Om Industriens Hus

Midt på Rådhuspladsen samler Industriens Hus virksomheder, mennesker og idéer. I et hus med mere end 150 års historie og blikket rettet mod fremtiden.

I mere end 100 år har erhvervslivet og Dansk Industri haft deres samlingspunkt på Rådhuspladsen. I dag repræsenterer DI over 20.000 medlemsvirksomheder, og Industriens Hus danner rammen om møder mellem virksomheder, politikere, fagbevægelsen og andre organisationer – fra store konferencer til uformelle samtaler i husets åbne atrium.

I foyeren vises skiftende udstillinger, der sætter fokus på medlemsvirksomhedernes produkter, innovationer og bidrag til det danske samfund. Samtidig afspejler bygningen sig i byen omkring den og understreger, at virksomhederne og DI er en integreret del af samfundet. Helt fra begyndelsen har også det integrerede facadelys været tænkt ind som en central del af husets arkitektoniske udtryk.

Ved at huset nedbryder grænser til alle sider, tænker jeg, at byen og samfundet får lov at komme tættere på DI. Og det tror jeg er godt for både DI og for Danmark. Lars Bendrup, Arkitekt
  1. 0

    Vil du vide mere om husets historie?

    Bag facaden på Industriens Hus gemmer sig en historie om store forandringer, nedrivning, genopbygning og mere end 150 år midt på Rådhuspladsen.

    Fra accisebod til Industriens Hus
    Ved Vesterport, hvor Industriens Hus ligger i dag, kontrollerede toldembedsmænd al indførsel af varer ved en såkaldt accisebod, som lå der, indtil Industribygningen blev bygget i 1872 – på selvsamme matrikel, hvor Industriens Hus ligger i dag oven i en del af den gamle voldgrav.

    Fra udstillingsbygning til organisationshjemsted
    Arkitekt Vilhelm Klein tegnede bygningen, som Industriforeningen fik bygget til Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i 1872. Få år efter i 1878 fik Industriforeningen skøde på grunden. Derefter blev stedet indrettet til brug for foreningen, som indviede de nye lokaler i 1880.

    Gennem de efterfølgende 100 år skete der mange større og mindre ændringer i bygningen. Den største skete, da midtbygningen måtte give plads til palladium-biografen i 1937. Kronen på værket blev, da et kæmpeanlæg i 1950 blev placeret oven på taget ud til Rådhuspladsen og Vesterbrogade til lysreklamer.

    Kolos på lerfødder 
    Det kom til at sætte sit præg, at bygningen oprindeligt var bygget som noget midlertidigt. Med tiden satte fundamentet sig så meget, at mange gulve og vægge blev mere og mere skæve. Kontorernes størrelse var upraktiske, og de tekniske installationer fungerede kun til husbehov.

    Ligningsmyndighederne vurderede husets bygningsværdi til nul kroner. Holdningen var, at huset var utidssvarende, en skændsel for Rådhuspladsen og et arkitektonisk værk, der ikke var værd at bevare.

    For det gamle som faldt .. 
    Industriforeningen blev i 1910 til Industrirådet. Og med Industrirådet som ejere blev den gamle, udslidte bygning revet ned i 1977. Imens det stod på, boede Industrirådet i Aldersrogade 20. Den 16. juli 1979 vendte Industrirådet tilbage til den nye bygning, Industriens Hus, tegnet af arkitekt Erik Møller.

    DI og Industriens Hus følger med tiden 
    I 2010 blev det igen tid til at modernisere Industriens Hus. Bygningen var blevet for lille og huset var ikke organiseret på en hensigtsmæssig og tidssvarende måde.  Huset kunne derfor ikke længere imødekomme de behov, der var fra DI side for at kunne løse arbejdsopgaverne effektivt.

    Den nyrenoverede bygning imødekommer kravet om flere kontorpladser, miljøvenlighed og æstetik. Hele husets indre er organiseret, så DI i hverdagen kan løse arbejdsopgaverne mere effektivt. Der er mere udsyn, lidt højere til loftet og knap så meget atmosfære af cigarrøg som i det gamle hus.