Få styr på den danske model
Forstå, hvordan det danske arbejdsmarked er organiseret, og hvorfor DI spiller en vigtig rolle.
Den danske model er en betegnelse for den helt særlige måde, arbejdsmarkedet er indrettet på i Danmark.
Arbejdsmarkedets parter bestemmer
Det, der er specielt ved modellen, er, at medarbejderes vilkår er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Det vil sige fagforeningerne på den ene side og arbejdsgiverforeninger på den anden side. Aftalerne kaldes overenskomster, og de fastlægger for eksempel, hvad mindstelønnen skal være på et bestemt område, og hvad medarbejderne skal have i pension. Langt de fleste medarbejdere i Danmark er dækket af en overenskomst.
Sådan er det ikke i de fleste andre lande, hvor regler om eksempelvis arbejdstid, overarbejde, opsigelsesvarsler og løn er vedtaget af politikere og findes i love, der dækker hele arbejdsmarkedet eller dele af det. I de fleste andre lande er overenskomster ikke nær så udbredte.
Fleksibilitet for virksomheder og sikkerhed for medarbejdere
Ordningen i Danmark betyder, at Folketinget ikke blander sig i vilkårene på arbejdsmarkedet, så længe arbejdsmarkedets parter selv kan aftale sig på plads. På den måde har arbejdsgivere og medarbejdere stor indflydelse på, hvilke regler der gælder.
Det gælder også helt ude på den enkelte arbejdsplads, hvor ledelsen og medarbejderne kan aftale regler, der passer bedst muligt til netop dem. Eksempelvis kan de på meget sæsonafhængige virksomheder aftale at variere arbejdstiden efter, hvornår der er travlt – og mindre travlt – i virksomheden. Herudover er der forskellige overenskomster fra branche til branche, så reglerne i overenskomsterne er nøje tilpasset efter, om man eksempelvis arbejder inden for transport, fremstilling eller service.
I Danmark er lovgivningen på arbejdsmarkedet indrettet, så den spiller sammen med de fleksible regler, vi har i aftalesystemet. Det gør den ved at sørge for, at der er mulighed for offentlig forsørgelse og jobformidling for dem, der fra tid til anden står uden job.
Kombinationen af aftaler og lovgivning giver det danske arbejdsmarked en unik balance imellem fleksibilitet for virksomhederne og sikkerhed for medarbejderne. Det betyder, at danske virksomheder nemt kan ansætte nye medarbejdere – og kan afskedige dem igen, hvis ordrebøgerne er tomme. Og at medarbejdere til gengæld har et økonomisk sikkerhedsnet under sig, hvis de mister jobbet og skal finde et nyt.
Det er den balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, der ofte kaldes for flexicurity, og som har givet Danmark et af de mest velfungerende og beundrede arbejdsmarkeder i verden.
Vidste du?
At den danske arbejdsmarkedsmodel blev grundlagt helt tilbage i 1899 med det såkaldte ”Septemberforlig”. Septemberforliget kaldes ofte for ”Arbejdsmarkedets grundlov”, og er den første samlede aftale om forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
At Danmark er et af de lande i verden, hvor flest medarbejdere er medlem af en fagforening.
At mange regler i overenskomsterne kan fraviges, hvis ledelsen og medarbejderne på den enkelte virksomhed bliver enige om det.
At Danmark er et af de lande i EU, hvor der er færrest konflikter imellem ledelse og medarbejdere.
At DI som Danmarks største erhvervsorganisation spiller en helt central rolle i overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked.
At DI forhandler ca. 200 overenskomster, hvoraf Industriens Overenskomst er den, der omfatter flest medarbejdere.
At Industriens Overenskomst er den største overenskomst, og derfor baner vejen for resten af forhandlingerne på det private arbejdsmarked. Af den grund siger man, at Industriens Overenskomst er ”gennembrudsoverenskomsten”.