Foto: Colourbox

26.02.20 OK2020 Nyheder

Forlig om AKT Lands- og Tillægsoverenskomsten

AKT/DI og 3F Transport indgik den 26. februar 2020 en 3-årig aftale om AKT Lands- og Tillægsoverenskomsten, som dækker buschauffører i hele landet.

Forlig

AKT/DI og 3F Transport er den 26. februar 2020 blevet enige om fornyelse af Lands- og Tillægsoverenskomsten for rutebilkørsel i henholdsvis provinsen og HT-området.

Overenskomsten omfatter buschauffører, der er beskæftiget i den kollektive trafik.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

  • Ændrede pauseregler
  • Smidigere tilrettelæggelse af arbejdstiden
  • Fokus på pausefaciliteter
  • Overgang til månedsvis lønudbetaling
  • Mere fleksibel ferieafholdelse
  • Ændret optjeningsperiode for feriefridage
  • Mere øremærket forældreorlov
  • Bedre vilkår for langtidssyge medarbejdere
  • Større valgfrihed ved pensionsbidrag efter folkepensionsalderen
  • Mere frihed til børnefamilier
  • Styrkede efteruddannelsesmuligheder for opsagte medarbejdere

Stigninger i løn og bidrag til særlig opsparing

Normallønssatsen stiger med 3,20 kr. pr. 1. marts 2020, 3,20 kr. pr. 1. marts 2021 og 3,15 kr. pr. 1. marts 2022.

Genetillæg stiger 1,6 pct. pr. år.

Bidraget til særlig opsparing stiger med 1 procentpoint pr. år, så det pr. 1. marts 2022 udgør i alt 7 pct. af medarbejderens ferieberettigede løn på AKT Landsoverenskomstens område, og i alt 7,65 på AKT Tillægsoverenskomstens område.

Ændrede pauseregler

Lands- og Tillægsoverenskomstens pauseregler ændres, så en hovedpause på mindst 25 minutter skal indlægges efter maksimalt 4,5 times planlagt køretid. Ændringen skal sikre, at chaufførernes pause placeres, så pausens rekreative formål tilgodeses.

Øvrige pauser skal udgøre mindst 15 minutter for at være en pause i overenskomstens forstand.

Ved kørsel på Tillægsoverenskomsten og bybuskørsel på Landsoverenskomsten er der 40 minutters betalt pause uanset vagtens længde.

Ved anden kørsel på Landsoverenskomsten er der 20 minutters betalt pause ved vagter over 5 timer. Det er ikke længere muligt at indlægge selvbetalte pause i vagter på 5 timer eller derunder.

Det er samtidig præciseret i aftalen, at den planlagte pause i vagtplanen skal modsvare den faktiske pausetid, og ikke må indeholde arbejdsopgaver.

Ændringen træder i kraft ved førstkommende køreplanskift efter 1. oktober 2020. Den enkelte virksomhed kan vælge at anvende reglerne før dette tidspunkt.

Smidigere tilrettelæggelse af arbejdstiden

Turnus erstattes af varierende ugentlig arbejdstid. Dette betyder, at turnus erstattes af en arbejdsplan, der ikke skal gentage sig. Der vil være mulighed for at planlægge med en overnorm på op til ½ time pr. uge i gennemsnit over en arbejdsplanperiode på op til 26 uger.

Arbejdsplanen kan ændres med 7 dages varsel, hvorefter de ændrede vagter indgår i opgørelsen af arbejdsplanen. Sanktionerne for ændring af arbejdsplanen med et forkortet varsel er lempet i forhold til de eksisterende regler for brud på turnus.

Denne ændring træder i kraft samtidig med ændringen af pausereglerne.

Fokus på pausefaciliteter

For at sætte fokus på velfærdsforanstaltninger – det vil sige chaufførernes adgang til toiletter og pausefaciliteter – kan sager om manglende eller mangelfulde velfærdsforanstaltninger rejses fagretligt. Dette har til formål at sikre håndhævelsen af arbejdsmiljølovgivningens regler for velfærdsforanstaltninger, men ændrer ikke på kravene efter arbejdsmiljølovgivningen.

Samtidig er arbejdsmiljørepræsentanternes opgaver og funktion på virksomhederne styrket blandt andet i forbindelse med udnyttelse af ny teknologi og den grønne omstilling.

Fokus på samarbejde og dialog på alle niveauer mellem ledelse og medarbejdere om den grønne omstilling, et arbejdsmarked i forandring og ny teknologi – for eksempel selvkørende lastbiler.

Overgang til månedsvis lønudbetaling

Virksomheder får mulighed for at overgå til månedsvis lønudbetaling. Dette skal varsles med mindst 2 måneders varsel. Ændringen kan lette lønadministrationen i virksomhederne.

Samtidig er der aftalt en overgangsordning, som den enkelte medarbejder kan anvende for at mildne overgangen fra 14-dagesløn til månedsløn.  

Mere fleksibel ferieafholdelse

De lokale parter kan aftale, at medarbejderne kan afholde ferie i timer.

Fremadrettet kan overenskomstens feriekortaftale anvendes for alle medarbejdere og ikke kun for medarbejdere, der er medlem af 3F.

Feriefridage – ændret optjeningsperiode

Feriefridage optjenes og afholdes fremadrettet i perioden 1. september – 31. august, så det afspejler ferieåret i den nye ferielov. Som en overgangsordning optjenes der 6,67 feriefridage i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021.  

Mere øremærket forældreorlov

Perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn under orlov, udvides fra i alt 13 uger til 16 uger. Af de 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde fem uger. Den anden forælder har ret til otte uger, og de resterende tre kan deles mellem forældrene.

Bedre vilkår for langtidssyge medarbejdere

Perioden, hvor sygemeldte medarbejdere på AKT Landsoverenskomsten modtager sygeløn fra arbejdsgiveren, udvides fra 56 dage til 70 dage, og medarbejdere med over 3 års anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges i løbet af sygelønsperioden.

På AKT Tillægsoverenskomsten, hvor der i forvejen er ret til sygekompensation i op til 120 arbejdsdage, forlænges perioden med ret til sygekompensation ikke, men medarbejdere med over 3 års anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges i de første 70 kalenderdage af en sygefraværsperiode, hvor der udbetales sygekompensation.

Større valgfrihed ved pensionsbidrag efter folkepensionsalderen

Medarbejdere, der vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen, vil fremover få bedre mulighed for at få deres pensionsbidrag udbetalt som løn.

Mere frihed til børnefamilier

Medarbejdere får fremover ret til en ekstra fridag, hvis deres barn er sygt mere end en dag. Derudover får medarbejdere ret til frihed, når de skal deltage i lægebesøg sammen med deres barn. Medarbejderen kan i begge tilfælde vælge at få udbetalt et beløb fra særlig opsparing i forbindelse med friheden.

Styrkede uddannelsesmuligheder

Forbedrede og mere fleksible muligheder for realkompetencevurdering. Denne kan fremadrettet enten gennemføres på en erhvervsskole eller som en vejledende realkompetencevurdering gennemført på PensionDanmarks hjemmeside.

Der indføres bedre mulighed for at gennemføre en kompetencevurdering og uddannelse i forbindelse med afskedigelse. Dette indebærer ret til at gennemføre en realkompetencevurdering i opsigelsesperioden og bedre mulighed for, at medarbejderen kan deltage i uddannelse i et forlænget opsigelsesvarsel på op til 14 dage. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis virksomheden har behov for medarbejderens arbejdskraft i opsigelsesperioden.

Bedre muligheder for lokalløn

Parterne øger den del af lønstigningen, som de lokale parter selv kan disponere over til for eksempel produktivitetsfremmende lønsystemer. Samtidig vil parterne understøtte de lokale parters brug af lokalløn.

Afdækning af udviklingen i forskellige ansættelsesformer i transportbranchen

Parterne vil i fællesskab afdække udviklingen i de forskellige ansættelsesformer inden for transportbranchen og bl.a. drøfte, hvad det betyder for virksomhedernes tilrettelæggelse af arbejdet og medarbejdernes tryghed i ansættelsen.

OBS

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft. 

Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2017-2020.

Regulering af løn, tillæg mv. skal derfor først ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2020, når den nye overenskomst er endeligt trådt i kraft.

Du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/OK2020  eller ved at tilmelde dig nyhedsbrevet Personale Update.

Overenskomster

Hent forligsaftale AKT Lands- og Tilllægsoverenskomsten

Hent

OBS

Nyheder om satser og regler udgives i oplysningsøjemed og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Der kan ikke rejses krav mod DI om godtgørelse for skade eller tab som følge af brug af nyheden. Uanset om der er tale om fejlskrift eller andre forhold, der kan henføres til nyheden.

Relateret