Vurdering af finanslovforslaget og økonomien

Regeringen har i dag præsenteret deres forslag til finanslov for 2022.
Forslaget afspejler, at de økonomiske udfordringer fra COVID-19 pandemiens første år er afløst af et stærkt økonomisk opsving. Ved at flytte foden fra speederen i finanspolitikken forsøger regeringen at undgå overophedning af økonomien. Det er grundlæggende en særde-les fornuftig strategi. Og DI anerkender regeringens ambitioner herfor.

DI er dog skuffet over, at der i finansloven ikke er konkrete tiltag, der sikrer, at virksomhedernes akutte mangel på arbejdskraft imødekommes. Dansk erhvervsliv har brug for medarbejdere til at løfte den efterspørgsel, virksomhederne oplever lige nu, såvel hjemme som på eksportmarkederne. Det bør have første prioritet for hele Folketinget i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Regeringen lægger ikke op til hårde prioriteringer inden for eksisterende aktiviteter. DI havde gerne set, at forslaget til finanslov udstak en strammere kurs for væksten i den offentlige sektor, så flere kan ansættes i den private sektor, og der i højere grad ville være rum til at investere i den grønne omstilling, forskning, uddannelse mm.

DI ser frem til, at de kommende forhandlinger forhåbentlig kan skabe det rum. I forslaget er der afsat en forhandlingsreserve på 1,2 mia. kr., hvor der bør være fokus på grøn omstilling og vækst.

Regeringen lægger op til at stramme finanspolitikken i 2022 mere end der hidtil var planlagt. Det er fornuftigt set i lyset af den hurtige genopretning. Desværre får finanslovforslaget ikke taget fat på manglen på arbejdskraft, som er en hindring for øget produktion hos mange virksomheder. Der er ikke initiativer der øger arbejdsudbuddet med i finanslovforslaget, og selvom væksten i det offentlige forbrug er negativ i 2022 med -1,8 pct., så er den offentlige beskæftigelse høj, hvilket lægger beslag på hænder, der kunne bruges i virksomhederne. Den fortsat høje offentlige beskæftigelse skal ses i lyset af, at væksten i det offentlige forbrug var enormt høj i 2021 pga. håndteringen af COVID-19 situationen. DI havde gerne set, at regeringen lagde op til en hurtigere og større reduktion i den offentlige beskæftigelse i 2022.

DI’s vurdering af regeringens væsentligste prioriteringer

Investeringer i digital omstilling

Regeringen lægger op til at følge op på anbefalingerne fra regeringens digitaliseringspartnerskab. Derudover lægges op til at finansiere en national strategi for cyber- og informationssikkerhed, samt en række digitale offentlige systemer bl.a. CVR registeret.

DI Mener:

Det er positivt, at der lægges op til politiske forhandlinger om digitaliseringsstrategien. DI mener, at det er meget vigtigt, at der følger finansiering med til realisering af en ambitiøs strategi med markante investeringer i den digitale omstilling fra offentlig side. Implementeringen af digitaliseringsstrategien samt strategi for cyber- og informationssikkerhed bør på en lang række områder ske i et samarbejde mellem erhvervslivet og det offentlige.

Balance mellem land og by

Med finanslovsforslaget afsætter regeringen ca. 430 mio. kr. i 2022, ca. 510 mio. kr. i 2023 og ca. 545 mio. kr. årligt i 2024 og 2025 til initiativer, der skal understøtte et Danmark, der hænger bedre sammen. Den afsatte ramme bidrager bl.a. til at finansiere regeringens udspil ”Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund” og ”Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling”. Regeringen vil dertil senere på året præsentere yderligere initiativer, bl.a. på sundhedsområdet, med fokus på at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren.

DI Mener:

Det er positivt, at regeringen har fokus på at sikre en bedre balance mellem land og by. DI havde gerne set, at regeringen i højere grad anerkendte, at den bedste vej til at sikre dette er gennem en mere attraktiv erhvervspolitik. Her kan regeringen finde inspiration i DI’s nyeste udspil ”Hele Danmark skal blomstre”, hvor DI præsenterer mere end 40 konkrete tiltag.

Styrket udenrigstjeneste

Eksporten har en størrelse svarende til 55 pct af BNP og DI har en ambition om, at den skal vokse til 60 pct. Det kræver en stærk udenrigstjeneste og et tæt samspil med den private sektor.

På handelsområdet er udenrigstjenesten, via det seneste års eksportpakker, blevet styrket betragteligt mhp. at styrke fokus på sektorspecialiseret rådgivning samt SMV’er. På dette års FLL22 foreslås det at øremærke 557 mio. kr. i 2022-2025, særligt til det multilaterale samarbejde (EU, NATO og FN), til Arktis-diplomati, samt til at styrke indsatsen indenfor sikkerhed, migration og klima.

DI Mener:

Det er vigtigt, at der også fremadrettet er fokus på eksport og sammenspil med den private sektor i udenrigstjenesten og udrulningen af midlerne. Såfremt det seriøse løft bidrager hertil, er DI positive. Men det er anledning til bekymring hvis midlerne blot udvider den offentlige sektor.

Verdensmålsinitiativer

Der afsættes 99 mio. kr. til udmøntning af regeringens handlingsplan for verdensmål. En stor del af midlerne vil gå til initiativer rettet mod erhvervslivet, herunder bæredygtighed i virksomhedernes globale værdikæder, som bygger på en anbefaling fra Klimapartnerskab for Handel.

DI Mener:

Det er positivt, at regeringen har fokus på at implementere anbefalin-gerne fra klimapartnerskaberne. Krav til virksomhedernes arbejde med bæredygtighed i globale værdikæder øges i den kommende tid. Det er dog vigtigt, at virksomhederne inddrages i udmøntningen af de nye initiativer, således at de matcher det reelle behov.

Løft af miljø-, fødevare- og klimaforvaltning

Regeringen reserverer i alt 140 mio. kr. over fire år til et løft af forvaltningen på miljø-, fødevare- og klimaområdet.

DI Mener:

Det kan være en god ide, at der sker et løft i forvaltningen, da virksomheder og borgere oplever meget lange sagsbehandlingstider. Det er af afgørende betydning for virksomhederne, at forvaltningen har kompetencer og kapacitet til at håndtere nye udfordringer og deltage aktivt i påvirkningen af EU’s miljø- og klimapolitik.

Midler til kemikalieindsats

Regeringen foreslår at afsætte 160 mio. kr. til den kommende firårige kemikalieindsats.

Kemi, forbrugerbeskyttelse og industriel innovation står højt på dagsordenen – også i EU, hvor kemireguleringen står overfor afgørende ændringer, som både skal øge forbrugerbeskyttelsen og fremme anvendelsen af bæredygtig kemi i virksomhederne.

DI mener:

Der bør afsættes mindst lige så meget til den kommende kemiindsats, som der er afsat i indeværende periode, dvs. mindst 285 mio. kr.

Boligjobordning tilbage til før corona

Det var ventet, at regeringen vil lægge op til at sløjfe den ekstraordinære forhøjelse af fradraget som gælder her i 2021. Den blev vedtaget da man ikke vidste, hvor meget og hvordan corona ville ramme på sigt, og var et godt initiativ på det tidspunkt.

DI Mener:

DI har forståelse for, at man med den nuværende konjunktursituation ikke fastholder forhøjelsen af ordningen. Ordningen er dog en god og fornuftig ordning for virksomheder og borgere, der også bidrager til den grønne omstilling og bekæmpelse af sort arbejde. Derfor skal udviklingen af ordningen løbende vurderes og ses i sammenhæng med øvrige politiske tiltag.

DI vil advare imod en yderligere forringelse af ordningen, sådan som flere partier har foreslået. I stedet bør ordningen simplificeres og gøres mere fleksibel – f.eks. sådan at flere års fradrag kan samles til større energirenoveringsprojekter i boligen.