Foto: Colourbox

17.02.20 Nyheder

Tillidsrepræsentanters deltagelse i OK2020 informationsmøder

I forbindelse med OK2020 er det aftalt, at tillidsrepræsentanter på 3F Transports område har ret til frihed med løn til informationsmøder indkaldt af 3F Transport.

I forbindelse med OK2020 vil 3F Transport indkalde tillidsrepræsentanter til informationsmøder om elementerne i de respektive overenskomster indgået mellem DI og 3F Transport, når aftaleresultat måtte foreligge.

Det er aftalt mellem DI og 3F Transport, at valgte tillidsrepræsentanter har ret til frihed med løn til deltagelse i disse OK2020 informationsmøder. Det inkluderer blandt andet informationsmøder om Fællesoverenskomsten og Vaskerioverenskomsten samt overenskomsterne indgået af Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) og Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT).

Formålet med aftalen er at støtte op om udbredelsen af information om de indgåede overenskomster mellem DI og 3F Transport.

Tillidsrepræsentanten er forpligtet til at underrette arbejdsgiver om, hvor informationsmødet bliver afholdt, og hvor længe mødet varer. 3F Transport afholder tillidsrepræsentanternes transportudgifter.

Flere OK2020-nyheder

Se alle nyheder om OK2020

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til fredag kl. 8.00 - 17.00

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret