiksberg Kommune arbejder i dag ud fra en målsætning om at opnå en IKU på 35%. Ifølge Kasper Ejvang Tipsmark er IKU ikke et perfekt mål. Ikke desto mindre er det et vigtigt værktøj til at forpligte organisationen til at kigge på egne opgaver og potentialer for konkurrenceudsættelse.
”Udfordringen med IKU er, at den kan blive påvirket af andre faktorer end konkurrenceudsættelse og hjemtagning af opgaver, f.eks. inflation. Det gode ved at bruge IKU som værktøj er, at det forpligter os som organisation til at kigge ind i egen opgaveportefølje og spørge os selv, hvad vi kan konkurrenceudsætte meningsfyldt. Og når et projekt forsinkes eller aflyses, tvinger det os til at spørge os selv, hvad for nogle projekter vi så skal arbejde videre med.”
Se hvor meget de enkelte kommuner konkurrenceudsætter her.
Dialog med markedet
Frederiksberg Kommune prioriterer dialog med markedet højt. Ved at inddrage eksterne interessenter og skabe transparens i udbudsprocessen, sikrer kommunen, at de rammer markedet rigtigt og får de bedste løsninger.
”Især når det er områder, vi aldrig har konkurrencesat før, så er det jo ekstremt vigtigt for os, at vi gør det på en måde, som rammer markedet rigtigt. Vi rækker derfor ud til kendte leverandører og interesseorganisationer, men også til andre offentlige instanser, der tidligere har arbejdet med konkurrenceudsættelse af det konkrete område. Det er ekstremt vigtigt for at få sammensat de her udbud på en hensigtsmæssig måde,” fortæller Kasper Ejvang Tipsmark.