Innovativt offentlig-privat samarbejde på Rigshospitalet blev drevet af et problem

Udviklingen af M2Calls AI-baserede monitoreringsværktøj er drevet af et problem snarere end en god idé.

For fire år siden blev den nystiftede virksomhed involveret i et projekt om en særlig udfordring, der var opstået på Rigshospitalets neurointensive afsnit for kritisk syge patienter. Her var man netop overgået fra flersengsstuer til enkeltsengsstuer i forbindelse med flytningen til den nye Nordfløj af hospitalet. Dette for at give patienterne ro, skabe plads til pårørende og mindske infektionsrisikoen.

Men ændringen havde også givet anledning til et nyt problem. Hvor der på de gamle stuer kunne ligge op til fem intensivpatienter, bemandet af cirka tre sygeplejersker, krævede enkeltmandsstuerne nu, at hver patient på afdelingen blev overvåget af hver sin sygeplejerske, døgnet rundt. ”Det kompromitterede sygeplejerskernes autonomi og isolerede dem på de enkelte stuer. Og nok så vigtigt, så havde vi på daværende tidspunkt ikke nok sygeplejersker til at holde stuerne åbne,” fortæller Tejs Jansen, chef for Rigshospitalets innovationslaboratorium.

Neurointensivt afsnit stod således med et konkret behov, da Rigshospitalet, sammen med Siemens Healthineers, rakte ud til M2Call for at indgå et offentlig-privat samarbejde om en løsning.

Samarbejdet mundede ud i udviklingen af et kamerabaseret AI-værktøj til monitorering af intensivpatienter. Kameraet registrerer patienternes bevægelser, og en specialdesignet algoritme sender en notifikation til sygeplejersken, hvis en patient f.eks. ubevidst laver bevægelser, der potentielt er farlige for patienten selv – det kunne være at trække i drop- eller respiratorslange. Patienternes sikkerhed er således ikke længere afhængig af sygeplejerskens fysiske tilstedeværelse på stuen alle døgnets 24 timer.  

”Algoritmen gør den i stand til at sende en notifikation til sygeplejersken før ulykken sker. Via et live videofeed kan sygeplejersken se sin patient og vurdere om der skal reageres. Live videofeed er helt centralt, da sygeplejersker via deres faglighed hurtigt kan vurdere en situation,” fortæller Tejs Jansen om løsningen.

Sygeplejerskerne definerede de konkrete behov  

M2Call har stået for kodningen af Migo, som appen til monitoreringsværktøjet hedder. Men i praksis er selve løsningen udviklet af intensivsygeplejerskerne selv. Arbejdet blev nemlig indledt med en skarp definition af de kliniske kernebehov.

”Vi har ikke haft nogle teknikere, der selv har siddet og udviklet en færdig løsning, testet den og gået tilbage til sundhedspersonalet og sagt ’her er løsningen’. Nej, det er faktisk sygeplejerskerne selv, der har udviklet løsningen på baggrund af deres behov og så har vi sådan set ”bare” kodet den derefter,” fortæller Michael Lange, der er CEO i M2Call, og fortsætter:

”Vi startede altså med problemet, frem for løsningen. Og jeg tror i virkeligheden, at der er meget, meget store muligheder for at forbedre vores sundhedsvæsen med denne tilgang. Der er så mange behov derude. Vi har brug for nogle samarbejdsmodeller, der netop fokuserer på disse behov, så vi kan finde de rigtige løsninger på dem.”  

Valget af M2Call som samarbejdspartner var ifølge Tejs Jansen, chef for Rigshospitalets Innovationslaboratorium, ikke alene baseret på, at virksomheden besad den rette tekniske formåen til at kunne løfte opgaven. Det var også afgørende, at de havde muligheden for at tilegne sig en forståelse for det kulturelle værdisæt og de konkrete opgaver på afdelingen: ”Det krævede, at vi fik programmøren helt ind og sidde hos sygeplejerskerne,” fortæller Tejs Jansen. 

”Samarbejdet var meget åbent og eksplorativt til at starte med. Vi havde selvfølgelig en idé om, at vi skulle kunne monitorere vores patienter, når vi forlod stuen. Men hvordan vi skulle løse det, det måtte vi jo så undersøge i fællesskab. Det krævede, at vi lærte at tale det samme sprog.”

”Man skal omfavne modstanden”  

Rigshospitalets Innovationslaboratorium faciliterede en lang række workshops, der blev ledet af afdelingens egne sygeplejersker. Her skitserede sygeplejerskerne hverdagen på afsnittet, deres udfordringer og de funktioner, som de mente, at løsningen skulle indeholde. Efter hver workshop kunne M2Call modellere på prototypen, som igen blev testet af sygeplejerskerne i det kliniske miljø.

”De har været med i loopet hele vejen - testet og givet feedback i én lang iterativ proces. Hvis vi blot havde afholdt en enkel workshop, havde vi ikke løst opgaven. Både fordi behovet faktisk har ændret sig lidt over tid, men også fordi alle parter har fået nye indsigter om den relevante kliniske løsning undervejs,” fortæller Tejs Jansen.

Det var en vigtig prioritet for Tejs Jansen at samtlige sygeplejersker blev involveret – også dem, der var skeptiske overfor projektet. ”Vi lyttede især til de sygeplejersker, der var bekymrede og fik tilpasset funktionerne til deres bekymringer. Jeg tror det er vigtigt at omfavne modstanden i de her innovationsprocesser, for den er ofte frugtbar og skaber i sidste ende et langt bedre resultat.”  

En lokal løsning med stort skaleringspotentiale 

Selvom udviklingen af AI-løsningen er drevet af en lokal udfordring, har den store skaleringspotentialer. De udfordringer, der er forbundet til enkeltsengsstuer er nemlig ikke unikke for det neurointensive afsnit på Rigshospitalet.

”Ethvert moderne sygehusbyggeri overgår til enkeltsengsstuer i dag. Både nationalt og globalt,” fortæller Tejs Jansen. ”Og det har vi haft med i vores overvejelser. Vi ønsker at skabe løsninger, som kan tilpasses lokalt, men som er skalerbare og kan implementeres bredt. Kun på den måde, kan vi imødekomme det dobbeltdemografiske pres og kompleksiteten i patienterne, men så sandelig også gøre det attraktivt for vores samarbejdspartnere at hjælpe os i mål,” siger Tejs Jansen.  

Michael Lange, M2Call, ser også et skaleringspotentiale i monitoreringsværktøjet, der rækker ud over sundhedsvæsenet og intensivafdelingerne. Deres teknologi kan nemlig mindske behovet for døgnovervågning i andre kontekster. Ét eksempel er respirationspatienter i eget hjem: ”Det er enormt omkostningstungt for kommunerne, at have sundhedsuddannet personale til at sidde ved borgerens seng døgnet rundt, uanset om vedkommende er vågen eller sover. Og mange borgere ønsker jo lidt privatliv og alenetid med deres partnere og pårørende.”

Derudover ser Michael Lange et potentiale for plejehjemmene, hvor teknologien kan aflaste personalet: ”Der er ganske få sygeplejersker på en plejehjemsafdeling, og de skal rundt og tjekke til beboerne i løbet af natten. Med denne løsning får man en notifikation via telefonen, hvis de vågner.”