Foto: GettyImage
19.03.25 OK25 Nyheder

Forlig om Pleje og Omsorg Overenskomsten

Dansk Industri og FOA indgik 16. marts 2025 en treårig aftale på Pleje og Omsorg Overenskomsten.

Hovedelementerne i aftalen er:

  • Lønnen reguleres med 4,60 kr. pr. 1. marts 2025, 4,35 kr. pr time pr 1. marts 2026 og 4,10 kr. pr. time pr 1. marts 2027.
  • Genetillæg forhøjes med 3,5 pct. i 2025, 2026 og 2027.
  • Der er aftalt et faglært tillæg på 500 kr. månedligt til uddannede social- og sundhedsassistenter
  • Derudover er der i aftalen øget fokus på uddannelse.

Forliget indeholder også arbejdsgiverfleksibilitet:

  • Forlængelse af hvilken periode afspadsering kan afvikles til næste normperiode.
  • Forsøgsordningen angående 12 timers vagtordning er blevet gjort permanent.

Medarbejderes ret til frihed i særlige familiemæssige situationer

Medarbejderne får ret til frihed i en række særlige familiemæssige situationer. Det betyder, at medarbejderne får ret til:

  • at afholde barns tredje sygedag,
  • at afholde 2 dages frihed om året til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og til planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlig myndighed samt yderligere 5 dages frihed om året i forbindelse med at ledsage nærtstående ved kritisk sygdom eller udredning herfor. Yderligere fravær kan efter omstændighederne aftales mellem medarbejderen og virksomheden,
  • at bedsteforældre kan afholde 2 børnebørns-omsorgsdage.

Fridagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin særlig opsparing.

Hent aftalen – protokollater fra forlig

Hent

OBS

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft. 

Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2023-2025.

Du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/ok25 eller ved at  tilmelde dig nyhedsbrevet Personale Update.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.