Grafik: Dansk Industri
27.09.22 OK2023 Nyheder

Hvad er en overenskomst?

De fleste løn og arbejdsvilkår er reguleret af overenskomster, som er aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Næsten tre ud af fire medarbejdere er dækket af en overenskomst.

Brancheoverenskomster mest almindelige

En overenskomst indgås med en gruppe medarbejdere på den ene side, som oftest er repræsenteret af en fagforening, og på den anden side en arbejdsgiverorganisation eller enkeltvirksomhed.

I Danmark er det mest almindelige, at virksomheder er omfattet af en overenskomst indgået af en arbejdsgiverforening, der dækker virksomheder inden for samme branche, for eksempel industri, godstransport eller rengøring.

Dansk Industri har omkring 200 overenskomster, hvor den største er Industriens Overenskomst, der omfatter ca. 150.000 medarbejdere.

Virksomheder får kun en overenskomst, hvis de melder sig ind i en arbejdsgiverforening eller selv tiltræder en overenskomst.

Det er ikke et krav, at de har overenskomst, men hvis de ikke har en overenskomst, kan fagforbund have mulighed for at starte en konflikt overfor virksomheden. 

Indholdet i overenskomster

Overenskomster indeholder en række regler for medarbejderes ansættelsesvilkår og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Reglerne varierer fra overenskomst til overenskomst, fordi de er tilpasset de særlige vilkår i en branche. Typisk indeholder de regler om bl.a.:

  • Arbejdstid
  • Løn
  • Pension
  • Feriefridage
  • Betaling under barsels-og forældreorlov
  • Sygdom
  • Tillidsrepræsentanter
  • Løsning af uenigheder

Overenskomster kan tilpasses lokale forhold

Mange overenskomster kan tilpasses forholdene på den enkelte virksomhed. Mange brancheoverenskomster indeholder mulighed for at afvige fra overenskomstens almindelige regler, hvis bare ledelsen og tillidsrepræsentanten eller medarbejderne er enige om det.

Det giver mulighed for at tilpasse ansættelsesvilkår, som for eksempel arbejdstid, så de passer til netop den virksomhed og dens medarbejdere.

Mulighederne for at fravige overenskomsterne er vidt forskellige fra overenskomst til overenskomst. Derfor er det vigtigt, at du søger råd hos DI, hvis du ønsker at fravige reglerne i virksomhedens overenskomst. 

På mange områder kan du også indgå individuelle aftaler med medarbejderne, men hvis de er i strid med overenskomsten, risikerer virksomheden, at fagforbundet underkender dem, selvom medarbejderen har indgået den.

Uenigheder løses ved forhandling

I nogle tilfælde kan der opstå uenigheder mellem ledelsen og medarbejderne om, hvordan overenskomster eller lokalaftaler skal forstås.

Langt de fleste overenskomster indeholder regler om, hvordan den slags uenigheder løses. De starter næsten altid med, at ledelsen og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant drøfter sagen.

Hvis det ikke er muligt at blive enige på virksomheden, træder arbejdsgiverforeningen og fagforbundet, der har indgået overenskomsten, til og forsøger at løse sagen ved forhandling. Langt de fleste uenigheder løses ved forhandling lokalt eller mellem overenskomstparterne.

Er det ikke muligt at blive enige, kan sagen til sidst blive afgjort af en dommer i Arbejdsretten eller ved en faglig voldgift. Hvis virksomheden har brudt overenskomsten, kan det betyde, at de kommer til at betale en bod.

Hovedaftalen sætter rammerne

De overordnede regler for indgåelse og opsigelse af overenskomster står i de såkaldte hovedaftaler. Langt de fleste af DI’s overenskomster er omfattet af Hovedaftalen mellem DA og FH (tidligere LO).

Hovedaftalen mellem DA og FH indeholder også vigtige regler om virksomhedernes ledelsesret og medarbejdernes fredspligt, der betyder, at de ikke må deltage i konflikter, som for eksempel strejker, så længe overenskomsten er i kraft.

Det har bidraget til, at Danmark har et af de mindst konfliktfyldte private arbejdsmarkeder i Europa. Både når vi ser på, hvordan ledelse og medarbejdere opfatter hinanden, og når vi tæller, hvor mange strejketimer der er hvert år.  

Lovgivning som supplement

De kollektive overenskomster spiller en helt central rolle i reguleringen af det danske arbejdsmarked. De sikrer en balance mellem medarbejderes rettigheder og virksomheders behov, der har givet Danmark et af verdens stærkeste arbejdsmarkeder.

De kollektive overenskomster betyder også, at lovgivning spiller en mindre rolle end i mange andre lande, fordi arbejdsgiverorganisationer, fagforbund, ledelsen og medarbejderne har forhandlet sig frem til, hvordan vilkårene skal være på det danske arbejdsmarked.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.