Forlig om Isoleringsoverenskomsten
Dansk Industri og 3F Byggegruppen indgik 10. marts 2025 en treårig aftale om Isoleringsoverenskomsten, som dækker medarbejdere inden for isoleringsarbejde.
Forlig
Dansk Industri og 3F Byggegruppen er den 10. marts 2025 blevet enige om fornyelse af Isoleringsoverenskomsten.
Hovedelementerne i aftalen er følgende:
- Mindstebetalings- og minimalsatser for timelønsarbejde forhøjes.
- Satser vedrørende overarbejde, forskudt tid og sygeløn reguleres.
- Arbejdsgiverbidraget til pension hæves.
- Sygelønsperioden udvides med 3 uger.
- Medarbejdernes ret til frihed i familiemæssige situationer udvides.
Satser
Mindstebetalingssats
Mindstebetalingssatsen/minimallønssatsen for timelønsarbejde forhøjes med virkning:
- Fra 1. maj 2025 med 3,75 kr. pr. time.
- Fra 1. marts 2026 med 3,50 kr. pr. time.
- Fra 1. marts 2027 med 3,50 kr. pr. time.
Overarbejde
Satserne for overarbejde stiger med:
- Fra 1. maj 2025 med 3,0 pct. pr. time
- Fra 1. marts 2026 med 3,0 pct. pr. time.
- Fra 1. marts 2027 med 3,0 pct. pr. time.
Forskudt tid
Forskudt tid forhøjes med følgende:
- Fra 1. maj 2025 med 3,5 pct. pr. time
- Fra 1. marts 2026 med 3,5 pct. pr. time.
- Fra 1. marts 2027 med 3,5 pct. pr. time.
Sygeløn
Sygeløn reguleres med virkning:
- Fra 1. maj 2025 med 3,75 kr. pr. time
- Fra 1. marts 2026 med 3,5 kr. pr. time.
- Fra 1. marts 2027 med 3,5 kr. pr. time.
Elever og lærlinge
Satserne for elev-/lærlingesatser forhøjes med virkning:
- Fra 1. maj 2025 med 4,0 pct. pr. time.
- Fra 1. marts 2026 med 3,5 pct. pr. time.
- Fra 1. marts 2027 med 3,5 pct. pr. time.
Den særlige lønopsparing
Bidraget til den særlige lønopsparing forhøjes med virkning:
- Fra 1. marts 2026 med 1,0 pct.
- Fra 1. marts 2027 med 1,0 pct.
Pension
Pr. 1. maj 2025 forhøjes arbejdsgiverbidraget til pension med 1 procentpoint.
Sygelønsperioden
Perioden for løn under sygdom forlænges, således at medarbejderen nu får løn under sygdom i op til 84 dage regnet fra første hele fraværsdag.
Medarbejderes ret til frihed i familiemæssige situationer
Medarbejderne får ret til frihed i en række særlige familiemæssige situationer, herunder:
- Barns tredje sygedag.
- Ledsagelse af nærtstående ved akutte nødstilfælde og helbredskonsultationer.
- Børnebørns-omsorgsdage.
Ændringer i barselsbestemmelsen
Barselsrettighederne udvides til at omfatte sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, med en forøgelse af antallet af deleuger fra 5 til 7.
Hent aftalen - Protokollater fra forlig
OBS
Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft.
Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2023-2025.
Du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/ok25 eller ved at tilmelde dig nyhedsbrevet Personale Update.