Foto: Colourbox
20.03.23 OK2023 Nyheder

Forlig om Gartneroverenskomsten

DI og 3F Den Grønne Gruppe indgik 19. marts 2023 en 2-årig aftale om Gartneroverenskomsten, som dækker medarbejdere beskæftiget i servicebranchen, ejendomsservicebranchen m.v.

Forlig

DI og 3F Faglig Fælles Forbund, Den Grønne Gruppe er den 19. marts 2023 blevet enige om fornyelse af Gartneroverenskomsten. Overenskomsten er fornyet inden for den økonomiske ramme på det private arbejdsmarked.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

  • Timelønnen stiger med 6,00 kr. pr. 15. marts 2023 og med 5,75 kr. pr. 15. marts 2024.
  • Arbejdsgivers pensionsbidrag ændres pr. 1. juni 2023 fra 8,09 til 10,09 pct., mens medarbejderbidraget ændres fra 4 til 2 pct. Den samlede pensionsbetaling vedbliver således med at være 12,09 pct.
  • Arbejdsgiveres bidrag til særlig opsparing forhøjes pr. marts 2024 med 2 procentpoint af den ferieberettigede løn.

Udvidelse af dækningsområde

Parterne har i nogen tid arbejdet på at overenskomsten skulle kunne dække bredere og mere fuldstændigt. Det betyder som noget nyt at overenskomsten – uden særlig organisationsaftale – kan omfatte anlægsarbejde, kunstgræs, skovbrug m.v.

Vi har brug for en gartneroverenskomst, der dækker bredt og er glade for at kunne tilbyde vore nuværende fremtidige medlemmer dette, siger DI’s forhandler Emilie Norup Pedersen.

Nach frist

Som noget nyt har parterne indarbejdet den såkaldte nach frist-regel som betyder at en arbejdsgiver kan rette for sig ved fejl og mangler i et ansættelsesbevis.

OBS

Ændringerne træder først i kraft, når både arbejdsgivere og lønmodtagere har vedtaget dem som en del af et samlet mæglingsforslag. Virksomheder skal derfor først tage højde for de nye regler og satser, når mæglingsforslaget er vedtaget.

Indtil da gælder overenskomsten for 2020-2023.

Regulering af løn, tillæg mv. skal derfor først ske med tilbagevirkende kraft fra den 15. marts 2023, når overenskomsten er endeligt trådt i kraft.

DI vil informere nærmere om, hvornår overenskomsten træder i kraft, når både arbejdsgivere og lønmodtagere har taget stilling til mæglingsforslaget.

Hent aftalen - Protokollater fra forlig

Download

Flere OK2023-nyheder

Se alle nyheder om OK2023

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.