Foto: GettyImage
04.03.25 OK25 Nyheder

Forlig om Funktionæroverenskomsten for Handel, Transport og Service

Dansk Industri og HK Privat samt HK HANDEL indgik den 4. marts 2025 en treårig aftale om Funktionæroverenskomst for Handel, Transport og Service.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

  • Nyt protokollat vedrørende muligheden for opt-out af 48-timersreglen i forbindelse med rådighedsvagter
  • Ændringer i barselsbestemmelserne, inkl. rettigheder til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer
  • Ny mulighed for omlægning af store bededagstillæg til forhøjet ferietillæg
  • Øgede rettigheder til frihed i særlige familiemæssige situationer
  • Forenkling af reglerne for skifte af pensionsleverandør
  • Værdien af feriefridage kan henlægges til Fritvalgskonto

Stigninger af fritvalg og pension

Bidraget til Fritvalgskontoen stiger med 1,0 pct. point pr. 1. marts 2026, og pr. 1. marts 2027.

Pr. 1. maj 2025 forhøjes arbejdsgiverbidrag til pension med 1,0 pct. point, således at arbejdsgiverbidraget udgør 11 pct.

Hvis der lokalt er aftalt et arbejdsgiverbidrag, der er højere end overenskomstens reguleres dette bidrag tilsvarende med 1,0 pct. point.

Barselsbestemmelser og familiemæssige situationer

Barselforholdene er blevet præciseret for at inkludere sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer med forbedrede rettigheder. Nye bestemmelser tillader:

  • Mor: 26 ugers orlov med løn.
  • Den anden forælder: 19 ugers orlov med løn.
  • Sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer: Op til 25 uger med løn.

Dertil får medarbejderne ret til ny frihed vedrørende familiemæssige forhold:

  • Frihed til barns tredje sygedag
  • Frihed til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og helbredskonsultationer
  • Ret til børnebørns-omsorgsdage

Friheden er uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgskonto.

Overordnet forenkling og modernisering

En række ændringer er foretaget:

  • Mulighed for at fastholde feriefridage via Fritvalgskontoen for bedre administration
  • Forenkling af feriebestemmelserne for overførsel af ferie uden begrænsning
  • Indsættelse af tillidsrepræsentanters adgang til informationsmøder om overenskomstfornyelse

Hent aftalen – protokollater fra forlig

Hent

OBS

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft. 

Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2023-2025.

Du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/ok25 eller ved at  tilmelde dig nyhedsbrevet Personale Update.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.