/* Ændrer baggrundsfarven på hele tabellen */
Om DI

Historien bag den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel, ofte kaldet "den danske model", blev grundlagt i 1899 med det såkaldte "Septemberforlig".

Historien bag den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel, ofte kaldet "den danske model", blev grundlagt i 1899 med det såkaldte "Septemberforlig". Dette forlig kaldes ofte for "Arbejdsmarkedets grundlov", da det markerede den første samlede aftale om forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Inden den danske model blev etableret, gennemgik Danmark flere store strejker og lockouts, der banede vejen for den nuværende arbejdsmarkedsstruktur.

Her er en kort gennemgang af nogle af de storkonflikter, der har været med til at forme danmarkshistorien:

De fire storkonflikter

1794: Danmarks første storkonflikt

opstod, da tre tyske tømrere ønskede at sige op midt i højsæsonen for at arbejde i Europa, hvilket førte til deres fængsling. Dette udløste en stor strejke blandt tømrersvende og andre håndværkere, som dog blev mødt med hårde sanktioner og førte til en skærpelse af straffen for strejker, indtil arbejderne fik større politisk indflydelse efter 1849.¨

1872: Slaget på Fælleden

markerede den første større konfrontation mellem arbejderne og myndighederne i Danmark. Denne begivenhed blev et symbol på arbejdernes kamp for bedre vilkår og førte til øget organisering af arbejdsforeninger.

1899: Septemberforliget

blev indgået efter en omfattende storkonflikt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Forliget etablerede den danske model ved at skabe en varig ramme for samarbejde og forhandling mellem parterne, og markerede dermed en ny æra i det danske.

1933: Kanslergadeforliget

fandt sted under en økonomisk krise og resulterede i et vigtigt politisk kompromis, der styrkede samarbejdet på arbejdsmarkedet og førte til omfattende sociale reformer. Dette forlig er et af de mest betydningsfulde i dansk politisk og arbejdsmarkedsmæssig historie.

Overenskomster som fundament

Overenskomsterne har skabt det solide grundlag for det arbejdsmarked, vi i dag betragter som et af verdens bedste. Gennem årene har de været med til at sikre mange af de rettigheder, vi i dag anser som selvfølgelige, herunder barsel, ferie og pension.

Men hvordan er vi egentlig gået fra at arbejde 60 timer om ugen uden barsel, til de rettigheder lønmodtager og arbejdsgiver har i dag?

Få et historisk overblik over forskellige tiltag i overenskomsterne og hvornår de blev etableret.

 Arbejdsmiljø

1954

Arbejderbeskyttelsesloven

2023

 Anbefalinger fra NFA om natarbejde implementeres i industriens overenskomster.

 Arbejdstid

1900

60 timers arbejdsuge

1919

Otte timers arbejdsdag indføres mandag-lørdag = 48 timers arbejdsuge

1931

  6 dages ferie med løn indføres

1938

 14 dages fere med løn

1958

Den ugentlige arbejdstid sænkes over tre år til 45 timer.

1965

Den ugentlige arbejdstid sænkes til 44 timer fra 1. marts 1966.

1967

Den ugentlige arbejdstid sænkes til 42,5 timer fra 1. juni 1968.

1969

Den ugentlige arbejdstid sænkes til 41 timer og 45 minutter fra 1. september 1970.

1973

Den ugentlige arbejdstid sænkes til 40 timer fra 1. december 1974.

1986

Regeringsindgreb sænker den ugentlige arbejdstid til 39 timer

1987

Den ugentlige arbejdstid sænkes over fire år til 37 timer.

 Barsel

1995

Løn i 14 uger under barselsorlov i Industriens Overenskomst til moren og to uger til faren. Medarbejderen skal have 9 måneders anciennitet.
De andre overenskomster følger efter i 1997

Industriens barselsfond oprettes

2004

Løn under barsel øges fra 14 til 20 uger for moren.

2007

Tre ugers ekstra løn under forældreorlov reserveres faren

2010

To ugers ekstra løn under forældreorlov.

2014

Forældreorloven udvides med to uger fordelt med en uge til hver af forældrene.

2020

16 ugers forældreorlov til deling, hvoraf fem uger er øremærket den forælder, der holder de første uger, samt otte uger til den anden og tre uger, som forældrene selv bestemmer fordelingen af.

 Barns 1. sygedag

1981

 Mulighed for barnets første sygedag i Industriens overenskomst, men med krav om et års  anciennitet.

1987

Fri på barns første sygedag ved 6 måneders anciennitet.

2000

Fuld løn under barns 1. sygedag.

2020

Ret til fri på barns anden hele sygedag og fri til lægebesøg med barn

Ferie

1919

Arbejderne har ret til tre dages ferie om året for egen regning.

1931

Seks dages ferie med løn indføres.

1938

10 dages ferie fastsat ved lov

1952

3. ferieuge indføres.

1954

  Betaling for “skæve” helligdage indføres ved overenskomstforhandlingerne

1971

4. ferieuge indføres.

1979

5. ferieuge indføres.

1998

Start på den 6. ferieuge (med to feriefridage).
Juleaftensdag bliver en betalt fridag

2000

6. ferieuge i form af 5 feriefridage indføres over fire år.

 Feriefridage

1998  

To feriefridage indføres

2000

5 feriefridage indføres over 4 år.

 

Den danske model i dag

Selvom den danske model har gennemgået en lang kamp med store strejker og konflikter, har den i dag stadig stor betydning og er afgørende for at sikre en balance mellem arbejdspladsernes behov og lønmodtagernes rettigheder. I dag betyder den danske model, at mange af de juridiske rammer for ansættelsesforhold, såsom løn, arbejdstid, barsel og opsigelsesvarsler, forhandles mellem parterne og ikke fastsættes af staten. Dette giver en fleksibilitet og en dynamik, som gør det muligt for arbejdsmarkedet at tilpasse sig nye udfordringer, samtidig med at lønmodtagerne er sikret tryghed og ordentlige vilkår.

Modellen sikrer også, at konflikter kan løses gennem forhandlinger og mægling, frem for gennem retssager, hvilket fremmer et mere harmonisk og effektivt arbejdsmarked. Dermed spiller den danske model en central rolle i at opretholde en balance mellem arbejdspladsernes behov og medarbejdernes rettigheder, og udgør stadig en hjørnesten i DI’s arbejde med og rådgivning inden for personalejura i dag.

Hvad betyder det nu lige..?

Forvirret over den danske model? Her finder du et leksikon, der beskriver, hvad ordene betyder.

Gå til leksikonet