Foto: Colourbox
13.03.25 OK25 Nyheder

Forlig om Vinduespolereroverenskomsten

Dansk Industri (SBA) og 3F Transport indgik 13. marts 2025 en treårig aftale om Vinduespolereroverenskomsten.

Hovedelementerne i aftalen er følgende:

  • Normallønnen for øvede stiger til 159,93 kr. pr. 15. marts 2025, 164,68 kr. pr. 15. marts 2026 og 169,18 kr. pr. 15. marts 2027.
  • Minutfaktoren stiger til pr. 15. marts 2025 at udgøre 1,60, pr. 15. marts 2026 at udgøre 1,62 og pr. 15. marts 2027 at udgøre 1,64.
  • Timetillægget stiger til 53,01 kr. pr. 15. marts 2025, 55,72 kr. pr. 15. marts 2026 og 58,18 kr. pr. 15. marts 2027
  • Særlig opsparing forhøjes til 10,0 pct pr. 15. februar 2026 og 11,0 pct. pr. 15. februar 2027 for ikke-pensionsberettigede, og til 9,89 pct pr. 15. februar 2026 og 10,89 pct. pr. 15. februar 2027 for pensionsberettigede.

Udvidelse af tidsrummet for placering af arbejdstid

Tidsrummet, hvor den daglige arbejdstid kan placeres, forlænges med én time. Den daglige arbejdstid kan derfor nu placeres mellem 04:00 og 18:00.

Udvidelse af perioden med supplerende sygeløn

Perioden med supplerende sygeløn udvides således, at medarbejderen maksimalt kan modtage supplerende sygeløn i 114 kalenderdage (inklusiv arbejdsgiverperioden) indenfor 12 på hinanden følgende måneder.

Medarbejderes ret til frihed i familiemæssige situationer

Medarbejderne får nu ret til frihed, når deres mindreårige syge børn under 14 år har tredje sygedag.

Derudover kan medarbejdere ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og til planlagte helbredskonsultationer, behandlinger samt møder med offentlig myndighed.

Medarbejdere med børnebørn under 14 år får ret til børnebørns-omsorgsdage.

Friheden er uden løn, men kan finansieres via midler fra særlig opsparing. 

Hent aftalen – protokollater fra forlig

Hent

OBS

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft. 

Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2023-2025.

Du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/ok25 eller ved at  tilmelde dig nyhedsbrevet Personale Update.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.