Foto: GettyImage
10.03.25 OK25 Nyheder

Forlig om Brancheoverenskomst for vagtselskaber

Dansk Industri og Serviceforbundet indgik 9. marts 2025 forlig om en treårig fornyelse af Brancheoverenskomsten for vagtselskaber.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

  • Medarbejderes ret til frihed i familiemæssige situationer
  • Seniorordning
  • Vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter
  • Ændringer i barselsbestemmelsen
  • Mulighed for at aftale opt-out vedrørende 48-timersreglen
  • Indførsel af forsøgsordning om Faglært tillæg

Satser, pension, løn og tillæg

Løn og tillæg justeres, således at den normale månedsløn pr. 1. marts 2025 stiger til 27.691,50 for Gruppe A og 28.213,95 for Gruppe B. Herefter stiger lønnen pr. 1. marts 2026 til 28.440,15 for Gruppe A og 28.962,60 for Gruppe B, samt 1. marts 2027 til 29.148,55 for Gruppe A og 29.671,00 for Gruppe B.

Tillæg for tjeneste i tiden kl. 17.00 - 06.00 pr. 1. maj 2025 udgør 32,41 kr. pr. time, stigende til 33,54 kr. pr. time pr. 1. marts 2026 og 34,71 kr. pr. time pr. 1. marts 2027.

Godtgørelse for tjeneste på lørdage kl. 14.00 - 24.00 og mandage kl. 00.00 - 06.00 samt for tjeneste søn- og helligdage justeres tilsvarende.

Pr. 1. maj 2025 forhøjes arbejdsgivers pensionsbidrag med 1 pct. fra 10 pct. til 11 pct.   

Medarbejderes ret til frihed i familiemæssige situationer

Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet får rettigheder til at afholde barns tredje sygedag, børnebørns-omsorgsdage samt fri tid til ledsagelse af nærtstående ved akutte nødstilfælde og helbredsmæssige konsultationer.

Disse frihedsperioder afholdes uden løn, men medarbejderne kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing.

Ændringer i barselsbestemmelsen

Overenskomsten tilpasser og udvider barselsrettighederne.

Mor har nu ret til at holde op til 26 ugers orlov med løn, mens den anden forælder har ret til op til 19 ugers orlov med løn.

Der er også indført rettigheder for sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, der kan overtage en del af orloven med fuld løndækning.

Tillidsrepræsentant og Arbejdsmiljørepræsentant

For at understøtte tillidsrepræsentanters arbejde får de ret til frihed med løn til at deltage i informationsmøder om overenskomstfornyelse.

Derudover modtager arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af VSL, et årligt vederlag på 9.000 kr., som finansieres via samarbejdsfondens midler.

Mulighed for at aftale opt-out vedrørende 48-timersreglen

Den nye overenskomst giver virksomhederne mulighed for at aftale opt-out vedrørende 48-timersreglen med medarbejdere, der udfører samfundskritiske funktioner.

Dette sker i overensstemmelse med særlige vilkår og behov for rådighedstjeneste/beredskab.

Indførsel af forsøgsordning om Faglært tillæg

For at understøtte uddannelse og ansættelse af faglærte sikkerhedsvagter, indføres der en forsøgsordning med et Faglært tillæg.

Tillægget er pr. 1. marts 2025 500 kr. pr. måned, pr. 1. marts 2026 er det 750 kr. pr. måned, og pr. 1. marts 2027 er det 1.000 kr. pr. måned.

Hent aftalen – protokollater fra forlig

Hent

OBS

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft. 

Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2023-2025.

Du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/ok25 eller ved at  tilmelde dig nyhedsbrevet Personale Update.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.