Foto: Colourbox
14.03.23 OK2023 Nyheder

Forlig om Overenskomst for skibsførere på havnebusser

Dansk Industri og Lederne Søfart indgik 14. marts 2023 en 2-årig aftale om Overenskomst for skibsførere på havnebusser i Movia-området.

Forlig

Dansk Industri og Lederne Søfart er 14. marts 2023 blevet enige om fornyelse af Overenskomst for skibsførere på havnebusser.

Overenskomsten dækker ca. 35 skibsførere.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

  • Udvidelse af muligheden for brug af reservebesætning
  • Præcisering af deltidsbestemmelsen
  • Derudover ændres følgende betalinger:
    • Arbejdsgivers pensionsbidrag ændres pr. 1. juni 2023 fra 8 til 10 pct., mens medarbejderbidraget ændres fra 4 til 2 pct. Den samlede pensionsindbetaling vedbliver således med at være 12,0 pct.
    • Månedshyren hæves svarende til kr. 6,00 i timen pr. 1. marts 2023 og kr. 5,75 i timen pr. 1. marts 2024.
    • Overarbejdssatserne stiger med 3,5 pct. i 2023 og 3 pct. i 2024

 

OBS

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft. 

Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2020-2023.

Regulering af løn, tillæg mv. skal derfor først ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2023, når den nye overenskomst er endeligt trådt i kraft.

Du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/ok2023 eller ved at tilmelde dig nyhedsbrevet Personale Update.

Hent aftalen - Protokollater fra forlig

Download

Flere OK2023-nyheder

Se alle nyheder om OK2023

Relateret indhold