Foto: Colourbox
14.03.23 OK2023 Nyheder

Forlig om Parkeringsvagtoverenskomsten

Dansk Industri og Serviceforbundet for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning indgik 13. marts 2023 en 2-årig aftale om Parkeringsvagtoverenskomsten, som dækker parkeringsvagter og parkeringsservicemedarbejdere.

Forlig

Dansk Industri og Serviceforbundet for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning er 13. marts 2023 blevet enige om fornyelse af Parkeringsvagtoverenskomsten.

Aftalen omfatter ca. 1000 parkeringsvagter og parkeringsservicemedarbejdere.  

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

  • Lønstigninger på normallønnen på hhv. kr. 6,00 og 5,75
  • Stigninger på pension og særlig opsparing som på de andre normallønsoverenskomster
  • Indarbejdelse af protokollat om natarbejde
  • Nyt initiativ om konfliktløsning for Parkeringsvagter

En økonomisk dyr fornyelse

Parkeringsvagtoverenskomsten er fornyet med de samme justeringer der kendes fra de store gennembrudsforlig. Det er blevet dyrt, men branchen er glad for at have sat sit eget præg på fornyelse. Vi har ikke hævet tillæg for arbejde på søndage til gengæld har vi udvidet anendelse af tillæg om lørdagen.

Nyt fokus på konflikthåndtering

Parterne er glade for, at de kræfter der på andre områder lægges på uddannelse har givet plads til et nyt fælles fokus på konflikthåndtering. Det er et helt særligt problem for de ansatte i branchen og vi er glade for at kompetencefonden i samarbejde med parkeringsselskaberne vil tage hånd om det, udtaler DI’s forhandler Sidsel Devantier.

OBS

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft. 

Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2020-2023.

Regulering af løn, tillæg mv. skal derfor først ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2023, når den nye overenskomst er endeligt trådt i kraft.

Du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/ok2023 eller ved at tilmelde dig nyhedsbrevet Personale Update.

Hent aftalen - Protokollater fra forlig

Download

Flere OK2023-nyheder

Se alle nyheder om OK2023

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.