Jakob Scharff: Offentlige indkøb skal styrke den europæiske konkurrencekraft
Offentlig-privat samarbejde er ikke kun et buzzword, men en nødvendig strategi i arbejdet for Danmarks og Europas fremtid. Reglerne og ikke mindst de offentlige udbudsjuristers adfærd omkring de offentlige indkøb er lige nu med til at bremse konkurrencen og partnerskabet.
EU står ved en skillevej. Digitalisering, grøn omstilling og innovation er ikke længere en luksus, men nødvendigheder i en stadig mere konkurrencepræget og usikker verdensøkonomi. Efterspørgslen fra den offentlige sektor skal bruges langt mere strategisk end tilfældet er i dag. Jeg mener, at løsningen ligger i et fornyet fokus på at gøre det offentlige til en attraktiv kunde for den private sektor. Den offentlige efterspørgsel skal stimulere europæisk erhvervsliv konkurrence om at levere nye innovative løsninger og grønne produkter
Det er forhåbentligt gået op for de fleste, at EU's konkurrenceevne skal ruste sig til en verdensorden i opbrud. Set fra min stol er det helt nødvendigt at de offentlige indkøb kommer til at spille en større rolle. EU-landene bruger 2 billioner euro om året på alt fra bygge- og anlægsarbejder over indkøb af møbler til alle former for serviceydelser. Ifølge en undersøgelse fra Den Europæiske Revionsret er konkurrencen om offentlige indkøb desværre blevet dårligere i EU, desværre også i Danmark. Virksomheder mister interessen for offentlige kontrakter på grund af for meget bureaukrati. Vi i DI er i løbende dialog med virksomheder, som opgiver det offentlige marked fordi det er alt for vanskeligt at sælge deres løsninger til offentlige kunder. I 2021 nåede udbud med kun én tilbudsgiver et højdepunkt, idet 42 % af alle kontrakter i hele EU blev tildelt gennem udbud, hvor kun én virksomhed afgav tilbud. Desuden er antallet af udbud med kun én tilbudsgiver i hele EU næsten fordoblet siden 2011, mens antallet af tilbudsgivende virksomheder næsten blev halveret fra ca. 6 til 3 pr. udbud. Mindre konkurrence betyder mindre innovation og højere priser. En bekymrende udvikling, som i mindre grad handler om udbudsregler, men først og fremmest handler det om tilgangen til markedet og viljen til at sikre det innovative leverandørsamarbejde.
Først og fremmest skal de offentlige indkøbere fjerne de tunge offentlige indkøbsprocesser og skrue op for evnen til at samarbejde. Det skal være langt simplere og mere attraktivt at byde på offentlige opgaver og samarbejde med en offentlig myndighed i fremtiden. Reglerne og ikke mindst adfærden omkring de offentlige indkøb er lige nu med til at bremse konkurrencen og partnerskabet. Dynamiske virksomheder med innovative løsninger ender med at trække sig fra det offentlige marked, fordi bøvlet og ufleksibelt samarbejde ikke er umagen værd. Det er et tab for os alle – i Danmark og i EU.
Udbudsområdet er teknisk, men skåret ind til benet handler det om at skabe gennemsigtighed for borgerne og ligebehandling af virksomhederne, når de byder på offentlige opgaver. Sunde principper i et demokratisk samfund og godt for konkurrencen og innovationen. Når det så alligevel går galt, handler det om, at offentlige indkøbere eksempelvis kaster sig ud i detaljerede kravspecifikationer til produktet i stedet for krav til funktionen. Det bremser virksomhedernes innovation. Det klassiske eksempel er, at den offentlige indkøber er mere optaget af, hvor ofte græsset på boldbanerne skal klippes i stedet for at
have fokus på, hvor langt græsset skal være, så banerne er klar til kamp i weekenden. Krav til funktionen giver virksomheder større fleksibilitet og frihed til at tilbyde mere innovative og kreative løsninger end den offentlige indkøber egenhændigt kan forestille sig. Eller hvis indkøbere i højere grad fokuserer på de totale omkostninger ved et indkøb frem for laveste indkøbspris, vil vi også se større investeringer i mere bæredygtige løsninger. Risici og uforudsete omkostninger skal fordeles langt mere balanceret mellem offentlige indkøbere og private leverandører og med respekt for, at verden er blevet langt mere uforudsigelig end i går.
Hvis vi ønsker, at give plads til et spirende iværksættermiljø så skal offentlige indkøbsprocesser være nemmere at forstå og deltage i for små- og mellemstore virksomheder (SMV'er). I dag er det ofte SMV'erne, der har svært ved at navigere i de komplicerede udbudsprocesser. De offentlige indkøbere har et kæmpe ansvar som brobyggere, hvis vi skal udnytte den enorme innovationskraft og fleksibilitet, som SMV'erne besidder. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at de gode folk i de offentlige udbudskontorer gerne vil løfte denne opgave, men det kræver prioritering og ikke mindst et opgør med den overdrevne forsigtighed, som har sneget sig ind på bag murene hos de offentlige organisationer.
Når EU skal styrke sin konkurrenceevne, omstillingsevne og innovationskraft, må vi gentænke den rolle, den offentlige sektor spiller i den økonomiske værdikæde. Det handler ikke kun om bedre forsvar og sikkerhed, men også om at styrke sektorer gennem strategiske offentlige indkøb. Offentlig-privat samarbejde er ikke kun et buzzword, men en nødvendig strategi for Danmarks og Europas fremtid. EU’s udbudsdirektiver skal revideres. DI vil blandt andet gerne sikre større fleksibilitet og mindre fokus på indkøbspris i tildelingen af kontrakter. Som kortene ligger nu bliver ændringerne formentlig vedtaget af parlamentet i 2028, hvorefter der skal laves en ny version af den danske udbudslov. Altså en længere proces. Men adfærden i de offentlige organisationer kan der handles på nu – hvis politikerne for bordenden vil prioritere det. Det håber jeg, de vil.
Indlægget blev bragt i Finans den 6. maj 2025.
