Leksikon for den danske arbejdsmarkedsmodel

Ord

Betydning

Arbejdsmarkedets parter

Organisationer, der repræsenterer arbejdsgivere og arbejdstagere, som f.eks. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

CO-i

CO-i er en forkortelse for Centralorganisationen af industriansatte

CO-i blev oprettet i 1912 under navnet CO Metal. CO-i repræsenterer industriansatte i overenskomstforhandlinger og faglige spørgsmål.

DA (Dansk Arbejdsgiverforening)

Dansk Arbejdsgiverforening er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked, herunder Dansk Industri. DA blev oprettet i 1896 under navnet Arbejdsgiverforeningen af 1896 og repræsenterer arbejdsgiverne i arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål og overenskomstforhandlinger.

Den danske model

Den Danske Model er en betegnelse for den måde som arbejdsmarkedet fungerer på i Danmark. Modellen er unik, da arbejdsgiverne og arbejdstagerne forhandler og indgår aftaler om arbejdsvilkår og løn, uden at staten blander sig.

FH

Fagbevægelsens Hovedorganisation, forkortet FH (Tidligere LO) blev stiftet i 1898 under navnet De Samvirkende Fagforbund (forkortet DsF). FH er en hovedorganisation, der repræsenterer  65 fagforbund.

Fleksicurity

"Flexicurity-modellen", kombinerer høj mobilitet mellem job (fleksibilitet) med et omfattende indkomstsikkerhedsnet for ledige og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Forligsinstitutionen

Forligsinstitutionen blev oprettet i 1910 som skal bistå arbejdsmarkedets parter i forbindelse med fornyelse og indgåelse af de kollektive overenskomster. Hvis partnerne ikke kan blive enige vil forligsinstitutionen forsøge at mægle eller finde en løsning.

Forligsmand

Hvis parterne i en overenskomstforhandling ikke kan blive enige, er det forligsmandens opgave at hjælpe dem med at nå til enighed om et forlig.

Fredspligt

En aftale om at der ikke må opstå en konflikt i løbet af overenskomstperioden, det vil sige at arbejdsgiverne ikke må lockoute deres medarbejdere og medarbejderne ikke må strejke i den periode fredspligten varer.

Gennembrugsforlig

Når overenskomstforhandlingerne er gået i gang, skal bestemte områder forhandles færdig først, inden de andre overenskomster kan forhandles.

Gennembrudsområdet på mindstebetalingsområdet er industrioverenskomsterne mellem Dansk Industri og CO-industri, og på normallønsområdet er det Fællesoverenskomsten mellem Dansk Industri og 3F Transport.

Hovedaftalen

Hovedaftalen indeholder de overordnede regler for indgåelse og opsigelse af overenskomster, størstedelen af DI’s overenskomster er omfattet af Hovedaftalen. Hovedaftalen blev indgået mellem DA og FH (tidligere LO). Hovedtalen kom til 1960, men har sin rødder i septemberforliget fra 1899. Hovedaftalen er bl.a. blevet ændret i 1973, 1981, 1987 og 1993.

IKUF

IKUF står for Industriens Kompetenceudviklingsfond og yder støtte til uddannelse af medarbejdere der er på Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst. Den blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne i 2007.

Industriens Overenskomst

Industriens Overenskomst (forkortet IO) er den største af Dansk Industri’s overenskomster, der omfatter ca. 150.000 medarbejdere. Den forhandles sammen med CO-i og blev dannet i 1993.

Industriens Pension

På Industriens Overenskomst hedder arbejdsmarkedspensionen Industriens Pension. Den blev stiftet i 1992 og er ejet af CO-i og DI.

Kollektive overenskomster

Aftaler mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger om løn- og arbejdsforhold.

Konflikt

Hvis der bliver stemt nej ved overenskomstforhandlingerne vil det udløse konflikt, det vil sige arbejderne enten strejker eller bliver lockoutet, da fredspligten er udløbet. Ved konflikt kan politikerne gribe ind.

Lockout

Arbejdsgiverne kan udelukke deres medarbejdere fra at arbejde, det kaldes en lockout. En lockout kan fx opstå, hvis der bliver stemt nej til overenskomsten.

Lokalaftaler

Aftaler indgået mellem en virksomhed og dens medarbejdere. Aftalerne supplerer eller tilpasser overenskomstens bestemmelser til lokale forhold.

Mindstebetaling

Nogle overenskomster er mindstebetaling,  det vil sige at de ikke har nogen grundsats, men kun en mindstebetaling. Lønnen aftales mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Mæglingsforslag

Når der er indgået forlig på næsten alle områder, fremlægger forligsmanden et mæglingsforslag. Mæglingsforslaget omfatter alle overenskomstforlig – både dem, der er indgået med og uden forligsmandens hjælp. Når mæglingsforslaget er forhandlet på plads skal arbejdsgivere og lønmodtagere stemme ja eller nej til forslaget. Hvis der bliver stemt ja, går forslaget igennem og  de nye overenskomster træder i kraft.

Hvis der bliver stemt nej til forslaget bliver der konflikt.

Normalløn

Lønnen er bestemt af overenskomsten, det betyder at der ikke er individuel lønforhandling på virksomheden.

Overenskomst

En overenskomst er en aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om vilkårene for at udføre arbejde i en branche eller på en virksomhed. Overenskomsten indeholder regler om arbejdstid, løn, pension, ferie, barsel, sygdom, tillidsrepræsentanter og lign. Dansk Industri er med til at forhandle 200 overenskomster.

Satsløs

Nogle overenskomster er satsløse, det betyder at der ikke er fastsat en generel mindsteløn for alle medarbejderne på den givne overenskomst.

Septemberforliget

Septemberforliget er arbejdsmarkedets grundlov -  den første danske hovedaftale. Forliget blev underskrevet d. 5 september 1899 og var en aftale mellem Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening og De samvirkende Fagforbund (I dag DA og FH). Septemberforliget blev erstattet af hovedaftalen i 1960. Læs mere her (link til Historien bag den danske model).

Strejke

Hvis medarbejderne nedlægger arbejdet kaldes det en strejke. Strejken skal varsles ellers bliver den betegnes som en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Teksam

TekSam er en forkortelse for Teknologi og samarbejdsudvalget, der er et samarbejdsorgan for DI og CO-i samt NNF.

Trepartsaftaler

Aftaler indgået mellem regeringen, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger om arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål.

Urafstemning

Urafstemning er den afstemning der er blandt medlemmerne af en faglig organisation når der skal stemme ja eller nej til resultaterne af overenskomstforhandlingerne.