Kommunernes økonomiaftale for 2026 er en tynd kop te for offentlig-privat samarbejde
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2026.
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), har nu indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2026, der løfter kommunernes serviceramme med 3,5 mia. kr. og anlægsrammen med 2 mia. kr.
Fortsat hjemtagning på botilbudsområdet
Økonomiaftalen løfter kommunernes anlægsinvesteringer ekstraordinært til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet på socialområdet med 700 millioner kroner. Dette er en udvidelse af den investering som blev aftalt i økonomiaftalen for 2024. I alt bliver der investeret 1,5 milliarder kroner i udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet fra 2024 til 2026. Derudover skal kommunerne arbejde tættere sammen om at styre kapaciteten på botilbudsområdet. De skal samarbejde i Kommunale Kontaktråd (KKR) om at overvåge, hvor der er behov for kapacitet og koordinere udviklingen af botilbud.
Ifølge Jakob Scharff ligner det en fortsat kommunal hjemtagning af botilbud: ”Fra centralt hold fortsætter man tilsyneladende blindt ned af et spor, hvor indsatserne på det specialiserede socialområde hjemtages af kommunerne uden hensyn til kvalitet eller konkurrence.”
Øget fokus på analyse af indkøbsdata
Derudover indeholder aftalen en henstilling til ledelsen i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) om at foretage analyser på baggrund af indkøbsdata i kommunerne. Dette inkluderer detaljerede analyser af indkøbsforbrug på kommunalt niveau, anvendelsesgrader på eksisterende aftaler samt e-handelsgrader på udvalgte områder. Der er også enighed om at undersøge muligheden for at dele eksisterende indkøbsdata anonymt mellem kommunerne. Dette med henblik på at belyse potentialerne ved at udvikle indkøbsområdet.
Hvor blev samarbejdet af?
Jakob Scharff havde dog gerne set en økonomiaftale, der i højere grad forpligtede kommunerne til at samarbejde med private aktører:
”Aftalen er generelt en tynd kop te, når det kommer til offentlig-privat samarbejde. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, for med de udfordringer vi står overfor som velfærdssamfund, har vi ikke råd til at se bort fra de idéer og investeringer, som virksomhederne kan bidrage med”.
”Jeg savner blandt andet initiativer rettet mod udbredelse velfærdsteknologiske løsninger, der kan frigive tid og ressourcer for medarbejderne i ældreplejen. Ældreplejen står med massive rekrutteringsudfordringer og et voksende demografisk pres, så det er for mig uforståeligt, at finansiering og implementering af velfærdsteknologi slet ikke prioriteres i økonomiaftalen,” siger Jakob Scharff.
”Jeg havde også gerne set, at aftalen forpligtede kommunerne til at prioritere den grønne omstilling i offentlige indkøb langt mere, end tilfældet er i dag. Kommunerne køber ind for milliarder af kroner hvert år og har derfor en enestående mulighed for at styrke efterspørgslen på bæredygtighed.”
Læs aftalen i sin fulde længde her.
Fakta: Det siger økonomiaftalen om offentlig-privat samarbejde
- Styrket fokus på SKI-analyser af indkøbsdata, herunder vedr. indkøbsforbrug, anvendelsesgrader på eksisterende aftaler og e-handelsgrader
- Aftalt anlægsniveau omfatter ekstraordinært løft på 0,7 mia. til udvidelse af kommunernes botilbudskapacitet. Derudover lægges der op til øget KKR-samarbejde om kapacitetsovervågning og -koordinering på området
- Parterne anerkender, at ældrereformen er omfangsrig og at en fuld implementering tager tid, herunder at det private marked skal have tid til at konsolidere sig
- Parterne er enige om at arbejde for at skabe større digital suverænitet i den offentlige sektor. Dette med henblik på at imødegå den uhensigtsmæssige afhængighed af få amerikanske teknologivirksomheder og at fremme konkurrencen. Der vil derfor blive igangsat en analyse, der skal undersøge, hvordan der kan skabes større digital suverænitet med hensyn til effektivitet, pris og sikkerhed. Der vil også blive gennemført pilotforsøg, som skal bidrage med praktiske erfaringer.
